Molnupiravir (pt. ikke markedsført i Danmark) er en prodrug, der virker som en ribonukleosid-analog, der indbygges i RNA-kæden; men da basedelen er ustabil, medfører det multiple mutationer, som i sidste ende gør virus ikke-replikationsdygtigt. 

Molnupiravir var det første antivirale lægemiddel mod COVID-19 sygdom, som kunne gives oralt. Som for andre antivirale stoffer og monoklonale antistoffer gælder, at virkningen er bedst, jo tidligere i sygdomsforløbet det gives. Et studie af molnupiravir til indlagte med COVID-19-infektion viste således ingen effekt. 

Baggrunden for anbefalingen af molnupiravir er Move-out studiet. Det inkluderede 1.433 ikke-vaccinerede, ambulante patienter med risikofaktorer for et alvorligt forløb af COVID-19. Patienterne havde milde til moderate symptomer på COVID, og symptomvarigheden måtte ikke overstige 5 dage. Endpoint var indlæggelse eller død inden for 28 dage. 

Studiet blev lukket, da en planlagt interimsanalyse viste en absolut reduktion på 7 %. Da alle inkluderede patienter var gjort op, var den absolutte risikoreduktion faldet til 3 %, og den relative var 30 % ⁽⁵⁵⁷⁹⁾. Baggrunden for variationen i effekten over tid er ikke klarlagt - mulige forklaringer kan være, at forskellige varianter blev inkluderet på forskellige tidspunkter. Den positive effekt var specielt høj i Sydamerika. 

Aktuelt kendes effekten mod Omikron-varianten ikke, men der er ikke noget i virkningsmekanismen, der præ-dikterer manglende effekt. 

Infektions medicinsk selskab udgiver guidelines, som løbende opdateres. 

Sundhedsstyrelsen har udgivet en guideline. Den anbefaler behandling ved milde til moderate symptomer på COVID, < 5 dages symptomer samt en positiv PCR-test eller antigen-test samt opfylder definitionen på en risikopatient (se under sygdomsforløb).