Glivec®

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 100 mg (delekærv) eller 400 mg (delekærv) imatinib (som mesilat). 

CML kronisk fase 

• Voksne. 400 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 600 mg (eller 800 mg) 1 gang dgl.
• Børn > 2 år. 340 mg/m² legemsoverflade dgl., højst 800 mg dgl. Dosis kan øges til 570 mg/m², dog højst 800 mg dgl.

CML accelereret fase og blastkrise 

• Voksne. 600 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 400 mg 2 gange dgl.

ALL 

• Voksne. 600 mg 1 gang dgl.
• Børn > 1 år. 340 mg/m² legemsoverflade dgl., højst 600 mg dgl.

MDS/MPD 

• Voksne. 400 mg 1 gang dgl.

HES/CEL 

• Voksne. 100 mg 1 gang dgl.

GIST 

• Voksne. 400 mg 1 gang dgl.

DFSP 

• Voksne. 800 mg 1 gang dgl.

Se i øvrigt speciallitteratur. 

Bemærk: 

• Tabletterne tages med et glas vand.
• Tabletterne må ikke knuses.
• Tablet kan opslæmmes i vand eller æblejuice.
• Tages med mad. Indtagelse sammen med mad nedsætter risikoen for bivirkninger i mave-tarm-kanalen.
• Behandlingen styres under kontrol af leukocyt- og trombocyttal, bilirubin- og levertransaminaseniveau.
• Der er meget sparsomme erfaringer vedr. patienter < 18 år og ingen erfaring vedr. børn < 2 år. Statistisk signifikant væksthæmning er rapporteret blandt børn efter 12 og 24 måneder uanset pubertetsstatus. Tæt monitorering af børns vækst tilrådes.

Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Beregning af overfladeareal og arealbestemt dosis 

Initialt højst 400 mg dgl. Efterfølgende kan dosis justeres ud fra tolerans, virkning og tæt monitorering af blod- og levertal. 

• Behandlingen bør seponeres ved neutrofiltal < 1 x 10⁹/l (kronisk fase) eller < 0,5 x 10⁹/l (accelereret fase og blastkrise), trombocyttal < 50 x 10⁹/l (kronisk fase) eller 10 x 10⁹/l (accelereret fase og blastkrise), eller hvis bilirubin er mere end 3 gange øvre normalgrænse, og levertransaminaser er mere end 5 gange øvre normalgrænse.
• Langtidsbehandling kan medføre nedsat nyrefunktion. Nyrefunktionen bør derfor kontrolleres før behandlingsstart og monitoreres løbende under behandlingen.
• Der er set svære tilfælde af væskeretention, hvorfor patientens vægt bør kontrolleres jævnligt.
• Reaktivering af hepatitis B kan forekomme.
• Eksponering for direkte sollys bør undgås pga. risiko for fototoksicitet.

• Imatinibs metabolisme hæmmes af lægemiddelstoffer, der hæmmer CYP3A4, og forsigtighed bør derfor udvises ved samtidig anvendelse.
• Phenytoin, naturlægemidler med perikon og andre induktorer af CYP3A4 kan nedsætte plasmakoncentrationen af imatinib.
• Der er risiko for interaktioner med CYP2C9-substrater med snævert terapeutisk vindue, fx warfarin og andre coumarinderivater.
• Imatinib hæmmer CYP3A4 og øger AUC for fx simvastatin.
• Imatinib hæmmer O-glucuronideringen af paracetamol.

Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet. 

Baggrund: Enhver antineoplastisk behandling under graviditet vil være resultatet af en meget individuel og specifik vurdering af den underliggende sygdom, prognose, behandlingsalternativer og patientinvolvering. Der er ingen antineoplastiske lægemidler hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineoplastiske lægemidler og de behandlede sygdomme, synes risikoen for medfødte misdannelser dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. 

Se også Antineoplastiske midler. 

Kvinder i fertil alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 15 dage efter afslutning af behandlingen. 

Se også Klassifikation - graviditet 

• Hæmmer den på Philadelphiakromosomet onkogene BCR/ABL inducerede tyrosinkinaseaktivitet.
• Hæmmer desuden C-KIT, en tyrosinkinase, som er overaktiveret ved GIST-tumorer.

• Biotilgængelighed ca. 100 %.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 4 timer.
• Metaboliseres i leveren via CYP3A4 til en aktiv metabolit.
• Plasmahalveringstid 13-18 timer (imatinib) og ca. 40 timer (aktive metabolit).
• Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.