Generelle betragtninger
Benzodiazepiner er stærkt afhængighedsskabende sammenlignet med andre rusmidler, og virker på GABA transmittersystemet. De har i en årrække været anvendt i behandling af angst, men er ikke længere dominerende i langtidsbehandling.  

Mange patienter, som er i langtidsbehandling med disse præparater, er afhængige. Når disse patienter klager over søvnløshed og psykisk eller fysisk uro, er der i mange tilfælde tale om abstinenser. I øvrigt gælder de samme generelle betragtninger for benzodiazepinafhængighed som omtalt under opiater. 

En særlig problemstilling forligger, når det drejer sig om behandling for opblussen af skizofreni med brug af benzodiazepiner. Ved akut forværring af psykotiske symptomer, kan der være behov for benzodiazepinbehandling i den akutte fase. Det bør efterfølgende tilstræbes, at patienten i takt med at tilstanden bedres, reduceres i benzodiazepindosis, og der bør fastsættes en dato for hvornår behandlingen ophører, hvis der ikke var en ordination inden forværringen opstod. 

Behandling 

Som omtalt under behandling af opioidafhængighed (se Opioider (iatrogen afhængighed)), er det vigtigt med en motivationsskabende indsats. Det medfører, at patienten nøje undervises i, hvad nedtrapningen indebærer og at man advarer og påpeger udfordringerne, samt der er fuld gennemsigtighed i, hvad man planlægger, og hvad patienten ønsker, også selvom det ikke er overensstemmende. For mange er det ikke en mulighed at fortsætte som vanligt, så det er vigtigt at pointere, at de skal i gang , men at de vil få gennemgribende indflydelse på nedtrapningen. Hvis patienten har trappet for hurtigt ned og dermed fået abstinenser, kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt med en mindre dosisøgning, eller fastholdelse af dosis, af nogle dages varighed, igen ud fra et skadesreduktionsperspektiv.  

Det er vigtigt at gøre sig klart, at nogle patienter er så afhængige, at det aldrig vil lykkes at få dem ud af afhængigheden. Der bør så lægges en plan for hvordan forløbet fremover skal sikres mod pludselige behandlingsophør, fx hvis der kommer en ny behandler, der ikke er enig i planen. 

Patientens daglige forbrug af benzodiazepiner skal nøje kortlægges i samarbejde med patienten. Der kortlægges både hvad der er ordineret, om det tages som ordineret, om der suppleres (fra andre eller illegalt) og hvilke præparater, der anvendes hvornår og hvorfor. Hvis man opdager uregelmæssigheder, bør dette afklares med patienten med forståelse og åbenhed, for bedst muligt at sikre viden og alliance. Inden behandlingen påbegyndes, skal patientens medicinering skiftes til et benzodiazepin med lang halveringstid, fx diazepam - se tabel 1 i Benzodiazepiner (anxiolytika).  

Den første opgave, inden en nedtrapning kan begynde, er at sikre at patienten ved, der skal ske noget nyt. Det kan være at tematisere at tage medicinen fast og udelukkende det ordinerede og derved også at udholde noget af det ubehag, der opstår, når man ikke umiddelbart indtager benzodiazepin ved angst eller uro. Egentlig bør man sigte imod - pga. den lange halveringstid for diazepam - at nøjes med at tage medicinen en gang dagligt, men for en del patienter har det en psykologisk betydning at få medicinen to eller flere gange dagligt. Andre kan opleve, at der kan opstå begyndende abstinenser sidst på døgnet, hvis der udelukkende administreres en gang dagligt. P.n.-situationer er typisk udløst af dagligdags frustrationer, stressfaktorer eller psykisk ubehag. Situationer patienten skal lære at håndtere på anden vis end ved indtagelse af benzodiazepiner. Hvis dette ikke kan opnås, kan en nedtrapning blive vanskelig. Det bør være tydeligt for patienten, at dette er en lang proces med ugentlig forværring, når et nyt trin påbegyndes. Patienten bør også være gjort bekendt med, at benzodiazepiner krydsreagerer med alkohol. Det betyder, at hvis patienten under nedtrapningen oplever ubehagelige abstinenser, må disse ikke behandles med alkohol, da risikoen for udvikling af et skadeligt alkoholforbrug dermed øges. Se i øvrigt Opioider (iatrogen afhængighed). 

Patienter med langvarigt brug af benzodiazepiner, bør ikke have recepten fornyet, uden først at have haft en samtale om afrusningsstrategier med lægen. Se endvidere også Sundhedsstyrelsen vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger ⁽²⁹²⁵⁾. 

Klinisk erfaring har vist, at mange patienter er ophørt med brugen af benzodiazepiner og hypnotika efter en relativ kort behandlingsindsats. Det er patienter, som antageligt ikke har været afhængige af benzodiazepiner. En anden gruppe patienter har brugt 1-2 år på at trappe ud, mens en tredje gruppe kontakter flere læger for at fortsætte med at få udskrevet benzodiazepiner.  

Det er vigtigt at pointere, at en lille gruppe patienter er så belastede af deres afhængighed, at de ikke kan ophøre behandlingen. For at disse patienter ikke skal udvikle et andet afhængighedsproblem, fx med alkohol, eller skaffe sig medicinen på illegal vis, er det vigtigt at sikre en fortsat behandling og løbende have en god drøftelse af mulighederne for at mindske dosis, med skadereduktion som mål. 

Recidivforebyggelse
Patienter med tidligere benzodiazepinafhængighed, bør ikke tilbydes benzodiazepiner som førstevalg. Der bør sikres psykoterapeutisk behandling hvis indiceret. Man skal tilstræbe at håndtere søvnproblemer vha. non-farmakologisk behandling, eller med melatonin eller promethazin (se Hypnotika) og ved lette angsttilstande forsøge med hydroxyzin eller SSRI-præparater (se Behandling af angst).