• Afbrydelse af migræneanfald.
• Subkutant sumatriptan endvidere: Afbrydelse af anfald af klynge hovedpine (Hortons hovedpine) og svære migræneanfald.

Triptaner bør tages tidligt i anfaldet, når patienten er sikker på, at der er tale om et migræneanfald, dog først efter en eventuel aurafase. Det er vigtigt, at patienten kan skelne mellem migræne og spændingshovedpine for at undgå et overforbrug af triptaner. 

En kombination af triptan og NSAID kan forsøges og vise sig hos nogle patienter at være mere effektivt end hvert medikament alene ⁽¹⁷⁰⁷⁾. Orale triptaner kan ved udtalt kvalme/opkastninger kombineres med kvalmestillende metoclopramid eller domperidon; evt. bør ikke-oral administrationsform af triptaner (næsespray eller subkutan injektion) bruges. 

Ved oral behandling ses for alle præparater begyndende klinisk effekt efter 0,5-1 time ^{(1710) (1714)}. 

20-50 % af patienterne oplever recidiv af migrænen inden for 48 timer. En ny dosis triptan er normalt effektiv i disse tilfælde. Recidiv af migræne kan evt. også behandles med simple analgetika. Ved manglende effekt af et triptan opnås der normalt ikke noget ved at gentage behandlingen med triptan ved samme anfald.  

Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. 

Triptanerne er generelt ligeværdige mht. effekt og bivirkninger bortset fra mindre forskelle som anført her. Der kan imidlertid være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet ⁽¹⁷¹⁰⁾. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald og evt. i forskellige formuleringer. Der er betydelige prisforskelle mellem triptanerne. Da der ikke er væsentlig forskel i effekt og bivirkninger er førstevalget det billigste, når der samtidig også tages hensyn til tilskudsreglerne. 

For yderligere information om kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. 

• Iskæmisk hjertesygdom
• Prinzmetal-angina/koronar vasospasme
• tidligere myokardieinfarkt
• tidligere blodprop eller transitorisk cerebral iskæmi (TCI) i hjernen
• ukontrolleret hypertension
• symptomgivende perifere vaskulære lidelser
• stærkt nedsat leverfunktion
• samtidig indgift af ergotamin, derivater af ergotamin, andre triptaner/5-HT₁-receptoragonister eller MAO-hæmmere.

Triptaner bør ikke gives hyppigere end 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner bør ikke benyttes til behandling af hemiplegisk migræne eller basilarismigræne. Østrogenholdige p-piller bør så vidt muligt undgås hos patienter med migræne med aura pga. let forhøjet risiko for apopleksi. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter > 65 år pga. manglende erfaring. Sumatriptan næsespray 10 mg er godkendt til unge 12-17 år. 

Bivirkningerne er bl.a. kortvarig tyngdefornemmelse, knugen i halsen, rødme/varmefornemmelse, hypertension, kvalme og opkastninger, svimmelhed, sedation og paræstesier. Det skal dog nævnes at naratriptan og almotriptan ikke har flere bivirkninger end placebo i kontrollerede kliniske undersøgelser. 

På grund af risiko for vasokonstriktorisk effekt skal der gå mindst 24 timer efter indgift af ergotamin før evt. administration af triptaner. Omvendt skal der gå 6 timer efter indgift af triptan før administration af ergotamin. På grund af additiv effekt skal der gå 24 timer mellem indgift af triptan og ergotamin, ergotderivater eller andre triptaner/5-HT₁-receptoragonister. Behandling med MAO-hæmmere inden for 2 uger inden behandling med sumatriptan forlænger og forstærker virkningen af triptaner. 

Sumatriptan kan om nødvendigt anvendes. Der er data for mere end 2.500 1. trimester eksponerede gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. De øvrige triptaner bør ikke anvendes på grund af utilstrækkelige data. 

Sumatriptan og eletriptan kan om nødvendigt anvendes. Den relative vægtjusterede dosis er henholdsvis ca. 3,5 % og under 1 %. Bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet. De øvrige triptaner bør undgås, da der ikke er kvantitative data for udskillelse i modermælken. 

Fremgår af tabel 1. Triptanerne metaboliseres i leveren, rizatriptan og zolmitriptan til aktive metabolitter. Ved oral behandling ses for alle præparater begyndende klinisk effekt efter 0,5-1 time. Hurtigere virkning opnås efter subkutan eller intranasal administration. Se endvidere de enkelte præparater.

Tabel 1: Triptaners farmakokinetik