• Kompleks mangel på koagulationsfaktorer, fx koagulopati, som skyldes svær leverinsufficiens eller massiv blødning.
• Substitutionsbehandling ved koagulationsfaktormangel, når et specifikt koagulationsfaktorkoncentrat (fx faktor V eller faktor XI) ikke er tilgængeligt, eller i akutte situationer, hvor en præcis laboratoriediagnose ikke er mulig.
• Hurtig ophævelse af virkningen af orale antikoagulantia (af coumarin- eller indanedion-typen), når et protrombinkomplekskoncentrat ikke er tilgængeligt, eller administration af vitamin K er utilstrækkelig på grund af nedsat leverfunktion eller i akutte situationer.
• Potentielt livstruende blødninger under fibrinolytisk behandling, fx ved anvendelse af vævsplasminogenaktivatorer hos patienter, som ikke responderer på konventionelle foranstaltninger.
• Terapeutiske plasmafereseprocedurer, herunder de ved trombotisk trombocytopenisk purpura.

• IgA-mangel med dokumenterede antistoffer over for IgA.
• Svær mangel på protein S pga. risiko for trombose.

Bemærk 

• Anvendes på baggrund af ABO-blodtypespecificitet.
• I nødstilfælde kan blodtype AB anses for universel.
• Patienten skal observeres i mindst 20 minutter efter indgivelse.
• Bør ikke anvendes som volumenekspander.

Humane plasmaproteiner er et blodprodukt, og bivirkninger er relateret hertil. Transfusionsreaktioner kan ses ved AB0-uforligelighed. Feber og kulderystelses ses, sjældnere forekommer bronkospasme, lunge- og kredsløbssvigt og tromboser. Hypertension og lungeødem, der er forårsaget af for hurtig indgift eller overdosering, bør forebygges ved overvågning af patienten, eventuelt ved kontrol af centralt venetryk. 

Farmakokinetikken svarer til frisk frosset plasma, og en dosis på 12-15 ml/kg legemsvægt i.v burde øge faktorkoncentration med 15-25 %, hvilket kan monitoreres ved måling af faktor II-VII-X, INR eller viscoelastiske fuldblodsmetoder (TEG eller ROTEM).