Sojourn

Væske til inhalationsdamp bestående af sevofluran. 

Anæstesiindledning 

Hyppigt anvendes indledning med et kortvirkende i.v. anæstesimiddel. Evt. indledes ved inhalation med 0,5-1,0 % sevofluran i O₂/N₂O (30-50 % O₂) stigende til 6-8 %, til ønsket anæstesidybde er opnået. Den ringe grad af luftvejsirritation gør det muligt at anvende en høj koncentration fra inhalationens start (8 % sevofluran) og derved opnå en hurtig induktion. Det er den hyppigst anvendte induktionsmetode med sevofluran hos små børn. 

Vedligeholdelse 

0,5-3 % i O₂/N₂O eller O₂/atm. luft. Opvågning sker hurtigt efter afbrydelse af sevofluranadministrationen, hvorfor patienten bør observeres med henblik på tidligt behov for smertestillende midler. 

Bemærk: 

Må kun anvendes med fordamper kalibreret til brug med sevofluran. 

Forsigtighed tilrådes. 

• Uforklarlig feber eller tegn på leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimidler.
• Må ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt genetisk disposition for malign hypertermi.

• Anvendelse til anæstesi af patienter med risiko for øget intrakranielt tryk bør foregå med forsigtighed og under kontrolleret ventilation.
• Virker uterinrelakserende og forøger uterin blødning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi.
• Forsigtighed ved hypovolæmi og hypotension. Pga. sevoflurans uopløselighed i blod kan hæmodynamiske forandringer komme hurtig.
• Bradykardi forekommer hyppigt, specielt hos børn med Downs syndrom.
• Forsigtighed ved leversygdom eller brug af lægemidler med kendt leverpåvirkning. Ved tidligere leverpåvirkning ifm. inhaleret anæstetika, bør intravenøse midler eller lokal anæstesi foretrækkes hvis muligt.
• Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
• Desuden forsigtighed ved:
  • Øget risiko for kramper hos disponerede individer.
  • Anvendelse til alment svækkede patienter.
• Pga. hurtig opvågning kan tidlig smertelindring være nødvendig.

• Virkningen af muskelrelaksantia, herunder især de ikke-depolariserende, er betydeligt forstærket under sevoflurananæstesi - effekten af cisatracurium øges med ca. 40 % og effekten af rocuronium med 30-40 %, mens der er set en forlængelse af den neuromuskulære blokade med ca. 15 min ved anvendelse af mivacurium.
• Adrenalin i doser op til 5 mikrogram/kg legemsvægt vil normalt ikke øge risikoen for ventrikulære arytmier.
• Sympatomimetika kan give risiko for perioperativ hypertension.
• Isoniazid kan gennem induktion af CYP2E1 øge metaboliseringen af sevofluran og dermed plasmakoncentrationen af fluorid. Teoretisk øget risiko for leverpåvirkning.
• β-blokkere kan hæmme den kardiovaskulære kompensationsreaktion.
• Hæming af den atrio-ventrikulære overledning er set ved kombination med verapamil.
• Foregående brug af naturlægemidler indeholdende aloe vera kan medføre blodtab pga. nedsættelse af trombocytaggregationen.
• Hypotension og forsinket opvågning er set ved brug af naturlægemidler indeholdende perikon.

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid, ziprasidon^1,2)
• Visse anæstetika (fx propofol)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika. 

Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.  

Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. 

Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Der findes ingen data for udskillelse i modermælk. Amning kan fortsætte efter udmalkning og kassation af første portion modermælk.  

Halogeneret inhalationsanæstetikum. Den præcise virkningsmekanisme er ukendt. 

Udskilles næsten fuldstændigt gennem lungerne. 2-5 % metaboliseres.