Ældre

Aldring er en kompleks størrelse, som beror på individuelle biologiske, genetiske, sociale og psykologiske forhold samt det levede liv. Som følge af disse forhold er forskelligheden blandt ældre stærkt stigende. Der er derfor ikke konsensus om en specifik aldersgrænse for, hvornår man betegnes som ældre i fysiologisk forstand. Som en tommelfingerregel er det dog rimeligt, i sammenhæng med dosering af lægemidler, at definere ældre som personer, der er mindst 65 år.  

Farmakokinetik

• Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m²). Tilsvarende bør behandlingen revurderes og dosisjustering foretages i forbindelse med den aldersafhængige nedsættelse af nyrefunktionen.
• Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450- systemet, især diazepam og chlordiazepoxid. Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva, theophyllin og propranolol.
• Andre aldersfysiologiske ændringer har ikke praktisk klinisk betydning for lægemidlers absorption, fordeling og elimination.

Farmakodynamik

• Øget følsomhed for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner, psykofarmaka, opioider og warfarin. Det patofysiologiske grundlag er ikke klarlagt. Baroreceptorsensitivitet og -respons er nedsat, hvilket er medvirkende til ortostatisk hypotension, der ofte ses som bivirkning til en række lægemidler hos ældre.
• Andre fysiologiske aldersforandringer som ændringer i salt- og vandhomeostase, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen, svimmelhed og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger, og denne følsomhed forstærkes af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt.

Praktiske forholdsregler ved ordination af lægemidler til ældre

• Vurdér med regelmæssige mellemrum, om der fortsat er indikation for at anvende de ordinerede midler.
• Anvend generelt en lav startdosis, særligt for CNS-aktive lægemidler.
• Begræns antallet af lægemidler.
• Anvend lægemidler, som doseres maksimalt 2 gange daglig.

Tjek Seponeringslisten om lægemidler, hvor indikationen bør revurderes hos ældre.