Hyperkolesterolæmi, som skyldes LDL-forhøjelse, og som ikke kan normaliseres ved kostændring. Overvejes også ved dokumenteret kardiovaskulær sygdom selv om LDL-kolesterol er 1,4 mmol/l eller derunder. 

Den LDL-kolesterol-sænkende effekt er forskellig fra præparat til præparat og afhængig af dosis. For at opnå den ønskede effekt er det derfor nødvendigt at tilrettelægge behandlingen, så patienten når de anbefalede behandlingsmål. Der kan være tale om skift fra et mindre effektfuldt til et mere effektfuldt statinpræparat, (se figur 1 i Behandling af dyslipidæmi). Derudover kan statinbehandlingen suppleres med ezetimib, hvis man ikke har opnået behandlingsmålet med maksimal statinbehandling.  

Nedsat nyrefunktion  

eGFR 0-60 ml/min: 

• Før behandlingsstart:
  P-kreatinkinase bør måles før behandlingsstart pga. prædisposition for rhabdomyolyse. Ved P-kreatinkinase > 5 gange øverste normalgrænse bør behandlingen ikke startes.
  Der anbefales lav initialdosis ved nedsat nyrefunktion. Rosuvastatin er kontraindiceret ved eGFR 0-30 ml/min, og doser på 40 mg dgl. er kontraindiceret ved eGFR 30-60 ml/min.
• Efter start af behandling:
  • P-kreatininkinase > 10 gange øverste normalgrænse: pauser behandlingen, kontroller nyrefunktionen og monitorer P-kreatininkinase efter to uger. Vær specielt opmærksom på rhabdomyolyse.
  • P-kreatininkinase < 10 gange øverste normalgrænse: ingen symptomer, fortsat behandlingen, kontroller P- kreatininkinase indenfor 2-4 uger.
  • P-kreatininkinase < 10 gange øverste normalgrænse: hvis symptomer, pauser statin og afvent normalisering af P-kreatininkinase før genoptagelse med en lavere statin dosis.

Overvej om P-kreatininkinase stigningen kan skyldes andet (fx fysisk aktivitet), tilstedeværelse af myopati hvis p-kreatininkinasen forbliver høj og hav in mente kombinationsterapi eller andet medikament som årsag (mulig interaktion). 

Nedsat leverfunktion 

Alle statiner er kontraindiceret ved aktiv leversygdom (Child-Pugh A, B og C) eller ved vedvarende alanin-aminotransferase (ALAT) forhøjelse > 3 gange øverste normalgrænse af ukendt årsag. 

Selv om leverpåvirkning forekommer sjældent, anbefales forsigtighed ved tidligere leversygdom, leverinsufficiens og stort alkoholforbrug. Der anbefales lav initialdosis.  

Risiko for hyperglykæmi 

Statiner kan øge blodsukkeret og medføre øget risiko for udvikling af type 2-diabetes - særligt ved disponering for type 2-diabetes og ved anvendelse af høje doser.  

Det anbefales at kontrollere HbA1c regelmæssigt, specielt bør type 2-diabetes-disponerede patienter monitoreres nøje. Det skal anføres, at den kardiovaskulære risikoreduktion overstiger risikoen for udvikling af diabetes.  

Risiko for leverpåvirkning 

Alanin-aminotransferase (ALAT) bør måles før behandling, 8-12 uger efter behandlingsstart, ved dosisændring og herefter 1-2 gange årligt samt ved symptomer på leverpåvirkning.  

Hvis ALAT stiger > 3 gange øverste normalgrænse, seponeres eller dosis reduceres af statinet, og ALAT kontrolleres inden for 4 uger. Hvis ALAT normaliseres kan det overvejes at genstarte statinet i lav dosis.  

Selv om leverpåvirkning forekommer sjældent, anbefales forsigtighed ved tidligere leversygdom, leverinsufficiens og stort alkoholforbrug. Der anbefales lav initialdosis. 

Risiko for udvikling af myopati og rhabdomyolyse 

Før behandlingsstart: 

P-kreatinkinase bør måles før start af behandling særligt ved prædisponerende faktorer for rhabdomyolyse, fx ældre > 65 år, kvinder, alkoholmisbrug, nedsat nyrefunktion, hypothyroidisme, tidligere lever- eller muskelsygdom og arvelige muskelsygdomme i familien. Ved P-kreatinkinase > 5 gange øverste normalgrænse bør behandlingen ikke startes. 

Ved prædisposition for rhabdomyolyse anbefales lav initialdosis. Der ses øget forekomst af myopati hos patienter af asiatisk herkomst, det anbefales at anvende lavest mulige dosis. Dosis af rosuvastatin på 40 mg dgl. er kontraindiceret ved tilstedeværelse af disposition til myopati/rhabdomyolyse.  

Efter behandlingsstart: 

Ved uforklarede muskelsmerter, -svaghed, -ømhed eller -kramper især hvis de ledsages af utilpashed eller feber, skal behandling pauseres og p-kreatinkinase måles. 

Hvis muskelsymptomerne forsvinder og P-kreatinkinasen normaliseres, kan behandlingen genoptages med lavest mulige dosis og under tæt monitorering.  

Korttidsbivirkninger omfatter myalgier, udslæt, dyspepsi, søvnløshed og hovedpine. Kreatinkinase og aminotransferaser stiger hos få procent af patienterne. I sjældne tilfælde ses myositis, og i enkelte tilfælde er set rhabdomyolyse hos patienter i kraftig immunsuppressiv behandling med ciclosporin.  

Risikoen for myositis og rhabdomyolyse er også øget ved samtidig behandling med fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyrederivater og erythromycin. Mere end 30 års anvendelse af statiner har ikke afsløret uventede langtidsbivirkninger. 

Inhibitorer af CYP3A4 (bl.a. amiodaron, ciclosporin, imatinib, ritonavir, clarithromycin, erythromycin, itraconazol, fluconazol, diltiazem, fibrater og grapefrugtjuice - se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet) hæmmer metaboliseringen af simvastatin og atorvastatin medfører øget risiko for myopati. Ved risiko for disse interaktioner, bør det overvejes at reducere statindosis, og der skal være øget opmærksomhed i forhold til specielt muskelrelaterede bivirkninger. Plasmakoncentrationen af pravastatin og rosuvastatin, (der har en anden metabolisme) påvirkes ikke af samtidig indgift af CYP3A4-hæmmere. Fluconazol hæmmer metaboliseringen af fluvastatin (via CYP2C19). Indtagelse af anionbytter sammen med statiner reducerer statinets biotilgængelighed med 40-50 %, således skal statiner og anionbyttere indtages med mindst 4 timers interval. På grund af risiko for alvorlige bivirkninger, bør den sjældne kombination af fibrat og statin opfattes som en specialist opgave. 

Da kolesterolsyntesen er essentiel for den føtale udvikling, må stofferne anses for at være potentielt føtotoksiske. Erfaringsgrundlaget er minimalt. Bør derfor ikke anvendes under graviditet, se Dyslipidæmi. 

Selektiv hæmmer af hydroxymethylglutaryl-coenzym A (HMG-CoA)-reduktase, som er det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. I takt med at denne falder, øges dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet.
Statiners gunstige effekt på kliniske effektmål med reduktion af bl.a. myokardieinfarkt og dødelighed er vist i flere store undersøgelser. 

Simvastatin er en prodrug, som efter absorption omdannes i leveren til det aktive stof. Atorvastatin, fluvastatin, pravastatin og rosuvastatin absorberes som aktivt stof. I plasma er atorvastatin, fluvastatin, rosuvastatin og simvastatin næsten fuldstændigt proteinbundet. Simvastatin og atorvastatin omsættes via leverens cytokromenzymer, først og fremmest CYP3A4. Fluvastatin omsættes via CYP2C9. De aktive og inaktive metabolitter udskilles overvejende med galden. Rosuvastatin udskilles hovedsageligt uomdannet med galde og fæces (90-95 %), de resterende 5-10 % metaboliseres via CYP2C9 og CYP2C19. Pravastatin metaboliseres ikke via leverens cytokromsystem. Risikoen for farmakokinetiske interaktioner er således mindre for rosuvastatin og pravastatin end for de øvrige statiner. Plasmahalveringstiden er 14 timer for atorvastatin, ca. 19 timer for rosuvastatin og kun få timer (1-4) for de øvrige.