Lemtrada

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 12 mg alemtuzumab i 1,2 ml (10 mg/ml). 

Voksne. 12 mg/dag som intravenøs infusion i 2 behandlingsforløb: 

• behandlingsforløb: 12 mg/dag i 5 fortløbende dage (samlet dosis 60 mg)
• behandlingsforløb: 12 mg/dag i 3 fortløbende dage (samlet dosis 36 mg) 12 måneder efter det første behandlingsforløb.
• op til yderligere to behandlingsforløb kan overvejes efter behov. Ved 3. eller 4. behandlingsforløb fortsættes sikkerhedsopfølgningen i mindst 48 måneder efter den sidste infusion (der henvises til produktresuméet for yderligere).

Præmedicinering 

Patienten bør præmedicineres med i.v. methylprednisolon 1.000 mg umiddelbart inden infusion af alemtuzumab de første 3 dage i begge behandlingsforløb. 

Derudover kan præmedicinering med antihistaminer og/eller antipyretika overvejes før behandling. 

Infusionsrelaterede reaktioner (IAR'er) kan opstå trods præmedicinering. Det anbefales at observere for disse i mindst 2 timer efter infusion. 

Alle patienter skal behandles med oral profylakse mod herpesinfektion, begyndende på den første dag i begge behandlingsforløb, og behandlingen bør fortsætte i mindst 1 måned efter behandlingen. 

Alle patienter anbefales desuden som profylakse mod listeriainfektion behandlet med sulfamethoxazol med trimethoprim 400/80 mg 2 tbl. (960 mg) dagligt 3 dage om ugen i én uge før og 4 uger efter Lemtrada infusionen. 

Bemærk: 

• Manglende doser bør ikke gives på samme dag som en planlagt dosis.
• Sikkerhedsopfølgning af patienten med månedlig kontrol af trombocyttal, plasma-kreatinin , indhold af protein og blod i urinen samt thyroideafunktionen hver 3. måned er påkrævet fra behandlingens start og indtil 48 mdr. efter sidste infusion.
• Erfaring savnes vedr. patienter > 55 år og < 18 år.
• Hvert hætteglas er kun beregnet til engangsbrug.
• Advarsel: Infusionskoncentrat må ikke gives ufortyndet.

• Allergi over for indholdsstofferne.
• HIV - infektion.
• Tegn på immunsuppression.
• Alvorlig aktiv infektion.
• Ukontrolleret hypertension.
• Dissektion af cerebral arterie i anamnesen.
• Apopleksi i anamnesen.
• Angina pectoris eller myokardieinfarkt i anamnesen.
• Kendt koagulopati eller til patienter, der behandles med antitrombotiske eller antikoagulerende lægemidler.
• Patienter med andre samtidige autoimmune sygdomme (ud over MS).

• Anbefales ikke til patienter med inaktiv sygdom eller til patienter, som er stabile på den nuværende behandling.
• I forbindelse med post-marketing anvendelse er der rapporteret om tilfælde af pulmonal alveolær blødning, myokardieinfarkt, apopleksi (inkl. iskæmisk og hæmoragisk apopleksi) og cervikal (fx vertebralis, carotis) arteriedissektion. Reaktionerne kan forekomme efter hvilken som helst dosis i løbet af behandlingsforløbet. I størstedelen af tilfældene var tiden til indtræden 1-3 dage efter infusion med alemtuzumab. Patienten skal oplyses om tegn og symptomer og rådes til straks at søge læge, hvis et eller flere af disse symptomer opstår. Hos patienter, der behandles med alemtuzumab, skal vitale tegn, inkl. blodtryk, monitoreres før og løbende under infusion med alemtuzumab. Hvis der observeres klinisk signifikante ændringer i de vitale funktioner, bør seponering af infusionen og yderligere monitorering, inkl. EKG, overvejes.
• Behandlingen kan resultere i dannelse af autoantistoffer og øge risikoen for autoimmunmedierede lidelser, herunder immun trombocytopenisk purpura (ITP) og thyroidealidelser op til flere år efter sidste administration af alemtuzumab, eller i sjældne tilfælde nefropatier. Der skal udvises forsigtighed hos patienter med andre autoimmune tilstande end MS i anamnesen, selv om de tilgængelige data ikke viser en forværring af præeksisterende autoimmune tilstande efter behandling med alemtuzumab.

Anbefalede laboratorietest til monitorering af patienter: 

Der bør udføres laboratorietest regelmæssigt indtil 48 måneder efter den sidste infusion med alemtuzumab for opsporing af eventuelle tidlige tegn på autoimmun sygdom: 

1. Komplet blodtælling med differentialtælling (før behandlingsstart og derefter hver måned)
2. P-kreatinin (før behandlingsstart og derefter hver måned)
3. Urin-analyse med mikroskopi (forud for behandlingsstart og derefter hver måned)
4. Thyreoidea-funktionsprøver, fx niveauet af thyreoideastimulerende hormon (før behandlingsstart og derefter hver 3. måned)

Efter denne periode kræver alle kliniske fund, der kan tyde på nefropatier eller dysfunktion af skjoldbruskkirtlen, yderligere analyser. 

• Formodede autoimmune cytopenier, fx neutropeni, hæmolytisk anæmi og pancytopeni, er rapporteret i kliniske MS-studier. De komplette blodtællinger skal afdække, om cytopeni er til stede og om relevant medicinsk behandling bør igangsættes, herunder henvisning til en specialist.
• Leverfunktionen bør undersøges før og under behandlingen. Der er rapporteret tilfælde af autoimmun hepatitis (inkl. tilfælde med dødelig udgang eller hvor levertransplantation var nødvendig). Ved symptomer på leverskade eller andre alvorlige immunmedierede reaktioner (fx autoimmun hepatitis) må behandlingen kun genoptages efter omhyggelig overvejelse. Patienter bør rådes til straks at søge læge, hvis de oplever symptomer nogle dage efter infusionen eller får symptomer på leverskade.
• I forbindelse med post-marketing anvendelse er der rapporteret hæmofagotisk lymfohistiocytose (HLH) hos patienter, der er blevet behandlet med alemtuzumab. HLH er et livstruende syndrom med patologisk immunaktivering, som er kendetegnet ved kliniske tegn og symptomer på ekstrem systemisk inflammation. Det er associeret med høj dødelighed, hvis det ikke opdages tidligt og behandles. Der er rapporteret symptomer inden for få måneder og op til 4 år efter behandlingsstart. Patienter, der udvikler tidlige symptomer på patologisk immunaktivering, bør omgående evalueres og en diagnose med HLH bør tages i betragtning.
• Levende virale vacciner bør ikke anvendes hos MS-patienter, der for nyligt har gennemgået et behandlingsforløb med alemtuzumab.
• Patienter, der for nylig er behandlet med beta-interferon og glatirameracetat, bør være ophørt med behandlingen 28 dage før start af behandling med alemtuzumab.
• Erfaring savnes vedr. patienter, der for nyligt har været i behandling med teriflunomid, fingolimod eller natalizumab, hvorfor forsigtighed tilrådes.
• Det vides ikke, hvornår anden sygdomsmodificerende behandling kan påbegyndes efter en behandlingsserie af alemtuzumab.
• Der er rapporteret listeriose/Listeria meningitis hos patienter, der blev behandlet med alemtuzumab inden for en måned efter infusion. For at mindske risikoen for dette bør patienter ikke indtage råt eller delvist råt kød, bløde oste og upasteuriserede mælkeprodukter i mindst en måned efter infusion med alemtuzumab.
• I både kliniske studier og efter markedsføring er der rapporteret tilfælde af erhvervet hæmofili A (antifaktor- VIII-antistoffer), som typisk opdages ved spontane subkutane hæmatomer og omfattende blå mærker, om end der kan forekomme hæmaturi, epistaxis og gastrointestinale eller andre typer af blødning. Undersøgelse for koagulopatier, inklusive aPTT, bør foretages hos alle patienter, der får disse symptomer. Patienterne skal oplyses om tegn og symptomer på erhvervet hæmofili A og instrueres i at søge øjeblikkelig lægehjælp, hvis et eller flere af disse symptomer opstår.
• Før behandlingen skal patienterne informeres om risici og fordele ved behandlingen og nødvendigheden af at forpligte sig til opfølgning fra behandlingsstart i mindst 48 måneder efter den sidste infusion i det 2. behandlingsforløb. Hvis der gives yderligere behandlingsforløb, fortsættes sikkerhedsopfølgningen i mindst 48 måneder efter den sidste infusion.
• Sjældne tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) herunder letale er rapporteret hos MS-patienter efter behandling med alemtuzumab. Patienter skal monitoreres for tegn, der kan tyde på PML. Risikofaktorer af særlig betydning inkluderer tidligere immunosuppressiv behandling, især andre MS- behandlinger med kendt risiko for at forårsage PML.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Baggrund: Der er ikke data for udskillelse i modermælken.  

Virkningsmekanismen er ikke fuldt belyst, men forskning tyder på immunmodulerende effekter, der tilsammen kan forsinke sygdomsudviklingen, bl.a. 

• Initialt ses udtalt reduktion af alle cirkulerende lymfocytter.
• Ved repopulation af lymfocytter ses ændringer i antal, størrelse og egenskaber for visse lymfocytundergrupper, herunder reduktion i niveauet af cirkulerende T- og B-celler, øget antal regulatoriske T-celleundergrupper og øget antal memory T- og B-lymfocytter.
• Der ses forbigående effekter på celler, der indgår i det innate immunsystem (neutrofile granulocytter, makrofager, NK-celler).

• Humane antistoffer nedbrydes hovedsageligt til små peptider og aminosyrer.
• Plasmahalveringstid 4-5 dage.

Egenskaber 

pH 7,0-7,4. 

Håndtering 

Tilberedning af infusionsvæske 

• 1,2 ml koncentratet overføres til 100 ml isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske eller isotonisk glucoseinfusionsvæske. 
• Blandes ved forsigtig vending af infusionsposen.

Indgivelse af infusionsvæske 

• Brugsfærdig infusionsvæske gives som intravenøs infusion over ca. 4 timer.

Holdbarhed 

• Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
• Må ikke fryses.
• Brugsfærdig infusionsvæske kan opbevares i højst 8 timer i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys, men bør anvendes umiddelbart.