Tenidon

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 100 mg atenolol og 25 mg chlortalidon. 

Tenidon Mite, tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 50 mg atenolol og 12,5 mg chlortalidon. 

Voksne 

• 1 tabl. (50/12,25 mg) - 1 tabl. (100/25 mg) dgl. om morgenen.

Bemærk: 

• Tabletterne tages efter et måltid med et glas vand.
• Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år.

Chlortalidon skal anvendes med forsigtighed ved nedsat leverfunktion eller progressiv leversygdom, eftersom små ændringer i væske- og elektrolytbalancen kan fremkalde hepatisk koma.  

• Svær astma
• AV-blok af 2. eller 3. grad
• Syg sinus-syndrom
• Ubehandlet hjerteinsufficiens
• Udtalt bradykardi eller/og hypotension
• Kardiogent shock
• Alvorlige perifere arterielle kredsløbsforstyrrelser
• Metabolisk acidose
• Ubehandlet fæokromocytom
• Anuri pga. chlortalidon
• Allergi over for thiazider og antidiabetika af sulfonylurinstofgruppen.

• Prinzmetals angina
• AV-blok af 1. grad
• Astma og KOL
• Claudicatio intermittens
• Hjerteinsufficiens
• Svært regulerbar diabetes
• Behandling med inhalationsanæstetika
• Bør anvendes med stor forsigtighed ved Raynauds syndrom
• Kan maskere symptomer på tyrotoksikose.
• Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris.
• Sulfonamid-afledte lægemidler som thiazider kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der medfører choroidal effusion med synsfeltsdefekt, forbigående myopi og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab.

• Verapamil, lidocain og andre antiarytmika, som har negativ inotrop effekt samtidig med, at de påvirker overledningstiden, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser.
• Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID.
• Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus.
• Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi.
• Ved samtidig indgift af colestyramin/colestipol kan absorptionen nedsættes.
• Ved samtidig indgift af lithium ses øget serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli.
• Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.

Baggrund: For atenolol er der data for ca. 1.000 1. trimester-eksponerede med en let øget misdannelsesrate på ca. 4,3 %. For chlortalidon er der data for 1.400 2. eller 3. trimester-eksponerede med en let øget misdannelsesrate. I hvilket omfang disse observationer skyldes lægemiddel eller underliggende sygdom, er uklart. Behandling med diuretika kan kompromittere placentaperfusionen. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis for atenolol er ca. 7 %. Bradykardi og hypertension er beskrevet i et tilfælde. Den relative vægtjusterede dosis for chlortalidon er 6 %, hvilket er moderat højt. Den langsomme eliminering kan føre til akkumulering i mælken. Der er enkelte meddelelser om hæmning af laktation. 

Se β-blokkere (forgiftninger). 

Atenolol 

• Blokerer hjertets β-receptorer, og reducerer både hjertefrekvens og kontraktilitet og medfører et fald i hjertets minutvolumen.

Chlortalidon 

• Thiazidlignende diuretikum. Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat.
  Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den totale perifere vaskulære resistens.

Virkningen indtræder efter ca. 2 timer. Virkningsvarighed 48 timer eller længere.  

Atenolol 

• Absorberes ufuldstændigt og i varierende grad fra mave-tarm-kanalen.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2-4 timer.
• Plasmahalveringstid 6-7 timer.
• 40-50 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Chlortalidon 

• Absorberes (ca. 65 %) langsomt fra mave-tarm-kanalen.
• Plasmahalveringstid ca. 50 timer.