Odrik®

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 0,5 mg eller 2 mg trandolapril. 

Voksne 

Arteriel hypertension 

• Initialt 0,5 mg dgl. som gradvist fordobles efter 2- 4 uger op til 4 mg dgl.

Venstresidig ventrikeldysfunktion efter akut myokardieinfarkt 

• Initialt 0,5 mg dgl. stigende efter effekt til højst 4 mg dgl. under nøje kontrol af især blodtrykket.
• Behandlingen kan indledes på 3.-dagen.
• Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 0,5 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn før, behandling med trandolapril indledes.

Bemærk 

• Kan tages med eller uden mad.
• Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år.

• Tidligere forekomst af angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere.
• Der er krydsallergi med øvrige ACE-hæmmere.
• Samtidig behandling med aliskiren til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
• Samtidig behandling med sacubitril/valsartan pga. øget risiko for angioødem.

• Arvelig eller idiopatisk angioødem
• Mitralklapstenose
• Aortastenose
• Hypertrofisk kardiomyopati
• Levercirrose og/eller ascites
• Nyrearteriestenose
• Bindevævssygdomme og tilstande med leuko- og trombocytopeni.
• En evt. hyponatriæmi og hypovolæmi bør korrigeres før behandlingen indledes.
• Ekstrakorporal behandling, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader.
• Efter de første doser kan der komme et udtalt blodtryksfald. Risikoen er størst ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.

• Samtidig behandling med aliskiren er kontraindiceret til patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
• Samtidig behandling med sacubitril/valsartan er kontraindiceret pga. øget risiko for angioødem. Behandling med sacubitril/valsartan må ikke indledes før mindst 36 timer efter sidste dosis trandolapril, og behandling med trandolapril må ikke indledes før mindst 36 timer efter den sidste dosis sacubitril/valsartan.
• Samtidig anvendelse af angiotensin II-receptorantagonist eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion.
• Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning.
• Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres.
• Samtidig behandling med trimethoprim/sulfamethoxazol eller ciclosporin kan øge risikoen for hyperkaliæmi. Serum-kalium bør følges.
• NSAID (inkl. ASA > 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse.
• Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales.
• Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus).

Baggrund: 

Risikoen for uønsket fosterpåvirkning ved 1. trimester eksponering for ACE-hæmmere generelt er let forhøjet sammenlignet med baggrundsrisikoen til omkring 5-6%. Sammenlignet med ubehandlet hypertension (og justeret for andre faktorer) synes risikoen imidlertid uændret.  

Må ikke anvendes i 2. og 3. trimester af graviditeten på grund af øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, specielt i form af væksthæmning, hypocalvaria, oligohydramnios, neonatal anuri, neonatal hypotension og persisterende ductus arteriosus. 

De forskellige studier omfatter sammenlagt mere end 6.700 gravide eksponeret for en ACE-hæmmer i 1. trimester af graviditeten, heraf mindre end 50 for trandolapril. 

Se endvidere ACE-hæmmere. 

Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekommanderede præparater; se Hypertension hos gravide. 

Se også Klassifikation - graviditet. 

• Hæmmer enzymet Angiotensin Converting Enzyme og dermed omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation indtræder.
• Antihypertensiv virkning indtræder efter 2-3 timer og er maksimal efter 4-9 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer.

• Trandolapril absorberes hurtigt fra mave-tarmkanalen. Biotilgængelighed 40-60%.
• Trandolapril er en prodrug, som hydrolyseres i leveren til den aktive substans trandolaprilat.
• Maksimal plasmakoncentration efter 6-8 timer (trandolaprilat).
• Eliminationen er bifasisk med plasmahalveringstider på ca. 3,5 timer og 16-24 timer.
• Udskilles overvejende uomdannet som trandolaprilat gennem nyrerne og med fæces.