Sojourn

N01AB08
 
 
Halogeneret inhalationsanæstetikum.

Anvendelsesområder

Inhalationsanæstesi.

Dispenseringsform

Væske til inhalationsdamp bestående af sevofluran. 

Doseringsforslag

Anæstesiindledning 

Hyppigt anvendes indledning med et kortvirkende i.v. anæstesimiddel. Evt. indledes ved inhalation med 0,5-1,0 % sevofluran i O2/N2O (30-50 % O2) stigende til 6-8 %, til ønsket anæstesidybde er opnået. Den ringe grad af luftvejsirritation gør det muligt at anvende en høj koncentration fra inhalationens start (8 % sevofluran) og derved opnå en hurtig induktion. Det er den hyppigst anvendte induktionsmetode med sevofluran hos små børn. 

 

Vedligeholdelse 

0,5-3 % i O2/N2O eller O2/atm. luft. Opvågning sker hurtigt efter afbrydelse af sevofluranadministrationen, hvorfor patienten bør observeres med henblik på tidligt behov for smertestillende midler. 


Bemærk: 

Må kun anvendes med fordamper kalibreret til brug med sevofluran. 

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering

  • GFR 0-60 ml/min.

    Nyrefunktionen bør monitoreres postoperativt. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed tilrådes. 


Se endvidere

Kontraindikationer

  • Uforklarlig feber eller tegn på leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimidler.
  • Må ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt genetisk disposition for malign hypertermi.

Forsigtighedsregler

  • Anvendelse til anæstesi af patienter med risiko for øget intrakranielt tryk bør foregå med forsigtighed og under kontrolleret ventilation.
  • Virker uterinrelakserende og forøger uterin blødning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi.
  • Forsigtighed ved hypovolæmi og hypotension. Pga. sevoflurans uopløselighed i blod kan hæmodynamiske forandringer komme hurtig.
  • Bradykardi forekommer hyppigt, specielt hos børn med Downs syndrom.
  • Forsigtighed ved leversygdom eller brug af lægemidler med kendt leverpåvirkning. Ved tidligere leverpåvirkning ifm. inhaleret anæstetika, bør intravenøse midler eller lokal anæstesi foretrækkes hvis muligt.
  • Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
  • Desuden forsigtighed ved:
    • Øget risiko for kramper hos disponerede individer.
    • Anvendelse til alment svækkede patienter.
  • Pga. hurtig opvågning kan tidlig smertelindring være nødvendig.

Bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Hjerte Bradykardi
Mave-tarm-kanalen Kvalme, Opkastning
Psykiske forstyrrelser Agitation
Luftveje, thorax og mediastinum Hoste
Vaskulære sygdomme Hypotension
Almindelige (1-10 %)
Hjerte Takykardi
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Hypotermi Kulderystelser
Lever og galdeveje Leverpåvirkning
Nervesystemet Svimmelhed Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Somnolens
Luftveje, thorax og mediastinum Apnø, Laryngospasme, Respirationsdepression
Vaskulære sygdomme Hypertension
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hjerte Arytmier, Atrieflimren, AV-blok, Ventrikulær ekstrasystoli
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Hypoxi
Undersøgelser Forhøjet plasma-kreatinin
Psykiske forstyrrelser Konfusion
Luftveje, thorax og mediastinum Astma
Ikke kendt hyppighed
Hjerte Hjertestop
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Malign hypertermi**
Lever og galdeveje Hepatitis, Levercellenekrose, Leverinsufficiens
Immunsystemet Allergiske reaktioner, Anafylaktisk reaktion, Ansigtsødem Urticaria
Undersøgelser Forlænget QT-interval* Forhøjet fluoridniveau i blodet
Luftveje, thorax og mediastinum Bronkospasme, Dyspnø Ubehag i brystet
Hud og subkutane væv Kontaktdermatitis Hudkløe, Hududslæt

* QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød. 

** Malign hypertermi er rapporteret i enkelte tilfælde. Behandling, se Malign hypertermi

 

Nogle af de registrerede bivirkninger (fx hyperglykæmi, leukocytose, forhøjet kreatinin) skyldes sandsynligvis det kirurgiske traume og ikke det brugte anæstetikum. 

 

  • Kramper er set både under induktion, opvågning og op til et døgn efter anæstesien.
  • Ændringer i stemningslejet kan forekomme i flere dage efter administration.
  • Gentagen eksponering for halogenerede midler inden for kort tid øger risikoen for leverpåvirkning.

Interaktioner

Anden medicin sammen med Sojourn
  • Virkningen af muskelrelaksantia, herunder især de ikke-depolariserende, er betydeligt forstærket under sevoflurananæstesi - effekten af cisatracurium øges med ca. 40 % og effekten af rocuronium med 30-40 %, mens der er set en forlængelse af den neuromuskulære blokade med ca. 15 min ved anvendelse af mivacurium.
  • Adrenalin i doser op til 5 mikrogram/kg legemsvægt vil normalt ikke øge risikoen for ventrikulære arytmier.
  • Sympatomimetika kan give risiko for perioperativ hypertension.
  • Isoniazid kan gennem induktion af CYP2E1 øge metaboliseringen af sevofluran og dermed plasmakoncentrationen af fluorid. Teoretisk øget risiko for leverpåvirkning.
  • β-blokkere kan hæmme den kardiovaskulære kompensationsreaktion.
  • Hæming af den atrio-ventrikulære overledning er set ved kombination med verapamil.
  • Foregående brug af naturlægemidler indeholdende aloe vera kan medføre blodtab pga. nedsættelse af trombocytaggregationen.
  • Hypotension og forsinket opvågning er set ved brug af naturlægemidler indeholdende perikon.

 

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

  • Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
  • En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, sulpirid, ziprasidon1,2)
  • Visse anæstetika (fx propofol)
  • Visse azoler (fx fluconazol)
  • Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
  • Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
  • Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
  • Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
  • Tricykliske antidepressiva
  • En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).

1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere Antiarytmika

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.  

 

Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. 

 

Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 1597, 4323, 4324, 4325, 4326, 4891

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Der findes ingen data for udskillelse i modermælk. Amning kan fortsætte efter udmalkning og kassation af første portion modermælk.  


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må ikke tappes. Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Farmakodynamik

Halogeneret inhalationsanæstetikum. Den præcise virkningsmekanisme er ukendt. 

Farmakokinetik

Udskilles næsten fuldstændigt gennem lungerne. 2-5 % metaboliseres. 

Indholds- og hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) væske til inhalationsdamp 100% 130664
250 ml
1.952,60 7,81

Referencer

4891. ACOG. ACOG Committee Opinion No. 775 Summary: Nonobstetric Surgery During Pregnancy. Obstet Gynecol. 2019; 133:844-5, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30913194 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4325. Olutoye OA, Baker BW, Belfort MA et al. Food and Drug Administration warning on anesthesia and brain development: implications for obstetric and fetal surgery. Am J Obstet Gynecol. 2018; 218(1):98-102, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28888583 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4326. Committee on Obstetric Practice and the American Society of Anesthesiologists. Committee Opinion No. 696: Nonobstetric Surgery During Pregnancy. Obstet Gynecol. 2017; 129(4):777-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28333816 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4323. Heesen M, Klimek M. Nonobstetric anesthesia during pregnancy. Curr Opin Anaesthesiol. 2016; 29(3):297-303, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26859466 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4324. Cohen-Kerem R, Railton C, Oren D et al. Pregnancy outcome following non-obstetric surgical intervention. Am J Surg. 2005; 190(3):467-73, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16105538 (Lokaliseret 3. marts 2022)


1597. Mazze RI, Källén B. Reproductive outcome after anesthesia and operation during pregnancy: a registry study of 5405 cases. Am J Obstet Gynecol. 1989; 161(5):1178-85, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/2589435/ (Lokaliseret 15. december 2021)

 
 

Revisionsdato

28.08.2023. Priserne er dog gældende pr. mandag den 2. oktober 2023
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...