P-glykoprotein

P-glykoprotein (P-gp) er en lægemiddeltransportør, som findes i varierende grad i plasmamembranen i forskellige barriere- og eliminationsorganer, fx tarm, lever, nyrer og i blod-hjerne-barrieren. Lægemidler, der transporteres gennem p-glykoprotein (substrater), pumpes således tilbage i lumen af det pågældende organ - formentlig som en form for beskyttelse af den menneskelige organisme mod indtrængende giftstoffer.  

Hæmmes aktiviteten af p-glykoprotein, pumpes mindre substrat ud i lumen. Ved samtidig indtagelse af et lægemiddel, der er substrat for p-glykoprotein, og et andet lægemiddel, der hæmmer p-glykoprotein, betyder dette eksempelvis (ift. hvis substratet blev indtaget alene), at der pumpes mindre af substratet tilbage i tarmlumen gennem p-glykoprotein, hvilke i sidste ende kan føre til toksicitet. 

Induceres aktiviteten af p-glykoprotein, pumpes mere substrat ud i lumen. Ved samtidig indtagelse af et lægemiddel, der er substrat for p-glykoprotein, og et andet lægemiddel, der inducerer p-glykoprotein, betyder dette eksempelvis (ift. hvis substratet blev indtaget alene), at der pumpes mere af substratet tilbage i tarmlumen gennem p-glykoprotein, hvilket i sidste ende kan føre til terapisvigt. 

Vurdering af interaktionspotentiale

En række forskellige forhold, der relaterer sig til både den enkelte patient og til de involverede lægemidler, spiller en rolle i forhold til, om en potentiel interaktion i sidste ende viser sig at være klinisk betydende.  

Forhold, der relaterer sig til den enkelte patient, kan eksempelvis være påvirket nyre- eller leverfunktion, alder eller samtidig behandling med andre lægemidler. Forhold, der relaterer sig til lægemidlet, kan fx være dosis, om lægemidlets terapeutiske interval er snævert eller bredt, eller om lægemidlet også transporteres af andre lægemiddeltransportører eller omsættes af et eller flere lægemiddelomsættende enzymer, fx cytochrom P450-enzymerne. I relation til lægemidler, som er hæmmere/inhibitorer af p-glykoprotein, kan det også spille en rolle, hvor potent lægemidlet er som hæmmer af p-glykoprotein: jo mere potent, jo mindre af substratet pumpes tilbage i lumen.  

Der eksisterer et ikke ubetydeligt overlap mellem lægemidler, der interagerer både med p-glykoprotein og med det lægemiddelomsættende enzym cytochrom P450 3A (CYP3A4). Overlappet er dog ikke fuldstændigt, og der synes ikke at findes entydige måder, hvorpå overlappet kan afgøres eller forudsiges.  

I det følgende gives eksempler på lægemidler, som er henholdsvis substrater, inhibitorer og induktorer af p-glykoprotein, hvor klinisk betydende interaktioner kan forekomme. Potente inhibitorer af p-glykoprotein er markeret med fed skrift. Vurderes det af ordinerende læge for en konkret patient, at der kan være tale om en interaktion mellem to lægemidler med risiko for enten toksicitet eller terapisvigt, findes der forskellige måder, hvorpå dette kan håndteres. Det være sig øget monitorering, justering af dosis, forskudt administration, pauseret behandling eller i visse tilfælde regelret kontraindikation. 

Liste over substrater, inhibitorer og induktorer

Eksempler på lægemidler, som er henholdsvis substrater, inhibitorer og induktorer af p-glykoprotein