Ved pludselig seponering af antidepressiv medicin, hvad enten det er planlagt eller på grund af manglende compliance, kan der opstå ubehag hos mindst 1/3 af patienterne i form af influenza-lignende symptomer, afbrudt søvn, kvalme, gangforstyrrelser og svimmelhed, paraestesier, følelse af elektriske stød, synsforstyrrelser, agitation og irritabilitet ^{(3499) (5505)}. Risikoen for disse symptomer er størst ved seponering af præparater med kort halveringstid ( paroxetin og venlafaxin). Symptomerne opstår typisk indenfor 2-3 dage og varer som regel få dage til uger. De kan dog vare længere hos særligt følsomme individer. Særligt svimmelheden, som forværres af hoveddrejning, kan være meget generende. 

Det er meget vigtigt at skelne mellem seponeringssymptomer og recidiv af den depression eller angsttilstand, som var grunden til behandlingen. Recidiv af depressionen vil typisk indfinde sig nogle uger senere end seponeringssymptomerne, der som nævnt kommer med det samme ^{(3499) (5505)}.  

Lægen bør sammen med patienten, mindst én gang årligt, sikrer sig, at behandlingen med antidepressiva stadig er velindiceret og herunder gennemgå evt. bivirkninger. Når patienten befinder sig i en rolig fase, dvs. både mht. at være i remission og hvad angår psykosociale stressorer, kan der lægges en plan for aftrapningen efter nedenstående principper. De mulige seponeringssymptomer skal gennemgås sammen med patienten, og man skal sikre sig, at patienten retter henvendelse, hvis forværring i tilstanden kræver dette. 

Aftrapningen bør foregå over 1-3 måneder eller evt. længere i særligt vanskelige tilfælde. Ved opståen af seponeringssymptomer vender man tilbage til den sidste dosis, som ikke gav problemer, og trapper endnu langsommere ned derfra. Hvis der opstår problemer under aftrapningen, opstår disse typisk, når man seponerer præparatet helt (fx går fra 5 mg citalopram til 0). Derimod er der sjældnere ubehag i starten af aftrapningsplanen. 

En typisk ambulant aftrapningsplan kunne se ud som nedenstående, men det er meget vigtigt at planen tilpasses den enkelte patient og løbende modificeres, afhængigt af patientens reaktion under de enkelte trin: 

• Halvér dosis (fx fra 40 mg citalopram) og vent en til to uger
• Hvis dette ikke medfører problemer, halver dosis igen til 10 mg og vent yderligere en uge eller to (- alternativt blives på samme dosis yderligere én uge)
• Derefter går man ned på 5 mg (ved hjælp af tabletdeler fra apoteket)
• Vent yderligere nogle uger og forsøg derefter seponering
• Er der ubehag ved forsøg på ophør med mindst mulige dosis, kan man nogle gange mindske symptomerne ved at tage denne dosis hver anden dag.

Hvis der er problemer ved at seponere den sidste dosis, kan man overveje at behandle med fluoxetin 20 mg i en uge og dernæst seponere brat. Pga. dette præparats lange halveringstid vil det ofte kunne løse problemet. En anden mulighed er at fortsætte med escitalopram dråber, som kan gives i meget lave doser (evt. fortyndet i et glas vand). 

Endelig skal nævnes, at ifølge vejledninger fra bl.a. hospitalsapotekerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, kan kapsler med venlafaxin og duloxetin åbnes og på den måde kan disse præparater gives i meget mindre doser end den mindste kapselstørrelse. Dette er dog ikke i overensstemmelse med de godkendte produktresumeer, men kan forsøges under lægelig supervision. 

For yderligere oplysninger se RADS baggrundsnotat om depressionsbehandling ⁽²⁵³⁵⁾. 

Mht. aftrapning under indlæggelse, kan man, hvis det ønskes, gå meget hurtigere frem, da patienten er under døgnobservation.