Remifentanil "hameln"

Pulver til koncentrat til injektions- og infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 1 mg, 2 mg eller 5 mg remifentanil (som hydrochlorid). 

Anæstesiindledning 

• Ved kortvarig anæstesi bolusinjektion af 1 mikrogram/kg legemsvægt indgivet over mindst 0,5 min.
• Ved længerevarende anæstesi 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion, evt. forudgået af bolus på 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt.

Vedligeholdelse 

• Infusionshastigheden nedsættes afhængigt af, hvilket anæstetikum der anvendes, se medfølgende brugsvejledning.

Postoperativ analgesi 

• 0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion. Dosis kan justeres hvert 5. min. med ændringer på 0,025 mikrogram/kg legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens.
• Indgår ofte som den analgetiske komponent (sammen med et hypnotikum og evt. neuromuskulært blokerende middel) i en total intravenøs anæstesi.

Bemærk: 

• Begrænset erfaring med induktion af anæstesi i kombination med intravenøst anæstetika hos børn.
• Ved indgift til ældre bør dosis nedsættes med 50 % og evt. justeres op afhængig af patientens reaktion.

• Kontraindiceret til epidural og intratekal administration på grund af indhold af glycin.

• Virkningen ophører i løbet af 5-10 min. Ved kirurgiske indgreb, hvor postoperative smerter kan forudses, bør der derfor gives analgetika forud for eller senest ved seponering af remifentanil.
• Ved for hurtig indgift kan ses svær muskelrigiditet.
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Øget følsomhed for de kardiovaskulære virkninger kan ses hos meget svækkede, hypovolæmiske og hypotoniske patienter.
• Hætteglassets gummimembran indeholder latex. Risiko for allergisk reaktion hos patienter med overfølsomhed over for latex.

• Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler forstærker den sederende og respirationsdeprimerende virkning. Patienten bør følges tæt.
• Samtidig brug af opioider og gabapentinoider (gabapentin og pregabalin) forhøjer risikoen for opioidoverdosering, respirationsdepression og død.
• Administration af remifentanil sammen med serotonerge lægemidler, såsom selektive serotonin-genoptagshæmmere (SSRI’er), serotonin-noradrenalin-genoptagshæmmere (SNRI’er) eller monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere) kan forhøje risikoen for serotonergt syndrom, en potentiel livstruende tilstand. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere.
• Irreversible MAO-hæmmere skal seponeres mindst 2 uger før anvendelse af remifentanil.

Baggrund: Omkring 2 % af gravide gennemgår non-obstetrisk kirurgi i deres graviditet. De mest almindelige indgreb inkluderer appendektomi, cholecystektomi, traume- og cancerkirurgi. Generel anæstesi, og det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering.  

Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. 

Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en "warning" baseret på dette og anbefaler, at disse lægemidler ikke anvendes til anæstesi med varighed over 3 timer. Disse data skal tolkes og ekstrapoleres til humane forhold med stor forsigtighed. Denne advarsel bør ikke udsætte nødvendig kirurgi hos moderen. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Der findes ingen data for udskillelse i modermælk. Amning kan fortsætte efter udmalkning og kassation af første portion modermælk.  

Se Opioider (forgiftninger). 

• Ren opioidagonist. Er stærkt respirationsdeprimerende.
• Maksimal virkning efter 2 minutter (i.v. bolus). Virkningsvarighed 5-10 minutter uden tendens til øget varighed efter adskillige timers infusion.

• Metaboliseres af uspecifikke esteraser på de røde blodlegemer og i vævene til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid 3-10 minutter.

Håndtering 

Tilberedning af injektions-/infusionsvæske 

• Pulveret i et hætteglas med 1 mg, 2 mg eller 5 mg opløses i henholdsvis 1 ml, 2 ml eller i 5 ml sterilt vand, hypotonisk eller isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske, isotonisk glucoseinfusionsvæske eller hypertonisk natriumchlorid-glucoseinfusionsvæske.
• Efter fuldstændig opløsning af pulveret fortyndes dette koncentrat (1 mg/ml) yderligere til en færdig koncentration på 20-250 mikrogram/ml (50 mikrogram/ml er normal anbefalet koncentration til voksne og 20-25 mikrogram/ml er normal anbefalet koncentration til børn over 1 år).

Forligelighed ved infusion 

Blandbar med isotonisk glucose-infusionsvæske, hypertonisk natriumchlorid-glucoseinfusionsvæske samt hypotonisk eller isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske. Må ikke blandes med andre farmaka. 

Holdbarhed 

• Må ikke opbevares i køleskab eller fryser.
• Koncentrat og brugsfærdig injektions- /infusionsvæske er kemisk holdbare i højst 24 timer ved 25°C, men bør anvendes umiddelbart.