Propranolol Retard "Paranova"

Depotkapsler, hårde. 1 depotkapsel indeholder 80 mg eller 160 mg propranololhydrochlorid. 

Hypertension 

• Voksne. 80 mg 1 gang dgl., dosis kan øges til 160-320 mg 1 gang dgl.

Forebyggelse af angina pectoris 

• Voksne. 80 mg 1 gang dgl. evt. stigende til 160 mg 1 gang dgl.

Profylakse efter akut myokardieinfarkt 

• Voksne. 160 mg dgl. fordelt på flere doser, dosis kan evt. øges til 320 mg dgl.

Migræneprofylakse 

• Voksne. 80 mg 1 gang dgl. stigende med en uges interval til max. 240 mg 1 gang dgl. Der er ofte effekt ved 160 mg dgl.
• Børn > 7 år. 0,2 - 3 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 3-4 doser. Højst 240 mg dgl. (tabletter)
• Børn < 7 år. Bør ikke anvendes pga. manglende erfaring.

Benign essentiel tremor 

• Voksne. Initialt 40 mg 2-3 gange dgl. oftest stigende med 1 uges intervaller til sædvanligvis 80 mg 2-3 gange dgl. Højst 240 mg dgl.

Tyrotoksikose 

• Voksne. 10-40 mg 3-4 gange dgl. eventuelt 80-160 mg 1 gang dgl.

Portal hypertension og øsofagusvaricer 

• Voksne. 80-160 mg dgl., højst 320 mg dgl.

Børn  

• 0,2 - 3 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 3-4 doser, højst 240 mg dgl. (tabletter)

Bemærk: 

• Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris.
• Ved evt. seponering før et kirurgisk indgreb bør seponeringen være afsluttet mindst 24 timer før indgrebet.
• Ved behandling af fæokromocytom skal α-blokker gives før eller samtidig med β-blokker.
• Depotkapslerne bør synkes hele.
• Depotkapslerne kan evt. åbnes. Indholdet tømmes ud på en ske og indtages sammen med lidt væske.
• Depotkapslerne og kapselindholdet må ikke tygges eller knuses.

Forsigtighed ved stærkt nedsat leverfunktion.  

• Astma og kronisk obstruktiv lungelidelse 
• Ubehandlet hjerteinsufficiens 
• Sinoatrialt blok 
• AV-blok af 2. eller 3. grad 
• Tilstande med udtalt bradykardi eller/og lavt blodtryk 
• Kardiogent shock 

• Claudicatio intermittens
• Hjerteinsufficiens
• Ortostatisk hypotension
• Svært regulerbar diabetes mellitus
• Anvendelse af inhalationsanæstetika
• Stor forsigtighed ved Raynauds syndrom.

• Verapamil, lidocain og andre antiarytmika, som har negativ inotrop effekt samtidig med, at de påvirker overledningstiden, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser.
• Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af propranolol på grund af hæmning af CYP2D6.
• Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID.
• Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase.
• Centralt virkende antihypertensiva, fx clonidin, methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus.
• Hvis en β-blokker og clonidin gives samtidig, bør clonidin først seponeres flere dage efter seponering af β-blokkeren på grund af risiko for en reaktiv hypertension.
• Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi.
• Ved samtidig indgift af theophyllin nedsættes den metaboliske omsætning af theophyllin, hvorved dettes plasmakoncentration og effekt øges, specielt ved langvarig dosering.
• Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner.

Baggrund: Der er data for ca. 1.600 1. trimester-eksponerede uden øget tegn på overhyppighed af misdannelser. Derudover tyder data på øget risiko for tidlig fødsel, men i hvilket omfang denne observation skyldes lægemiddel eller underliggende sygdom, er uklart. 

Se endvidere Klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1%. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 

Anvendelse af β-blokerende midler medfører diskvalifikation af den sportsudøvende ved en lang række idrætsgrene. 

Se β-blokkere (forgiftninger). 

Blokerer hjertets β-receptorer og reducerer både hjertefrekvens og kontraktilitet, hvilket medfører et fald i hjertets minutvolumen på 20-30%.  

• Biotilgængelighed ca. 25% pga. udtalt first pass-metabolisme.
• Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer.
• Passerer blod-hjernebarrieren.
• Metaboliseres i leveren via CYP1A2 og CYP2D6 til delvis aktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid 3-6 timer (propranolol) og 5-8 timer (aktiv metabolit).
• < 1% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum.