Paroxecare

N06AB05
 
 
Antidepressivum. Serotoningenoptagshæmmer.

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) 20 mg (delekærv) paroxetin (som hydrochlorid). 

Doseringsforslag

Depression 

  • Voksne. Initialt 20 mg dgl. Dosis kan øges til 50 mg dgl.
  • Ældre. Initialt 20 mg dgl. Dosisøgning bør foretages langsomt under nøje overvågning. Maksimal daglig dosis 40 mg.

 

OCD 

Initialt 20 mg dgl. Dosis kan øges til 40-60 mg dgl. 

 

Generaliseret angst, PTSD og socialfobi 

Initialt 20 mg dgl. Dosis kan øges til 50 mg dgl. 

 

Panikangst 

Initialt 10 mg dgl. Dosis kan øges til 40-60 mg dgl. 

 

Bemærk: 

  • Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år pga. mulig øget risiko for suicidaladfærd og aggressivitet samt manglende påvisning af effekt.
  • Tabletterne tages normalt om morgenen og bør ikke tygges.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering

  • GFR 0-30 ml/min.

    Der anbefales dosering i den lave del af dosisområdet. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Nedsat leverfunktion

  • Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.

Se endvidere

Seponering

På grund af risiko for seponeringssymptomer som fx svimmelhed, tremor, kvalme, søvnløshed og asteni bør seponering foretages gradvis. 

  • Det anbefales normalt at aftrappe behandlingen over mindst 4 uger, gerne 8 uger eller længere.
  • Aftrapningsplanen skal løbende tilpasses individuelt til den enkelte patient.
  • I udgangspunktet kan der forsøges med en halvering af dosis med 1-2 ugers mellemrum (ved evt. symptomer forlænges intervallet med mindst 1 uge).
  • Når den lavest mulige dosis er nået, seponeres behandlingen efter nogle uger. Opstår der herefter symptomer, kan man forsøge at give mindst mulig dosis hver anden dag eller skifte til escitalopram dråber, som kan gives i passende fortynding.
  • Bemærk, at der typisk opstår problemer når sidste dosis seponeres, ikke ved de initiale halveringer af dosis. Desuden skal man omhyggeligt monitorere for om depressionen eller angsttilstanden vender tilbage med hyppige samtaler.
  • Hvis sidste del af aftrapningen ikke lader sig gøre, kan der evt. forsøges med skift til fluoxetin (fx 10-20 mg dgl.), der så seponeres uden aftrapning efter 1-2 ugers behandling.

Se endvidere Seponeringssymptomer ved SSRI-behandling og Aftrapning af antidepressiva

Kontraindikationer

Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, moclobemid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid, moclobemid, methylthionin) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation.
Kombinationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt.
En evt. behandling med MAO-hæmmere må først indledes 2 uger efter seponering af paroxetin. 

Paroxetin er en kraftig hæmmer af CYP2D6 og kombination med en række CYP2D6-substrater er kontraindiceret. Det gælder: 

  • Clomipramin
  • Imipramin
  • Metoprolol
  • Nortriptylin
  • Perphenazin
  • Pimozid
  • Tamoxifen.

Forsigtighedsregler

Blødningsforstyrrelser 

  • Abnorm blødning er forekommet ved behandling med SSRI. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere blødningsforstyrrelser samt ved behandling, der kan øge blødningsrisikoen (fx NSAID-behandling).

Børn og unge 

  • Hos børn og unge under 18 år er i sjældne tilfælde både set øget risiko for suicidal adfærd og aggressivitet.
  • Paroxetin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år. Hvis behandling alligevel skønnes nødvendig, overvåges nøje for tegn på suicidal adfærd.
  • Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales.

Diabetes 

  • Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes.

Epilepsi og kramper 

  • SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529).

Glaukom 

  • Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom.

Hjertelidelser 

  • Forsigtighed ved hjertelidelser pga. risikoen for hjertebivirkninger.

Mani/hypomani 

  • Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani.
  • Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin.
  • Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien.

Angst 

  • Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgning hos patienter med angst.

Risiko for antikolinerg belastning 

Risiko for hyponatriæmi 

  • Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved tegn på hyponatriæmi.

Risiko for knoglebrud 

  • Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression.

Skizofreni 

  • De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling.

Suicidaltanker og -adfærd 

  • I sjældne tilfælde øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år.
  • Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance.
  • Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd.
Referencer: 4529

Bivirkninger

Oftest er bivirkningerne forbigående.
Systemorganklasse Potentielt alvorlige bivirkninger Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Meget almindelige (> 10 %)
Mave-tarm-kanalen Kvalme
Det reproduktive system og mammae Seksuelle forstyrrelser
Almindelige (1-10 %)
Øjne Synsforstyrrelser  (fx sløret syn)
Mave-tarm-kanalen Diarré, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning
Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet Kraftesløshed
Undersøgelser Vægtøgning
Metabolisme og ernæring Hyperkolesterolæmi Nedsat appetit
Nervesystemet Svimmelhed, Tremor Hovedpine
Psykiske forstyrrelser Agitation, Koncentrationsbesvær, Somnolens Abnorme drømme, Søvnløshed
Luftveje, thorax og mediastinum Gaben
Hud og subkutane væv Øget svedtendens
Ikke almindelige (0,1-1 %)
Blod og lymfesystem Blødningstendens  (fortrinsvis hud og slimhinder)
Hjerte Takykardi
Øjne Pupildilatation
Undersøgelser Blodtryksændringer  (forbigående)
Nervesystemet Ekstrapyramidale gener
Psykiske forstyrrelser Hallucinationer, Konfusion
Nyrer og urinveje Inkontinens, Urinretention
Hud og subkutane væv Purpura Hudkløe, Hududslæt
Vaskulære sygdomme Ortostatisk hypotension
Sjældne (0,01-0,1 %)
Hjerte Bradykardi
Det endokrine system Hyperprolaktinæmi
Undersøgelser Forhøjede leverenzymer
Metabolisme og ernæring Hyponatriæmi*
Knogler, led, muskler og bindevæv Artralgi, Kramper Myalgi
Nervesystemet Akatisi Restless legs syndrome
Psykiske forstyrrelser Angst, Depersonalisering, Mani, Panikangst
Det reproduktive system og mammae Galaktoré, Menstruationsforstyrrelser
Meget sjældne (< 0,01 %)
Blod og lymfesystem Trombocytopeni
Det endokrine system Uhensigtsmæssig produktion af antidiuretisk hormon - SIADH
Øjne Glaukom  (akut)
Mave-tarm-kanalen Gastro-intestinal blødning
Lever og galdeveje Leverpåvirkning  (fx hepatitis, evt. med icterus og/eller leversvigt)**
Immunsystemet Allergiske reaktioner  (herunder angioødem og anafylaktisk reaktion) Urticaria
Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer Serotoninsyndrom
Det reproduktive system og mammae Priapisme
Hud og subkutane væv Alvorlige hudreaktioner  (herunder erythema multiforme, Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse), Fotosensibilitet
Vaskulære sygdomme Perifere ødemer
Ikke kendt hyppighed
Øre og labyrint Tinnitus
Mave-tarm-kanalen Mikroskopisk colitis Tænderskæren
Graviditet, puerperium og den perinatale periode Postpartum blødning***
Psykiske forstyrrelser Aggressivitet, Suicidale tanker eller adfærd

* Oftest set hos ældre og i visse tilfælde pga. SIADH. 

** Seponering bør overvejes ved længerevarende påvirkning af leverfunktionen. 

*** Øget risiko for postpartum blødning er set ved behandling med SSRI og SNRI inden for 1 måned før fødsel. 

  • Serotoninsyndrom (se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor)) og malignt neuroleptikasyndrom (se Antipsykotika - bivirkninger) er forekommet ved behandling med SSRI. Risikoen forøges ved samtidig anvendelse af serotonerge midler, midler, der svækker serotonins metabolisme (MAO-hæmmere) og dopaminantagonister. Se endvidere interaktioner.
  • Der er rapporteret tilfælde, hvor bivirkninger relateret til seksuel dysfunktion er vedblevet efter seponering af SSRI og SNRI.
  • Visse bivirkninger som fx angst og søvnforstyrrelser kan være vanskelige at skelne fra depressions- eller angstsymptomer.
  • Hyponatriæmi ses oftest hos ældre.

Interaktioner

MAO-hæmmere 

  • Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret.

 

Alkohol 

  • SSRI potenserer de kognitive og motoriske effekter af alkohol, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel eller maskinbetjening.

 

Påvirkning af P450-enzymer (CYP) 

  • Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricykliske antidepressiva, phenothiaziner, type 1c-antiarytmika og metoprolol. En række af kombinationerne er kontraindicerede. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Samtidig behandling med tamoxifen er vist at øge mortaliteten hos kvinder med brystkræft, og kombinationen skal undgås. Skyldes formentligt, at omdannelsen af tamoxifen til dets bioaktive metabolitter hæmmes som følge af CYP2D6-hæmningen.

 

Påvirkning af trombocytfunktionen 

SSRI hæmmer trombocytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne.  

  • Forsigtighed ved kombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning.
  • Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler.

 

Risiko for øgning af den serotonerge effekt 

  • Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere, andre serotonerge antidepressiva, lithium, triptaner, tryptophan, og opioider som buprenorphin, fentanyl, methadon og tramadol) giver øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.
  • Samtidig brug af naturlægemidler, der indeholder perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering.

 

Andre interaktioner 

  • Fosamprenavir nedsætter AUC for paroxetin med 55 %. Mekanismen er ukendt. Dosisjustering af paroxetin kan evt. være nødvendig.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Overordnet er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede uden væsentligt øget risiko for uønsket fosterpåvirkning som helhed. Specifikt for paroxetin har der tidligere været signaler i nogle studier, som har peget på en øget risiko for kardielle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data.  

SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. 

Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. 

Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødte barn.
Se endvidere:
Antidepressiv behandling af gravide 

Se også Klassifikation - graviditet 

Referencer: 2785, 3040, 3227, 3942, 3943, 3944, 3945, 3946, 3947, 3949

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 2 %. 


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (7 døgns karantæne).

Forgiftning

Farmakodynamik

Selektiv serotoningenoptagshæmmer (SSRI). Hæmmer genoptaget af neurotransmitteren serotonin ved at blokere serotonins transportprotein (SERT). Mængden af serotonin uden for nervecellen øges derved. Medvirkende til den antidepressive effekt er formentlig en direkte øgning af serotonin i synapsespalten eller en nedregulering og desensibilisering af 5HT1A-autoreceptorerne (der hæmmer frigørelse af serotonin fra nerveterminalen). Imidlertid har SSRI'erne også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregulering af cortisolreceptorerne, medførende mindsket hypofyse-binyrebark aktivitet, øget neurogenese i hippocampus).
Påvirker desuden andre neurotransmittere og receptorer. Se endvidere tabel 4 i Antidepressiva

Farmakokinetik

  • Biotilgængelighed ca. 50 % pga. betydelig first pass-metabolisme i leveren.
  • Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer.
  • Steady state efter 1-2 uger.
  • Metaboliseres i leveren via CYP2D6 til inaktive metabolitter.
  • Plasmahalveringstid 10-21 timer.
  • < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer


Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris Pris enh.   Pris DDD.  
(B) filmovertrukne tabletter 20 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 417641
60 stk. (blister)
51,15 0,85 0,85
(B) filmovertrukne tabletter 20 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 444617
100 stk. (blister)
158,20 1,58 1,58

Substitution

filmovertrukne tabletter 20 mg
Paroxetin "Aristo" Aristo Pharma Nordic, Paroxetin, filmovertrukne tabletter 20 mg
Paroxetin "HEXAL" HEXAL, Paroxetin, filmovertrukne tabletter 20 mg
Paroxetin "Nordic Prime" (Parallelimport), Paroxetin, filmovertrukne tabletter 20 mg
Paroxetin "Orion" Orion Pharma, Paroxetin, filmovertrukne tabletter 20 mg
Paroxetin "Paranova" (Parallelimport), Paroxetin, filmovertrukne tabletter 20 mg
Paroxetin "Stada" STADA Nordic, Paroxetin, filmovertrukne tabletter 20 mg
Seroxat GSK Pharma, Paroxetin, filmovertrukne tabletter 20 mg
 

Foto og identifikation

Foto
Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Filmovertrukne tabletter  20 mg  (2care4)

Præg:
C, 56
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 5 x 9
filmovertrukne tabletter 20 mg
 
 
 

Referencer

3942. Masarwa R, Bar-Oz B, Gorelik E et al. Prenatal Exposure to SSRIs and SNRIs and Risk for Persistent Pulmonary Hypertension of The Newborn: A Systematic Review, Meta-Analysis and Network Meta-Analysis. Am J Obstet Gynecol. 2018; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30170040 (Lokaliseret 24. februar 2022)


3227. McAllister-Williams RH, Baldwin DS, Cantwell R et al. British Association for Psychopharmacology consensus guidance on the use of psychotropic medication preconception, in pregnancy and postpartum 2017. J Psychopharmacol. 2017; 31(5):519-52, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28440103 (Lokaliseret 22. februar 2022)


3949. Gao SY, Wu QJ, Zhang TN et al. Fluoxetine and congenital malformations: a systematic review and meta-analysis of cohort studies. Br J Clin Pharmacol. 2017; 83(10):2134-47, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28513059 (Lokaliseret 24. februar 2022)


3040. Eke AC, Saccone G, Berghella V. Selective serotonin reuptake inhibitor (SSRI) use during pregnancy and risk of preterm birth: a systematic review and meta-analysis. BJOG. 2016; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27239775 (Lokaliseret 18. februar 2022)


4529. Kanner AM. Most antidepressant drugs are safe for patients with epilepsy at therapeutic doses: A review of the evidence. Epilepsy Behav. 2016; 61:282-6, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27236241 (Lokaliseret 3. marts 2022)


2785. Larsen ER, Damkier P, Pedersen LH et al. Use of psychotropic drugs during pregnancy and breast-feeding. Acta Psychiatr Scand Suppl. 2015; 445:1-28, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26344706 (Lokaliseret 18. februar 2022)


3945. Wang S, Yang L, Wang L et al. Selective Serotonin Reuptake Inhibitors (SSRIs) and the Risk of Congenital Heart Defects: A Meta-Analysis of Prospective Cohort Studies. J Am Heart Assoc. 2015; 4(5), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25991012 (Lokaliseret 24. februar 2022)


3947. Andersen JT, Andersen NL, Horwitz H et al. Exposure to selective serotonin reuptake inhibitors in early pregnancy and the risk of miscarriage. Obstet Gynecol. 2014; 124(4):655-61, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25198261 (Lokaliseret 24. februar 2022)


3943. Grigoriadis S, VonderPorten EH, Mamisashvili L et al. Antidepressant exposure during pregnancy and congenital malformations: is there an association? A systematic review and meta-analysis of the best evidence. J Clin Psychiatry. 2013; 74(4):293-308, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23656855 (Lokaliseret 24. februar 2022)


3944. Ross LE, Grigoriadis S, Mamisashvili L et al. Selected pregnancy and delivery outcomes after exposure to antidepressant medication: a systematic review and meta-analysis. JAMA Psychiatry. 2013; 70(4):436-43, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23446732 (Lokaliseret 24. februar 2022)


3946. Kjaersgaard MI, Parner ET, Vestergaard M et al. Prenatal antidepressant exposure and risk of spontaneous abortion - a population-based study. PLoS One. 2013; 28(8), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24015208 (Lokaliseret 24. februar 2022)

 
 

Revisionsdato

06.12.2021. Priserne er dog gældende pr. mandag den 28. november 2022
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...