Thiazidernes moderate og langvarige virkning gør dem velegnede som førstevalgspræparater mod væskeretention, se Diuretika.
De anvendes endvidere som et af førstevalgs-præparaterne i behandling af Hypertensio arterialis og kan med succes kombineres med de andre førstevalgspræparater, se Diuretika (hypertension). 

Den maksimale antihypertensive effekt opnås allerede ved små doser (bendroflumethiazid 5 mg dgl.) med relativ få bivirkninger.
Den antidiuretiske virkning kan benyttes ved central eller renal diabetes insipidus, se Antidiuretisk hormon. 

Virkningen på calciumudskillelsen anvendes profylaktisk ved idiopatisk hypercalciuri med recidiverende nyre- og uretersten. Samtidig virker thiaziderne forebyggende på afkalkning af knoglerne ved osteoporose. Flere studier tyder på mindsket forekomst af femur-frakturer hos ældre i thiazid-behandling. 

Thiazider er relativt kontraindiceret ved stærkt nedsat lever- eller nyrefunktion.  

Ved eGFR < 30 ml/min. mangler thiazider diuretisk effekt. 

Sulfonamid-afledte lægemidler som thiazider kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der medfører choroidal effusion med synsfeltsdefekt, forbigående myopi og akut snævervinklet glaukom. Symptomer inkluderer akut synsnedsættelse eller øjensmerter og opstår typisk inden for timer til uger efter behandlingsstart. Ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. 

Primær behandling er seponering af lægemidlet så hurtigt som muligt. Det kan være nødvendigt at overveje øjeblikkelig medicinsk eller kirurgisk behandling, hvis det intraokulære tryk ikke kommer under kontrol. Risikofaktorer for at udvikle akut snævervinklet glaukom kan inkludere sulfonamid- eller penicillinallergi i anamnesen. 

• Lyssensibilisering, hypokaliæmi, hyperurikæmi, hyperglykæmi og impotens.
• Meget sjældent ses hypercalcæmi.
• Hypokaliæmi og hyponatriæmi er særligt hyppigt ved brug af metolazon med svimmelhed, hovedpine, muskelkramper, træthed, ledsmerter og -hævelse, kolde ekstremiteter, ortostatisk hypotension og palpitationer.
• Ved kendt arthritis urica bør man udvise forsigtighed pga. risiko for udbrud af arthritis urica.
• Hydrochlorthiazid øger formentligt risikoen for udvikling af basalcellekarcinom og squamous cellekarcinom (se nedenfor).

Hydrochlorthiazid og risiko hudkræft 

Et registerstudie ⁽³⁵³⁵⁾ har fundet en association mellem kumulativ brug af hydrochlorthiazid på 50.000 mg (sv.t. 25 mg dgl i ca. 5,5 år) og forekomsten af det relativt hyppige basalcellekarcinom (HR=1,3) og det sjældne squamous cellekarcinom (HR=4,0). Begge typer cancer spreder sig yderst sjældent og kan derfor næsten altid blive behandlet radikalt ved lokal kirurgi.  

Det findes derfor hensigtsmæssigt hos yngre patienter med lang forventet behandlingsvarighed eller med tidligere hudkræft at seponere hydrochlorthiazid, hvis man kan kontrollere patientens blodtryk på anden vis. I den sammenhæng skal bemærkes, at det ikke var muligt at finde en betydende association mellem andre diuretika, inklusiv bendroflumethiazid, og hudcancer. Bendroflumethiazid 2,5 mg svarer ofte til hydrochlorthiazid 25 mg, men bendroflumethiazid fås kun i kombination med kalium (se Thiazider og kalium i kombination), hvorfor man bør kontrollere serum-kalium en måned efter medicinomlægning. 

30.10.2018 Se nyhed fra Sundhedsstyrelsen. 

^{(4989) (4990)} 

• Ved samtidig indgift af anionbyttere nedsættes absorptionen af thiazider.
• Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab.
• Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Det samme gælder ved kombinationsbehandling med loop-diuretikum.
• Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) nedsættes af thiazider.
• Ved samtidig indgift af lithium ses øget serum-lithiumkoncentration på grund af øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli.

Diuretika bør sædvanligvis ikke anvendes til gravide og anvendes derfor kun på særlige indikationer og under visse forudsætninger.  

Thiazider bør undgås i 1. trimester. Elektrolytforstyrrelser, hypoglykæmi, trombocytopeni og hyperbilirubinæmi hos nyfødte har været meddelt.  

Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen. Hvis behandling er nødvendig, foretrækkes bendroflumethiazid.  

Behandlingen er en specialistopgave, se i øvrigt Hypertension hos gravide.