Mineralokortikoider
H02AA
Revideret: 26.08.2021
Åse Krogh Rasmussen (Forfatter),
Dansk Endokrinologisk Selskab
Indledning | Anvendelsesområder | Behandlingsvejledning | Præparatvalg | Doseringsforslag | Nedsat lever- og/eller nyrefunktion | Kontraindikationer | Forsigtighedsregler | Patientsikkerhed | Bivirkninger | Interaktioner | Graviditet | Amning | Forgiftning | Farmakodynamik | Farmakokinetik | Tilskud | Præparater | Referencer
Mineralokortikoiderne dannes i binyrebarkens zona glomerulosa og virker på epitelcellerne i de distale nyretubuli, tarmkanalen og svedkirtlerne. Reabsorption af natriumioner stimuleres, og udskillelsen af kalium og brintioner øges. Renin-angiotensinsystemet er antagelig den vigtigste regulator af binyrebarkens mineralokortikoidproduktion. Natriumdepletering aktiverer systemet til øget aldosteronproduktion, og natriumoverskud medfører et fald i produktionen. Aldosteron er det vigtigste naturlige mineralokortikoid.
Anvendelsesområder

Primær binyrebarkinsufficiens (Addisons sygdom). Adrenogenitalt syndrom af salttabende type.
Præparater

