Inhalationssteroid er den vigtigste profylaktiske behandling af astma. Ved mild intermitterende astma kan inhalationssteroid anvendes sammen med formoterol i samme inhalator som p.n. behandling (Trin 1 i Tabel 4 i Behandling af astma hos voksne). Inhalationssteroid er førstevalg ved alle grader af persisterende astma (Trin 2 til 4 i Tabel 4 i Behandling af astma hos voksne).
Ved KOL anvendes inhalationssteroid sammen med langtidsvirkende bronkodilatatorer til forebyggelse af non-infektiøse eksacerbationer hos patienter, som hører til grupperne C og D i GOLD-klassifikationen (dvs. KOL , hvor der i det sidste år har været mindst 2 eksacerbationer eller én indlæggelseskrævende eksacerbation). Nye prospektive studier og retrospektive analyser af ældre studier viser, at effekten er størst hos patienter med et eosinofiltal i blodet på over 300 celler per mikroliter (0,3 x 10⁹ celler per liter) og ikke af betydning ved eosinofile under under 150 celler per mikroliter (0,15 x 10⁹ celler per liter) ^{(2524) (5405)}. 

Det anbefales, at inhalationssteroid anvendes i middeldosis sammen med en langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator (dokumentationen for effekt er bedst for kombinationen inhalationssteroid sammen med LABA - langtidsvirkende β2-agonist). Hvis patienten oplever betydende bivirkninger som følge af inhalationssteroid, herunder gentagne tilfælde af røntgenverificeret pneumoni, bør inhalationssteroid seponeres. Studier viser, at patienter med KOL kunne trappes ud af inhalationssteroid, uden at de fik flere eksacerbationer ⁽²⁵²⁷⁾ og at det især var muligt for patienter med lave esosinofile tal i blodet ^{(3030) (4444)}. 

Tabel 6: Inhalerede glukokortikoider. Skønnede sammenlignelige daglige doser. Skøn på basis af ufuldstændige dosis-responsundersøgelser af lægemiddel i kombination med inhalator primært på basis af astmaundersøgelser. I øvrigt kan henvises til: 2022 GINA Report, Global Strategy for Asthma Management and Prevention og RADS, Astma hos børn - baggrundsnotat, 2015.  

Sædvanligvis gives en dosis morgen og aften i form af inhalationsspray eller-pulver varierende fra 1 til 4 pust/sug, men ved lav til middel dosis kan stofferne gives som éngangsdosering. Hos enkelte patienter med behov for større dosering kan dosis gives 3-4 gange dgl. Ciclesonid og mometason doseres 1 gang i døgnet. Hvis kraftigt ødem og slimdannelse forhindrer virkningen af inhalationerne, vil en samtidig kortvarig oral eller parenteral behandling med systemisk glukokortikoid ofte nedsætte ødemet i bronkieslimhinden og gøre den mere tilgængelig for inhalationsbehandling.
Det er vigtigt ved brug af lokale glukokortikoider at opnå en optimal deponering i luftvejene, ved at sikre sig, at patientens inhalationsteknik er optimal. Inhalationsteknikken skal regelmæssigt kontrolleres. Med fordel kan sprayen gives med en åndingsbeholder med stort volumen (voksne). Det fører til bedre lungedeponering og mindre irritation i halsen. Virkningen starter ofte i løbet af det første døgn, men den fulde effekt af behandling med inhaleret glukokortikoid indtræder først efter én til flere måneders behandling. Langtidsbehandlingen har ofte virkning på anstrengelsesudløst astma, ligesom den allergiske type I-reaktion hæmmes. Den bronkiale inflammation og hyperreaktivitet reduceres. 

Ved behandling i lavdosis eller middeldosisområdet er der ingen betydende forskelle mellem de enkelte steroider, og behandlingsvalg bør primært styres ud fra valg af inhalationsdevice. Ved højdosisbehandling bør de nyere steroider budesonid, ciclesonid, fluticason, mometason og beclometason med ekstrafine partikler foretrækkes frem for "vanlig" beclometason, som har en større systemisk effekt. 

Glukokortikoider til inhalation (ICS) - inhalationsdevices

* Priserne er gældende pr. mandag den 18. september 2023. 

Halsirritation og hæshed skyldes oftest det aktive stof og ikke hjælpestofferne i sprayen. Dosisreduktion, ændret inhalationsteknik eller et præparat med anden partikelstørrelse kan som regel reducere generne.
Der er sjældent påvirkning af binyrebarkfunktionen ved lavdosis og middeldosisbehandling, men ved højere doser kan der påvises påvirkning af binyrebarken, som kan føre til binyrebarkinsufficiens efter ophør med længerevarende behandling ⁽⁴⁸⁸⁸⁾. Hæshed skyldes en direkte virkning af inhalationssteroid på muskulaturen i larynx. Paradoks bronkospasme ses i sjældne tilfælde i forbindelse med inhaleret medicin. Efter brug i 1-2 uger af inhalationsspray kan der hos < 5 % af patienterne opstå svampeinfektion i mund og svælg, især ved høj dosering og dårlig mundhygiejne. Det bør derfor generelt anbefales, at man skal skylle mund efter inhalation af inhalationssteroid. 

Blandt de systemiske bivirkninger er hudblødninger (sugillationer) mest almindelige og ses især hos kvinder. Der er også let øget risiko for katarakt, mens undersøgelserne vedrørende risikoen for osteoporose ikke er konklusive. Man bør dog overveje DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer. Det ser ikke ud til, at behandling af børn fører til nedsat sluthøjde. 

Flere studier viser, at inhalationssteroider, selv om de nedsætter antallet af KOL-eksacerbationer, kan øge risikoen for pneumoni hos patienter med KOL. Der er enighed om, at højere doser medfører højere risiko for pneumoni end lavere doser, mens der hersker uenighed om der er forskel mellem de 2 mest anvendte midler ved KOL: fluticason og budesonid. Mens en svensk observationsundersøgelse viste en højere risiko for pneumoni blandt patienter, som fik fluticason ⁽²¹⁹⁵⁾, konkluderede et Cochrane review, at der ikke var sikre forskelle hvad angår de 2 inhalationssteroider på risikoen for pneumoni ⁽²⁵²⁶⁾. Under alle omstændigheder bør seponering af inhalationssteroid overvejes, hvis patienten med KOL har haft røntgenverificeret pneumoni under inhalationssteroidbehandling ^{(2195) (5405)}.