Rivastigmin "Stada"

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 1,5 mg, 3 mg, 4,5 mg eller 6 mg rivastigmin (som hydrogentartrat). 

Depotplastre. 1 depotplaster afgiver henholdsvis 4,6 mg eller 9,5 mg rivastigmin over 24 timer. 

Kapsler 

• Voksne. Initialt 1,5 mg 2 gange dgl. i forbindelse med et måltid. Hvis dosis tolereres, kan den øges efter mindst to ugers (4 uger anbefales) behandling til 3 mg 2 gange dgl. og evt. yderligere med mindst to ugers intervaller til 4,5 mg 2 gange dgl. og 6 mg 2 gange dgl., som er maksimal døgndosis. Hvis behandlingen afbrydes mere end nogle dage, skal behandlingen genoptages med 1,5 mg 2 gange dgl.
• Bemærk:
  • Kapslerne tages med et glas vand.
  • Kapslerne kan åbnes.
  • Indholdet kan opslæmmes i vand.
  • Indholdet kan kommes på kold, blød mad.
  • Tages til et måltid.

Hvis behandlingen afbrydes mere end 3 dage, skal behandlingen genoptages med 1,5 mg 2 gange dgl.  

Depotplastre 

• Voksne. Initialt 4,6 mg/24 timer i 4 uger, herefter evt. stigende til 9,5 mg/24 timer.
• Efter mindst 6 måneders behandling kan dosis evt. øges til 13,3 mg/24 timer.

Plastret appliceres på ren, tør, hårløs intakt hud på ryg, overarm eller bryst. Afbrydes behandlingen i mere end 3 dage, skal behandlingen genoptages med 4,6 mg/24 timer. Plastret skiftes dagligt. Der bør skiftes applikationssted fra gang til gang. Se også Forsigtighedsregler. 

Skift fra depotplastre til oral behandling ved kontaktdermatitis 

Ved evt. skift fra depotplastre til oral behandling pga. kontaktdermatitis, skal der først foretages allergitest. Tilfælde af sensibilisering over for rivastigmin med allergiske reaktioner også ved oral behandling er set. 

Bemærk: 

• Patienten bør som hovedregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen.

• Efter oral indgift er set mere end fordobling af AUC hos personer med let til moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh 5-12).
• Øget risiko for dosisafhængige bivirkninger ved klinisk betydende nedsat leverfunktion. Erfaring savnes ved stærkt nedsat leverfunktion.
• Særlig opmærksomhed på bivirkninger ved dosistitrering anbefales.

Overfølsomhed over for andre carbamatderivater som fx carisoprodol, neostigmin, physostigmin og pyridostigmin. 

Astma og KOL 

Forsigtighed anbefales. Risiko for forværring af luftvejsobstruktion pga. den kolinerge effekt. 

Behandling af svært demente med depotplastre 

Da der er rapporteret utilsigtede hændelser med personer med svær demens, der har taget medicinske plastre af og tygget på dem ⁽⁵¹⁴⁷⁾, bør depotplastre hos denne gruppe patienter påsættes et sted på kroppen, hvor de ikke let kan tages af.  

Forsigtighed pga. risiko for bradykardi 

Rivastigmin kan medføre bradykardi og bør anvendes med forsigtighed ved bradykardi, forlænget QT-interval samt ved øget risiko for bradykardi eller QT-forlængelse. Desuden forsigtighed ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. 

Håndtering af GI-bivirkninger 

• Hvis der observeres gastro-intestinale bivirkninger, bør behandlingen afbrydes midlertidigt, indtil bivirkningerne er ophørt.
• Behandlingen med depotplaster kan genoptages ved samme dosis, hvis behandlingen kun er afbrudt i op til 3 dage. Er afbrydelsen af længere varighed, genoptages behandlingen med 4,6 mg/24 timer.
• Oral behandling: Ved uacceptable gastro-intestinale bivirkninger, kan behandling med depotplastre forsøges som alternativ, da disse bivirkninger forekommer med lavere hyppighed ved transdermal behandling.

Monitorering af vægt 

Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling).  

Ulcussygdomme 

Anvendes med forsigtighed ved ulcus duodeni eller ventriculi, da den kolinerge virkning kan medføre øget sekretion af mavesyre. 

Urinretention 

På grund af den kolinerge effekt kan urinretention forværres. Forsigtighed ved prostatahypertrofi. 

• Rivastigmin kan forstærke virkningen af depolariserende muskelrelaksantia.
• På grund af de farmakodynamiske virkninger bør rivastigmin ikke gives samtidig med andre lægemidler med kolinerg virkning.
• Delirium er set ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligvis alene skyldes den antikolinerge effekt af tolterodin.
• Forsigtighed ved kombination med β-receptorblokerende midler pga. øget risiko for bradykardi samt ved kombination med midler, der kan forlænge QTc-intervallet (se Antiarytmika).

Se også Klassifikation - graviditet 

Alkohol og Rivastigmin "Stada" påvirker ikke hinanden. 

Følg dog altid Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

Kolinergt toksidrom. 

Behandling: Massiv overdosering kan behandles med atropin, evt. gentaget afhængig af effekt. 

Bemærk: Ved snævervinklet glaukom skal øjnene dryppes med pilocarpin 2 % samtidig med injektion af atropin. 

Specifik og pseudoirreversibel hæmmer af acetyl- og butyrylkolinesterase. Virker overvejende centralt. Forbedrer kognitive funktioner og patientens samlede (globale) funktion. Forhindrer ikke sygdomsprogressionen, men forsinker symptomudviklingen. 

Kolinesterasehæmningen varer ca. 9 timer. 

• Metaboliseres hurtigt og fuldstændigt til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 1 time.
• Oral administration. Biotilgængelighed ca. 35 % (fastende) og øges med ca. 30 % ved samtidig fødeindtagelse. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time.
• Transdermal administration. Maksimal plasmakoncentration efter 10-16 timer med efterfølgende langsomt fald over den resterende 24-timers behandlingsperiode.

Depotplastre 

• Rivastigmin er fordelt i en matrix bestående af akryl-copolymerer og akryl klæbemiddel.
• Klæbemassen består af silikoneklæbestof.
• Bagsidelag bestående af polyester og fluorpolymerbelagt film.
• Ydersiden består af en vandtæt membran, som tillader badning.
• Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.

Kapsler samt depotplastre 4,6 mg/24 timer og 9,5 mg/24 timer: Klausuleret tilskud til patienter med relevant demenssygdom, hvor diagnosen er stillet af en speciallæge i psykiatri, neurologi og/eller geriatri. 

Depotplastre 13,3 mg/24 timer: Klausuleret tilskud til patienter med relevant demenssygdom, hvor diagnosen er stillet af en speciallæge i psykiatri, neurologi og/eller geriatri, og hvor behandling med oral kolinesterasehæmmer ikke er mulig. 

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".