Captoinhib

C09AA01
 
 

Antihypertensivum og middel mod hjerteinsufficiens. Hæmmer Angiotensin Converting Enzyme (ACE).  

Anvendelsesområder

  • Arteriel hypertension.
  • Venstresidig Hjerteinsufficiens.
  • Nedsat venstre ventrikelfunktion og/eller kliniske tegn på hjertesvigt efter AMI.
  • Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske nefropatiformer med proteinuri.
Se endvidere:

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 25 mg captopril. 

Doseringsforslag

Arteriel hypertension 

  • Initialt 25-50 mg dgl. fordelt på 2 doser. Afhængig af effekt kan dosis øges til maksimalt 150 mg dgl.
  • Doser større end 100 mg dgl. er dog sjældent nødvendig.
  • Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før captoprilbehandlingen indledes.

 

Hjerteinsufficiens 

  • Initialt 6,25 mg 2 gange dgl. stigende efter effekt til 25-50 mg 2 gange dgl. under nøje kontrol af især blodtrykket.


Nedsat uddrivningsfraktion efter akut myokardieinfarkt 

  • Initialt 6,25 mg 1-2 gange dgl., evt. stigende gradvis til 25 mg 3 gange dgl.


Forebyggelse af nefropati hos patienter med 1 diabetes 

  • 75-100 mg dgl. fordelt på 2 doser.

 

Bemærk: 

  • Synkes hele, halve eller kvarte
  • Tages med et glas vand
  • Kan knuses
  • Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand
  • Knust tablet kan kommes på kold, blød mad
  • Kan tages med eller uden mad
  • Ældre. Initialt 6,25 mg 2 gange dgl.
  • Børn og unge. Initialt ca. 0,3 mg/kg legemsvægt under tæt medicinsk overvågning.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering

  • GFR 0-40 ml/min.

    Voksne 

    • GFR 20-40 ml/min: Initialt 25 mg dgl. (arteriel hypertension), højst 100 mg dgl.
    • GFR 10-20 ml/min: Initialt 12,5 mg dgl. (arteriel hypertension), højst 75 mg dgl.
    • GFR < 10 ml/min: Initialt 6,25 mg dgl. (arteriel hypertension), højst 37,5 mg dgl.
    • Rutinemæssig monitorering af P-kalium og P-kreatinin.

    Børn 

    • Initialt 0,15 mg/kg under tæt overvågning.

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Nedsat leverfunktion

  • Forhøjet plasmakoncentration er set ved levercirrose.
  • Ved let til moderat nedsat leverfunktion bør dosisnedsættelse overvejes.

Se endvidere

Kontraindikationer

  • Tidligere forekomst af angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere.
  • Der er krydsallergi med øvrige ACE-hæmmere.
  • Samtidig behandling med aliskiren til patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
  • Samtidig behandling med sacubitril/valsartan pga. øget risiko for angioødem.

Forsigtighedsregler

  • Arvelig eller idiopatisk angioødem
  • Mitralklapstenose
  • Aortastenose
  • Hypertrofisk kardiomyopati
  • Nyrearteriestenose
  • Bindevævssygdomme og tilstande med leuko- og trombocytopeni pga. risiko for udvikling af alvorlige infektioner.
  • En evt. hyponatriæmi og hypovolæmi bør korrigeres før behandlingen indledes.
  • Ekstrakorporal behandling, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader pga. risiko for udvikling af anafylaktiske reaktioner.
  • Efter de første doser kan der komme et udtalt blodtryksfald. Risikoen er størst ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer.

Bivirkninger

Hoste er den hyppigste bivirkning og hos 5-10 % af patienterne så generende, at behandlingen må seponeres. 

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter Diarré, Kvalme, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning, Smagsforstyrrelser
Nervesystemet Svimmelhed
Psykiske forstyrrelser Søvnforstyrrelser
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø Hoste
Hud og subkutane væv Alopeci Hudkløe, Hududslæt
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Hjerte Angina pectoris Palpitationer, Takykardi
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Træthed
Immunsystemet Angioødem
Det reproduktive system og mammae Brystsmerter
Hud og subkutane væv Rødme
Vaskulære sygdomme Hypotension, Raynauds syndrom
Sjældne (0,01-0,1 %)
Metabolisme og ernæring Nedsat appetit
Nervesystemet Paræstesier Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Døsighed
Nyrer og urinveje Nyrefunktionspåvirkning
Meget sjældne (< 0,01 %)
Blod og lymfesystem Agranulocytose, Anæmi, Eosinofili, Trombocytopeni
Hjerte Hjertestop
Øjne Sløret syn
Mave-tarm-kanalen Gastro-duodenale ulcera, Pancreatitis
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Feber
Lever og galdeveje Hepatitis, Leverpåvirkning
Immunsystemet Stevens-Johnsons syndrom Urticaria
Undersøgelser Forhøjet plasma-carbamid og -kreatinin
Metabolisme og ernæring Hyperkaliæmi, Hypoglykæmi, Hyponatriæmi
Knogler, led, muskler og bindevæv Artralgi Myalgi
Psykiske forstyrrelser Depression, Konfusion
Nyrer og urinveje Nefrotisk syndrom
Det reproduktive system og mammae Gynækomasti, Impotens
Luftveje, thorax og mediastinum Bronkospasme, Eosinofil pneumoni Rhinitis
Hud og subkutane væv Bulløs pemfigoid, Eksfoliativ dermatitis, Erythema multiforme, Fotosensibilitet
Vaskulære sygdomme Cerebrovaskulære tilfælde, Synkope

Interaktioner

Anden medicin sammen med Captoinhib
  • Samtidig behandling med aliskiren er kontraindiceret til patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion, GFR < 60 ml/min.
  • Samtidig behandling med sacubitril/valsartan er kontraindiceret pga. øget risiko for angioødem. Behandling med sacubitril/valsartan må ikke indledes før mindst 36 timer efter sidste dosis captopril, og behandling med captopril må ikke indledes før mindst 36 timer efter den sidste dosis sacubitril/valsartan.
  • Samtidig anvendelse af angiotensin II-receptorantagonist eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion.
  • Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet pga. ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning.
  • Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres.
  • Samtidig behandling med trimethoprim/sulfamethoxazol eller ciclosporin kan øge risikoen for hyperkaliæmi. Serum-kalium bør følges.
  • Samtidig behandling med allopurinol kan udløse alvorlige overfølsomhedsreaktioner.
  • NSAID (inkl. ASA > 300 mg/døgn) kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse.
  • Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales.
  • Der er øget risiko for angioødem ved samtidig behandling med mTOR-hæmmere (fx everolimus og sirolimus).

Graviditet

Må ikke anvendes.
Må ikke anvendes.

Baggrund: 

Risikoen for uønsket fosterpåvirkning ved 1. trimester eksponering for ACE-hæmmere generelt er let forhøjet sammenlignet med baggrundsrisikoen til omkring 5-6 %. Sammenlignet med ubehandlet hypertension (og justeret for andre faktorer) synes risikoen imidlertid uændret.  

Må ikke anvendes i 2. og 3. trimester af graviditeten på grund af øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, specielt i form af væksthæmning, hypocalvaria, oligohydramnios, neonatal anuri, neonatal hypotension og persisterende ductus arteriosus. 

De forskellige studier omfatter sammenlagt mere end 6.700 gravide eksponeret for en ACE-hæmmer i 1. trimester af graviditeten, heraf mindre end 150 for captopril. 

Se endvidere ACE-hæmmere

 

Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekommanderede præparater; se Hypertension hos gravide

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 3711, 3878, 4327, 4328, 4329, 4330, 4331

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.
Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 


Se endvidere

Bloddonor

Bloddoner
Må tappes. Hvis indikationen er forhøjet blodtryk, skal behandlingen have været uforandret i de seneste 3 måneder.

Farmakodynamik

  • Hæmmer enzymet ACE og dermed omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation indtræder.
  • Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og er maksimal efter 1-1,5 timer.

 

Farmakokinetik

  • Ca. 60 % absorberes fra mave-tarm-kanalen. Samtidig fødeindtagelse nedsætter absorptionsfraktionen med ca. 30 %.
  • Maksimal plasmakoncentration efter 0,5-1,5 timer.
  • Metaboliseres delvis i leveren.
  • Plasmahalveringstid ca. 2 timer.
  • Ca. 50 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Håndtering af kapsler og tabletter

Håndtering af kapsler og tabletter
tabletter 25 mg, Parallelimport (2care4)  Krydskærv
Mad og drikke

Mad og drikke

Tages med et glas vand.

Kan tages med eller uden mad.

Knust tablet kan kommes på kold, blød mad.

Knusning/åbning

Knusning/åbning

Kan knuses.

Administration

Synkes hele, halve eller kvarte.

Tablet eller knust tablet kan opslæmmes i vand.

 

Se endvidere Håndtering af tabletter og kapsler.

Indholds- og hjælpestoffer

Lægemiddelform Styrke Indholdsstoffer Udvalgte hjælpestoffer
tabletter 25 mg  (2care4)
Andre
Se indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) tabletter 25 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 455696
100 stk. (blister)
114,70 1,15 2,29

Substitution

tabletter 25 mg
Captopril "Stada" STADA Nordic, Captopril, tabletter 25 mg Genordn. B
 

Foto og identifikation

Foto
Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Tabletter  25 mg  (2care4)

Præg:
Intet præg
Kærv: Krydskærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 8,1 x 8,1
tabletter 25 mg
 
 
 

Referencer

3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021, https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


3878. Briggs GG, Freeman RK, Towers CV et al. Briggs: Drugs in Pregnancy and Lactation. Wolters Kluwer. 2021; 12th Edition, https://www.wolterskluwer.com/en/solutions/ovid/briggs-drugs-in-pregnancy-and-lactation-a-reference-guide-to-fetal-and-neonatal-risk-730 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4331. Bateman BT, Patorno E, Desai RJ et al. Angiotensin-Converting Enzyme Inhibitors and the Risk of Congenital Malformations. Obstet Gynecol. 2017; 129(1):174-84, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27926639 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4330. Polifka JE. Is there an embryopathy associated with first-trimester exposure to angiotensin-converting enzyme inhibitors and angiotensin receptor antagonists? A critical review of the evidence. Birth Defects Res A Clin Mol Teratol. 2012; 94(8):576-98, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22807387 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4328. Li DK, Yang C, Andrade S et al. Maternal exposure to angiotensin converting enzyme inhibitors in the first trimester and risk of malformations in offspring: a retrospective cohort study. BMJ. 2011; 343, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22010128 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4329. Walfisch A, Al-maawali A, Moretti ME et al. Teratogenicity of angiotensin converting enzyme inhibitors or receptor blockers. J Obstet Gynaecol. 2011; 31(6):465-72, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21823839 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4327. Cooper WO, Hernandez-Diaz S, Arbogast PG. Major congenital malformations after first-trimester exposure to ACE inhibitors. N Engl J Med. 2006; 354(23):2443-51, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16760444 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 
 

Revisionsdato

24.02.2023. Priserne er dog gældende pr. mandag den 2. oktober 2023
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...