Garir

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 200 mg levodopa, 50 mg carbidopa og 200 mg entacapon.  

Voksne 

• Individuelt ved dosistitrering af levodopa, højst 2.000 mg entacapon (10 tabl.) dgl.
• For levodopa/carbidopa/entacapone tabletter, som indeholder 200 mg levodopa, er maksimal dosis 7 tabl. idet carbidopadosis ellers overskrider 375 mg.

Skift fra anden behandling 

• Til patienter, hvor styrkerne ikke svarer til hidtidig behandling med levodopa/carbidopa og entacapon, tilpasses dosis, så den ligger så tæt som muligt på den hidtil anvendte levodopadosis.
• Til patienter i behandling med levodopa/benserazid og entacapon startes med en dosering af levodopa/carbidopa/entacapone tabletter, der indeholder samme mængde levodopa eller 5-10 % mere.
• Patienter i behandling med levodopa/decarboxylasehæmmer uden entacapon, hvor dosis af levodopa er højere end 800 mg dgl., bør kun behandles med levodopa/carbidopa/entacapone tabletter efter dosistitrering med entacapon og levodopa/decarboxylasehæmmer.

Bemærk: 

• Tabletterne synkes hele med et glas vand.
• Kan om nødvendigt knuses.
• Tablet kan opslæmmes i vand.
• Kan tages med eller uden mad.
• Erfaring savnes vedr. patienter under 18 år.

Kontraindiceret ved svært nedsat leverfunktion. 

• Svær hjerteinsufficiens
• Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser
• Snævervinklet glaukom
• Fæokromocytom
• Malignt neuroleptikasyndrom eller ikke-traumatisk rhabdomyolyse i anamnesen.
• Samtidig behandling med non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid) eller selektive MAO-A-hæmmere (moclobemid). Selektive MAO B-hæmmere (fx selegilin) er ikke kontraindicerede.
• En kombination af MAO A- og MAO B-hæmmere virker som non-selektiv MAO-hæmning og bør derfor ikke gives sammen med Stalevo®.
• Patienter med alvorlige renale eller endokrine sygdomme (fx Cushings syndrom eller hypertyroidisme).
• Patienter under 25 år, da skelettet ikke er færdigudviklet (der kan være indikation for behandling af patienter under 25 år, fx med diagnosen dopa-responsiv dystoni).

• Alvorlig hjertesygdom (herunder tidligere AMI med hjertearytmi)
• Alvorlige lungesygdomme
• Astma
• Tidligere ulcussygdom (risiko for gastro-intestinal blødning)
• Kramper
• Tidligere konfusionstilstande og psykoser nødvendiggør lav dosis og langsom øgning.
• Patienter med kronisk åbenvinklet glaukom kan behandles forudsat behandling og kontrol af glaukom.
• Ved opstart af parkinson-behandling skal der gå 3 måneder, hvis patienten tidligere har haft apopleksi eller AMI.
• Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyolyse rapporteret. Patienten bør derfor observeres omhyggeligt, når levodopa reduceres pludseligt eller seponeres, især hvis patienten er i samtidig behandling med antipsykotika.
• Leverfunktion, nyrefunktion, perifert blodbillede samt homocystein, vitamin B12, folat og methylmalonat bør kontrolleres jævnligt.
• Kardiovaskulær funktion bør kontrolleres ved mistanke om påvirkning af nævnte organer.
• Episoder med uvarslede søvnanfald er beskrevet, og patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel eller betjening af maskiner.
• Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår.

Risiko for antikolinerg belastning 

Entacapon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen. 

• Bør ikke anvendes sammen med non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid).
• Selektiv MAO-B-hæmmer (selegilin, rasagilin) bør ikke anvendes i højere doser end anbefalet sammen med entacapon.
• Entacapon og levodopa danner chelater med jern, hvorfor disse præparater bør tages med mindst 4 timers interval.
• Teoretisk kan det forventes, at entacapon forstærker virkningen af lægemidler, der nedbrydes af catechol-O-methyltransferase, fx:
  • adrenalin
  • noradrenalin
  • dopamin
  • dobutamin
  • apomorfin
  • paroxetin
• For patienter i samtidig behandling med warfarin øges INR-værdierne i gennemsnit med 13 %, hvorfor kontrol af INR anbefales.
• Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer.
• Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind.
• Dopamin D₂-receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler.
• Metoclopramid nedsætter virkningen af levodopa, og de to stoffer bør ikke anvendes sammen.
• Pyridoxin (vitamin B₆) i store doser hæmmer effekten.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Overdosering kan føre til alvorlige hjertearytmier, konfusion samt hyperkinesier, der kan afdæmpes med fx haloperidol 2-5 mg i.m. Kan evt. gentages efter 20-30 min. 

Symptomer på idiopatisk Parkinsons sygdom er forbundet med mangel på dopamin i de basale ganglier.  

Levodopa  

• Decarboxyleres hurtigt efter oral indgift til dopamin (der ikke passerer blod-hjernebarrieren). Derfor vil kun en mindre mængde uomdannet levodopa nå CNS.

Carbidopa 

• Passerer ikke blod-hjernebarrieren. Hæmmer den ekstracerebrale decarboxylering af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse til dopamin intracerebralt.

Entacapon  

• Reversibel, specifik og hovedsagelig perifert virkende COMT-hæmmer. Hæmmer nedbrydningen af levodopa, så virkningsvarigheden forlænges.

• Levodopa
  • Biotilgængeligheden er variabel, i gennemsnit 25 % pga. first pass-metabolisme.
  • Maksimal plasmakoncentration efter 1-4 timer.
  • Plasmahalveringstid 0,6-1,3 timer.
• Carbidopa
  • Biotilgængelighed 40-70 %.
  • Plasmahalveringstid 2-3 timer.
  • Ca. 30 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Entacapon
  • Biotilgængelighed ca. 35 %.
  • Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time.
  • Metaboliseres i leveren ved glucuronidering til inaktive metabolitter.
  • Plasmahalveringstid 0,4-0,7 timer.
  • < 0,5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.