Ziprasidon "Orifarm"

Kapsler, hårde. 1 kapsel indeholder 80 mg ziprasidon (som hydrochlorid). 

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

Voksne 

Skizofreni og mani/blandingstilstand ved bipolar lidelse. Initialt 40 mg 2 gange dgl. Dosis justeres efter effekt over mindst 3 døgn til normalt højst 80 mg 2 gange dgl. Det kan dog være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis til 240 mg efter forudgående og efterfølgende ekg. 

Børn og unge 10-17 år 

Mani/blandingstilstand ved bipolar lidelse. 1. dag 20 mg 1 gang dgl. Herefter optitreres over 1-2 uger til 120-160 mg (patienter > 45 kg) eller 60-80 mg (patienter < 45 kg) fordelt på 2 doser dgl. Efterfølgende kan dosis justeres inden for intervallerne 80-160 mg dgl. (patienter > 45 kg) eller 40-80 mg dgl. (patienter < 45 kg) fordelt på 2 doser dgl. Den daglige dosis kan evt. deles asymmetrisk, så morgendosis er 20-40 mg lavere end aftendosis. 

Bemærk: 

• Kapslerne synkes hele med et glad vand.
• Kapslerne kan åbnes.
• Indholdet kan opslæmmes i vand.
• Bør tages sammen med et måltid.

Forsigtighed ved stærkt nedsat leverfunktion (Child Pugh C) pga. manglende erfaring. Ved let til moderat nedsat leverfunktion (Child Pugh A eller B), forårsaget af cirrose, er serumkoncentrationen efter oral indgift 30% højere og halveringstiden ca. 2 timer længere end ved normal leverfunktion. 

Forlænget QT-interval 

Ziprasidon medfører risiko for forlænget QT-interval. Behandling skal undgås ved:  

• Kendt forlænget QT-interval, medfødt langt QT-syndrom. Eller familiær disposition for forlænget QT-interval.
• Tidligere ventrikulære arytmier eller Torsades de pointes.
• Nylig akut myokardieinfarkt
• Inkompenseret hjertesvigt
• Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet eller er hæmmere af CYP2D6 eller CYP3A4, se Interaktioner.

Demens 

Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.  

Risiko for forlænget QT-interval 

QT-forlængelse er forekommet.  

• Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende ^{(1906) (2867)}. Behandlingen seponeres ved QT-interval over 500 ms.Beregning af korrigeret QT-interval - Bazetts formel"Beregning af korrigeret QT-interval - Bazetts formel".
• Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se Kontraindikationer. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.
• Elektrolytforstyrrelser bør korrigeres inden behandlingsstart.

Hyperglykæmi 

Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum ⁽²⁸⁶⁷⁾. 

Kramper 

Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling med ziprasidon. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. 

Venøs tromboemboli 

Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.  

Prolaktinstigning 

Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika.
Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt.  

Ældre 

Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.  

• Serotoninsyndrom er set ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor).
• Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin) nedsætter plasmakoncentrationen af ziprasidon. Hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol) øger plasmakoncentrationen af ziprasidon. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Ziprasidon er et P-glykoprotein substrat. Risiko for øget eller nedsat plasmakoncentration ved kombination med henholdsvis P-glykoproteinhæmmere (fx ciclosporin, diltiazem, erythromycin, ritonavir) eller P-glykoproteininduktorer (fx rifampicin).
• Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.

Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret:  

• Visse antiarytmika (fx amiodaron², dronedaron², flecainid, sotalol)
• En lang række antipsykotika (fx amisulprid², chlorprothixen², clozapin¹, droperidol², flupentixol, haloperidol^1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid^1,2, prochlorperazin², quetiapin, risperidon, sertindol^1,2, sulpirid)
• Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
• Visse azoler (fx fluconazol)
• Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin²)
• Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
• Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
• Visse SSRI (fx citalopram², escitalopram²)
• Tricykliske antidepressiva
• En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon², donepezil, lithium¹, methadon¹, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib², venlafaxin).

¹ For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

² Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se desuden Antiarytmika. 

Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan øge risikoen for QT-forlængelse). 

Baggrund: 

Der er data for omkring 700 1. trimester-eksponerede graviditeter uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Datamængden tillader ikke at udelukke en mindre øget risiko.  

Se Antipsykotisk behandling af gravide og ammende. 

Neonatale irritabile seponeringssymptomer (agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser) kan forekomme. Frekvensen og alvorligheden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. 

Se også Klassifikation - graviditet 

Alkohol bør undgås ved behandling med Ziprasidon "Orifarm". 

Den sløvende effekt af Ziprasidon "Orifarm" forstærkes. 

Se Antipsykotika (forgiftninger). 

Ziprasidon binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D₂-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Ziprasidon er et 2. generationsantipsykotikum med lavere risiko for ekstrapyramidale bivirkninger i forhold til 1. generations midler. Se Klassifikation af antipsykotika. 

• Steady state efter 1-3 dage.
• Metaboliseres primært via aldehydoxidase og sekundært i leveren via CYP3A4 til aktive metabolitter.
• < 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Biotilgængelighed ca. 60 % (samtidig fødeindtagelse) og ca. 30 % (fastende). Maksimal plasmakoncentration efter 6-8 timer. Plasmahalveringstid ca. 7 timer.