Systemisk glukokortikoidbehandling er indiceret ved bagre uveitis, ved arteritis temporalis, sympatisk oftalmi, som supplement til antibiotisk behandling ved panoftalmi og ved immunologisk vævsafstødning efter hornhindetransplantation. Kan forsøges ved malign exoftalmus (thyroideaassocieret oftalmopati). 

Se evt. også regnbuehindebetændelse. 

Lokalbehandling med glukokortikoider foretrækkes ved overfladiske, mindre alvorlige lidelser. Ved mildere former for scleritis og episcleritis samt som supplement ved antibiotisk behandling af infektioner kan svagere glukokortikoider anvendes. Svagere glukokortikoider findes som dråber, salve eller i kombinationspræparater med antibiotika.
Ved alvorlig synstruende tilstand, fx iritis bør dexamethason anvendes. 

Som forebyggende behandling efter intraokulær kirurgi anvendes dexamethason evt. i kombination med lokaltvirkende NSAID. Efter ukompliceret grå stær operation er dexamethason ikke nødvendigt. 

Subkonjunktival injektion af glukokortikoider kan anvendes ved kraftig iritis, evt. i forbindelse med systemisk behandling. Virkningen af en injektion holder sig ca. en uge for det tungtopløselige methylprednisolon.
Subtenonal steroid eller et intravitreal implantat kan anvendes ved bagre uveitis. Kan desuden anvendes ved diabetisk maculaødem og ved maculaødem efter retinal veneoklussion. Her er intraokulær injektion af VEGF-hæmmer dog første valg. 

Systemisk behandling 

Prednisolon (eller ækvipotente doser af andre glukokortikoider): 

• Bagre uveitis, hvor centralsynet er truet. Initialt 60-80 mg dgl. Aftrappes ved klinisk bedring. Alternativt anvendes dexamethason 700 mikrogram intravitrealt (1 applikatordosis) eller fluocinolonacetonid 190 mikrogram (1 applikatordosis).
• Arteritis temporalis. Initialt 60-80 mg, derefter 60 mg dgl. Støddosis i få dage med gramdoser kan forsøges, hvis synstab er indtrådt. Aftrapning vejledt af sænkningsreaktionen
• Malign exoftalmus. Initialt 60-80 mg, evt. højere dosis. Støddosis i få dage med gramdoser kan også forsøges. Aftrappes efter effekt.
• Panoftalmi i forbindelse med antibiotisk behandling, fx et døgn efter påbegyndt effektiv antibiotisk behandling, 60 mg dgl. initialt for at mindske bindevævsdannelse i glaslegemet. Aftrappes efter effekt.
• Corneatransplantatrejektion. 60-100 mg dgl. i få dage. Aftrappes i takt med klinisk respons.

Lokalbehandling 

• Iritis, scleritis. Behandles med dexamethason. Initialt 1 dråbe 3-6 gange dgl. I svære tilfælde hver time. Hydrocortison øjensalve til sengetid som supplement til dråbebehandling om dagen. Aftrappes efter klinisk respons.
• Episcleritis. Behandles med hydrocortison. Initialt 1 dråbe 3 gange dgl. Hydrocortison øjensalve til sengetid som supplement til dråbebehandling om dagen. Aftrappes efter klinisk respons.
• Maculaødem efter veneokklusion. 700 mikrogram dexamethason intravitrealt (1 applikatordosis).
• Bagre uveitis. Som alternativ til systemisk behandling kan anvendes dexamethason 700 mikrogram intravitrealt (1 applikatordosis) eller fluocinolonacetonid 190 mikrogram (1 applikatordosis).
• Subtenonalt kan anvendes 0.5 ml af 40 mg/ml (total dosis 20 mg) triamcinolon acetonid (ikke-registreret indikation) ^{(4911) (4912)}.
• Forebyggende efter intraokulær kirurgi. Der gives dexamethason 1 dråbe 3-4 gange dagligt i 2-4 uger.

Børn 

Lokale glukokortikoider kan med forsigtighed og kortvarigt anvendes ved visse inflammatoriske tilstande hos børn ^{(4913) (4914) (4915) (4916) (4917)}.  

• Herpes simplex uden samtidig behandling med aciclovir.
• Andre infektioner uden samtidig brug af antiinfektiøs behandling.

• På grund af bivirkningerne bør glukokortikoider anvendes med forsigtighed ved behandling af allergisk conjunctivitis.
• Efter intravitreal injektion bør patienten overvåges for endoftalmitis, intraokulær inflammation, forhøjet intraokulært tryk og nethindeløsning.
• Suspensioner bør ikke anvendes i forbindelse med kontaktlinser, fordi krystallerne kan lædere cornea.
• Ved lokal anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres.
• Ved intraokulær og subtenonal anvendelse bør intraokulært tryk altid kontrolleres.
• Steroidholdige øjenmidler kun bør anvendes af øjenlæger.

• Nedsætter resistensen mod infektioner. Dette er særlig farligt ved herpes simplex- og svampeinfektioner.
• Intraokulær trykforhøjelse. Debuterer typisk 2-8 uger efter start på behandlingen. Ubehandlet kan der opstå glaukom med blivende synsfelttab. Trykstigningen kan også ses hos børn. Derfor bør øjentrykket jævnligt kontrolleres hos alle i længerevarende steroidbehandling. Trykstigning kan ses efter alle applikationsformer.
• Både systemisk og lokal behandling med steroider kan accelerere udviklingen af katarakt.
• Ved substanstab i cornea kan der optræde et Descemetocele og øget risiko for corneaperforation. Dette gælder også for kombinationspræparater.
• Ved behandling af øjenlågskant eller øjenlåg kan der opstå hud-atrofi med telangiektasi og striae.
  Steroider på øjenlågene kan ved blinkning trænge ind i tårefilmen og give okulære bivirkninger.
  Se endvidere Glukokortikoider.
• Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved behandling med glukokortikoider.