Ezetimib/Simvastatin "Glenmark"

C10BA02
 
 

Middel til sænkning af total-kolesterol. Kombination af ezetimib, som hæmmer absorptionen af kolesterol, og simvastatin, et statinderivat.  

Anvendelsesområder

  • Tillægsbehandling til diæt ved familiær og non-familiær hyperkolesterolæmi eller kombineret hyperlipidæmi, som ikke kan kontrolleres med et statin alene eller hvor patienten allerede behandles med en kombination af simvastatin og ezetimib.
  • Forebyggelse af kardiovaskulære hændelser ved koronar hjertesygdom og akut koronarsyndrom i anamnesen.
  • Tillægsbehandling ved homozygot familiær hyperkolesterolæmi (HoFH).

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder: 

  • 10 mg ezetimib og 20 mg simvastatin
  • 10 mg ezetimib og 40 mg simvastatin.

Doseringsforslag

Voksne 

Sædvanligvis 10 mg/20 mg - 10 mg/40 mg dgl. Højst 10 mg/80 mg dgl. Ved HoFH 10 mg/40 mg - 10 mg/80 mg dgl. 

 

Børn over 10 år 

Sædvanligvis initialt 10 mg/10 mg. Vedligeholdelsesdosis 10 mg/10 mg - 10mg/40 mg. 


Bemærk: 

  • Ved doseringer på 80 mg dgl. ses betydelig øget risiko for muskelbivirkninger (herunder rhabdomyolyse). Øgning af dosis til 80 mg dgl. bør derfor gennemtænkes nøje, og skift til mere et potent statin skal overvejes i stedet.
  • Bør ikke anvendes til børn under 10 år.

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering

  • GFR 0-60 ml/min.

    P-kreatinkinase bør måles før behandlingsstart pga. prædisposition for rhabdomyolyse.
    Ved P-kreatinkinase > 4 gange øverste normalgrænse bør behandlingen ikke startes.  

    Ved uforklarede muskelsmerter, især hvis de ledsages af utilpashed eller feber, skal behandlingen seponeres, og P-kreatinkinase måles. 

    Ved P-kreatinkinase > 4 gange øverste normalgrænse må behandlingen ikke genoptages. 

     

    Ved GFR < 30 ml/min bør der udvises forsigtighed ved doser af simvastatin > 10 mg dgl. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Nedsat leverfunktion

  • Kontraindiceret ved aktiv leversygdom eller vedvarende transaminaseforhøjelse af ukendt årsag.
  • Selv om leverpåvirkning ved statinbehandling forekommer sjældent, anbefales forsigtighed ved tidligere leversygdom, leverinsufficiens og stort alkoholforbrug.
  • Må ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh B og C) pga. manglende erfaring vedr. ezetimib.

Se endvidere

Kontraindikationer

  • Samtidig administration af potente CYP3A4-hæmmere.
  • Kombination med gemfibrozil eller ciclosporin.

Forsigtighedsregler

Risiko for udvikling af myopati og rhabdomyolyse 

  • Ved prædisponerende faktorer for rhabdomyolyse (fx ældre > 65 år, kvinder, nedsat nyrefunktion, ukontrolleret hypothyroidisme, alkoholmisbrug, arvelige muskulære sygdomme i familien) bør kreatinkinase måles før behandlingen. Hvis koncentrationen er mere end 5 gange øverste normalgrænse, bør behandlingen ikke startes.
  • Ved uforklarede muskelsmerter, især hvis de ledsages af utilpashed eller feber, skal præparatet seponeres og kreatinkinase måles. Hvis koncentrationen er mere end 5 gange øverste normale grænse, må behandlingen ikke genoptages. Hvis muskelsymptomerne forsvinder og kreatinkinaseniveauet normaliseres, kan behandlingen genoptages med lavest mulige dosis og under monitorering.
  • Der er set øget forekomst af myopati hos kinesiske patienter. Forsigtighed og lavest mulig dosis ved behandling af patienter af asiatisk herkomst.
  • Genetisk bestemt nedsat aktivitet af OATP-transportproteiner i leveren øger risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Højere doser bør undgås.

 

Risiko for hyperglykæmi 

  • Statiner kan øge blodsukkeret og medføre øget risiko for udvikling af diabetes - særligt ved disponering for diabetes-II (DM-II).
  • DM-II disponerede patienter bør monitoreres nøje.

 

Risiko for leverpåvirkning 

  • Selv om leverpåvirkning forekommer sjældent, anbefales forsigtighed ved tidligere leversygdom, leverinsufficiens og stort alkoholforbrug.
  • ALAT bør måles:
    • Før behandlingsstart (4820)
    • 8-12 uger efter behandlingsstart og dosisøgning (4820)
    • Ved symptomer på leverpåvirkning (4820)
    • Evt. årligt i forbindelse med lipidkontrol.
  • Dosisreduktion eller seponering ved ALAT over 3 gange øverste normalgrænse.
Referencer: 4820

Bivirkninger

Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige (1-10 %)
Undersøgelser Forhøjet ALAT/ASAT, Forhøjet plasma-kreatinkinase
Knogler, led, muskler og bindevæv Myalgi
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Mave-tarm-kanalen Abdominalsmerter Diarré, Flatulens, Gastro-øsofageal refluks, Kvalme, Mundtørhed, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Svimmelhed Kraftesløshed, Træthed, Utilpashed
Immunsystemet Urticaria
Undersøgelser Forhøjet gamma-glutamyltransferase - GGT, Forhøjet INR, Forhøjet serum-urat Forhøjet bilirubin, Vægttab
Knogler, led, muskler og bindevæv Artralgi, Muskelkramper, Muskelsvaghed, Rygsmerter, Smerter i ekstremiteter Nakkesmerter
Nervesystemet Paræstesier Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Søvnforstyrrelser
Nyrer og urinveje Proteinuri
Det reproduktive system og mammae Brystsmerter
Hud og subkutane væv Hudkløe, Hududslæt
Vaskulære sygdomme Perifere ødemer
Sjældne (0,01-0,1 %)
Øjne Synsforstyrrelser
Meget sjældne (< 0,01 %)
Lever og galdeveje Leverpåvirkning
Immunsystemet Anafylaktisk reaktion
Undersøgelser Forhøjet basisk fosfatase
Knogler, led, muskler og bindevæv Muskelruptur
Det reproduktive system og mammae Gynækomasti
Hud og subkutane væv Lichenoide reaktioner
Ikke kendt hyppighed
Blod og lymfesystem Anæmi, Trombocytopeni
Mave-tarm-kanalen Pancreatitis Gastritis, Obstipation
Lever og galdeveje Cholecystitis, Hepatitis, Leverinsufficiens Galdesten
Immunsystemet Angioødem, Hypersensitivitet
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Tendinopati
Metabolisme og ernæring Nedsat appetit
Knogler, led, muskler og bindevæv Immunmedieret nekrotiserende myopati*, Myopati, Rhabdomyolyse
Nervesystemet Hukommelsesbesvær, Perifer neuropati
Psykiske forstyrrelser Depression
Det reproduktive system og mammae Erektil dysfunktion
Luftveje, thorax og mediastinum Dyspnø, Interstitiel lungesygdom Hoste
Hud og subkutane væv Alopeci, Erythema multiforme
Vaskulære sygdomme Hypertension Hedeture

* Persisterende muskelsvaghed og forhøjet P-kreatinkinase, der kan vedvare efter seponering. 

Myopati, herunder rhabdomyolyse, ses betydeligt hyppigere ved 80 mg simvastatin end ved lavere doser (henholdsvis 1 % og 0,02 %). 

Interaktioner

  • Den aktive β-hydroxycarboxylsyre metabolit af simvastatin metaboliseres via CYP3A4, og inhibitorer af dette enzym kan øge koncentrationen med følgende øget risiko for myopati.
    Samtidig brug af potente hæmmere af CYP3A4 er kontraindiceret, det gælder bl.a. itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, cobicistat og proteasehæmmere mod HIV. Forsigtighed ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor.
    Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Simvastatin er er substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor.
  • Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret.
  • Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin.
  • Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati:
    • Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave)
    • Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg
    • Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst)
    • Ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg.
  • Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister.
  • Samtidig indtagelse af store mængder grapefrugtjuice frarådes.
  • Anionbyttere (fx colestyramin) nedsætter absorptionen af ezetimib. Ezetimib bør indtages mindst 2 timer før eller mindst 4 timer efter anionbyttere.
  • Forsigtighed ved samtidig behandling med statiner og daptomycin pga. øget risiko for myopati. Pausering af statinbehandlingen bør overvejes under behandlingen med daptomycin.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er ingen humane data for ezetimib. For simvastatin er der data for ca. 650 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. 

Referencer: 3711, 4026, 4027, 4028

Se også Klassifikation - graviditet

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Se endvidere

Farmakodynamik

Ezetimib 

  • Selektiv hæmmer af den intestinale absorption af kolesterol og plantesteroler. Virker i ileums børstesøm.

Simvastatin 

  • Selektiv hæmmer af hydroxymethylglutaryl-coenzym A (HMG-CoA)-reduktase, som er det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet.

Farmakokinetik

Ezetimib 

  • Konjugeres i tyndtarm og i lever til farmakologisk aktivt ezetimibglucuronid.
  • Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer (ezetimibglucuronid) og 4-12 timer (ezetimib).
  • Plasmahalveringstid ca. 22 timer (ezetimib og ezetimibglucuronid). Enterohepatisk cirkulation forekommer.
  • Udskilles hovedsageligt med galden.

Simvastatin 

  • Simvastatin er en prodrug, som hydrolyseres til den aktive substans β-hydroxycarboxylsyre (simvastatinsyre).
  • Biotilgængelighed ca. 5 % (simvastatinsyre).
  • Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer (simvastatinsyre).
  • Simvastatinsyre metaboliseres i leveren via CYP3A4.
  • Plasmahalveringstid ca. 2 timer.

Indholdsstoffer

Ezetimibtabletter  10+20 mgtabletter  10+40 mg
Simvastatintabletter  10+20 mgtabletter  10+40 mg

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose : tabletter 10+20 mg, tabletter 10+40 mg

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) tabletter 10+20 mg 080928
100 stk.
1.430,40 14,30
(B) tabletter 10+40 mg 146325
100 stk.
1.497,70 14,98

Substitution

tabletter 10+20 mg
Ezetimib/Simvastatin "Krka" KRKA, Ezetimib, Simvastatin, tabletter 10+20 mg
Inegy Organon Denmark, Ezetimib, Simvastatin, tabletter 10 mg+20 mg
 
tabletter 10+40 mg
Ezetimib/Simvastatin "Krka" KRKA, Ezetimib, Simvastatin, tabletter 10+40 mg
Inegy Organon Denmark, Ezetimib, Simvastatin, tabletter 10 mg+40 mg
 

Foto og identifikation

Tabletter  10+20 mg

Præg:
G, 322
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 5,3 x 10,7
tabletter 10+20 mg
 
 
 

Tabletter  10+40 mg

Præg:
G, 323
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6 x 14
tabletter 10+40 mg
 
 
 

Referencer

3711. Janusinfo. Janusmed (Fosterpåverkan). Region Stochholm. 2021; , https://janusmed.se/fosterpaverkan (Lokaliseret 22. februar 2022)


4820. Mach F, Baigent C, Catapano AL et al. 2019 ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias: lipid modification to reduce cardiovascular risk. Eur Heart J. 2020; 41(1):111-188, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31504418 (Lokaliseret 3. marts 2022)


4028. Bateman BT, Hernandez-Diaz S, Fischer MA et al. Statins and congenital malformations: cohort study. BMJ. 2015; 350, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25784688 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4026. Taguchi N, Rubin ET, Hosokawa A et al. Prenatal exposure to HMG-CoA reductase inhibitors: effects on fetal and neonatal outcomes. Reprod Toxicol. 2008; 26(2):175-7, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18640262 (Lokaliseret 24. februar 2022)


4027. Pollack PS, Shields KE, Burnett DM et al. Pregnancy outcomes after maternal exposure to simvastatin and lovastatin. Birth Defects Res A Clin Mol Teratol. 2005; 73(11):888-96, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16163683 (Lokaliseret 24. februar 2022)

 
 

Revisionsdato

08.06.2022. Priserne er dog gældende pr. mandag den 27. juni 2022
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...