Antimykotika (mundhule og tænder)

A01AB, A07AA

Revideret: 07.02.2023

Anvendelsesområder

Oral candidose samt angulær cheilitis pga. svampeinfektion. Akut svampeinfektion kræver kortere interventionstid end kronisk, ligesom systemisk behandling kræver kortere behandlingslængde end lokalbehandling. Der er ikke påvist klinisk betydende forskelle mellem de tilgængelige midler, dog kræver lokalbehandling god patientcompliance grundet hyppig applicering. 

Nogle Candidaarter har nedsat eller ingen følsomhed over for azol-præparater. Ligeledes kan azol-præparater have alvorlige lægemiddelinteraktioner med anden medicin. 

Hos småbørn med trøske er aftørring af mundhulen med gaze ofte tilstrækkelig. 

Se endvidere Odontologisk vejledning

 

Det er vigtigt kun at ordinere antimykotisk behandling ved verificeret svampeinfektion, da resistensudvikling er et stigende problem. Svampeinfektion kan påvises ved tilstedeværelse af hyfer i skrab ved fasekontrastmikroskopi eller ved PAS-farvning af fikseret skrab fra mundslimhinden. Se endvidere tabel 1 i Svampeinfektioner i huden

 

Der findes to nystatinpræparater på det danske marked (Nystatin Orifarm og Nystimex), som ikke indeholder saccharose. Dog skal man være opmærksom på, at xylitol og andre sødestoffer kan give blodsukkerstigning hos diabetikere. 

Det øvrige nystatinpræparat (parallelimporterede pakninger af Mycostatin®) indeholder saccharose og bør undgås til behandling af betandede patienter pga. forøget risiko for cariesudvikling under behandlingen. 

 

Nystatin-præparater har ingen kendte lægemiddelinteraktioner med anden medicin. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris enh. Pris DDD
Miconazol Brentan®
McNeil
mundhulegel  20 mg/g 40 g   1,73 17,34
Nystatin Mycostatin®
Parallelimport
oral suspension  100.000 IE/ml 60 ml (med sukker)   5,75 86,29
Nystatin Mycostatin®
Parallelimport
oral suspension  100.000 IE/ml 100 ml (med sukker)  (Paranova) 3,46 51,96
Nystatin Mycostatin®
Parallelimport
oral suspension  100.000 IE/ml 60 ml (med sukker)   5,78 86,68
Nystatin Mycostatin®
Parallelimport
oral suspension  100.000 IE/ml 2 x 60 ml (med sukker)   3,47 52,05
Nystatin Nystatin "Orifarm"
Orifarm Generics
oral suspension  100.000 IE/ml 100 ml (uden sukker)   3,15 47,24
Nystatin Nystimex
Astimex Pharma
oral suspension  100.000 IE/ml 100 ml (uden sukker)   0,96 14,38
Nystatin Nystimex
Astimex Pharma
oral suspension  100.000 IE/ml 100 ml (uden sukker)   0,98 14,68
Nystatin Nystimex
Astimex Pharma
oral suspension  100.000 IE/ml 100 ml (uden sukker)   0,96 14,38
 
 
Gå til toppen af siden...