Antipsykotisk behandling af gravide er en specialistopgave og bør foregå i samarbejde med en speciallæge i psykiatri.  

Mange faktorer indgår i den beslutningsproces, som afgør behandlingsvalget. Ud over den tilgængelige viden om sikkerhed under graviditeten og risikoen for det ufødte barn, er individuelt behandlingsrespons og sygdomsforløb, bivirkningsprofilen, compliance og patientpræference væsentlige faktorer. Dosis bør aktivt justeres til den lavest effektive dosis, gerne understøttet af plasmakoncentrationsbestemmelse. Generelt har mængden af graviditetsdata for 2. generations antipsykotika i løbet af de sidste 5 år langt overhalet de tilsvarende data for 1. generations antipsykotika. Dette gælder eksplicit også i forhold til det tidligere anbefalede perfenazin, som i lyset af disse data ikke bør være 1. valgs behandling til gravide.  

Alle andre præparater end de nedennævnte bør principielt undgås, da datamængden er utilstrækkelig til et klinisk meningsfyldt risikoestimat. Valget af lægemiddel kan dog i praksis sætte den behandlende læge i et dilemma, idet en acceptabel klinisk effekt kan være opnået efter lang tids justering af behandlingen. Patienten kan i denne situation være i behandling med antipsykotika, hvor der er utilstrækkelige data til et meningsfyldt risikoestimat under graviditeten. I disse tilfælde vil utilstrækkelige graviditets safety-data oftest være sekundært til et godt klinisk behandlingsrespons. 

Mængden af safety-data er størst for quetiapin, olanzapin og aripiprazol. Der er data for henholdsvis mere end 5.300 (quetiapin), omkring 2.500 (olanzapin) og omkring 1.900 (aripiprazol) 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. For risperidoner der data for omkring 1.900 1. trimester-eksponerede med tegn på en lille overhyppighed af medfødte misdannelser og risperidon bør ikke være 1. valg i lyset af de andre 3 tilgængelige præparater med bedre dokumenteret sikkerhedsprofil. 

Langt de fleste data vedrører specifikt risikoen for medfødte misdannelser. For andre udfald (spontanabort, dødfødsel, væksthæmning, præmaturitet, neonatal tilpasning og senere udvikling i barneårene) er datamængden og datakvaliteten utilstrækkelig til meningsfyldte specifikke analyser. Overordnet er de tilgængelige data dog uden tegn på væsentligt øgede risici. 

Neonatale irritabile seponeringssymptomer (agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser) forekommer. Frekvensen og alvorligheden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende.  

Følgende midler bør være førstevalg til ammende: Olanzapin, quetiapin, flupentixol, zuclopenthixol, risperidon eller perfenazin (tablet formulering er udgået fra det danske marked, men kan skaffes på udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen). Den relative vægtjusterede dosis er lav for disse midler, og bivirkninger er kun sjældent beskrevet. Visse andre antipsykotika medfører også en lav eksposition, men kvaliteten og mængden af data er mindre - se endvidere de enkelte præparatbeskrivelser.