Patienter med palliative behov

Patienter med livstruende sygdom (fx kræft-, hjerte-kar- og lungesygdomme, demens og andre neurologiske sygdomme) kan have behov for palliativ behandling til lindring af smerter og andre generende symptomer. Antallet af lægemidler bør begrænses og der foretages en løbende vurdering af fortsat indikation for ordinerede præparater. I den sene fase seponeres den forebyggende behandling og behandlingen er af ren lindrende karakter.  

Med fremadskridende sygdom bliver indtagelse af tabletter tiltagende vanskeligt og administrationsformen overgår til subkutan og evt. transdermal. Medicin bør af etiske årsager ikke administreres rektalt til den uafvendeligt døende og bevidsthedssvækkede patient. Al unødvendig medicin (fx medicin for stofskifte, diabetes, blodtryk mv.) kan seponeres.  

Subkutan behandling 

Subkutan administration af lægemidler er velegnet til lindring af gener hos patienter i den sene eller terminale fase, hvor indtagelse af tabletter af forskellige årsager er vanskelig. Behandling med depotmorfin kan konverteres til fentanylplaster eller morfin, der gives som bolusdoser 4-6 gange dagligt subkutant, alternativt via subkutan pumpe. Konvertering til fentanylplaster foretages kun, hvis restlevetiden skønnes at være > 24-48 timer. Angst og uro kan lindres med injektion midazolam subkutant. De fleste døende lindres tilfredsstillende med morfin og midazolam indgivet subkutant i fast dosering og/eller efter behov.  

I henhold til sundhedsloven kan en læge, i en situation hvor en patient er uafvendeligt døende, indgive de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette måtte medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. I praksis starter man med lave doser og titrerer langsomt op til den ønskede lindrende effekt, og fremskønner derved ikke dødstidspunktet. 

Den subkutane behandling administreres hos indlagte patienter af sygeplejerske og hos patienter, der opholder sig i eget hjem, af hjemmesygeplejerske. I hjemmet er der også mulighed for at pårørende, som måtte ønske det, oplæres i at indgive medicinen subkutant.  

Symptomlindring i de sidste levedøgn 

• Smerter: Inj. morfin 2,5 - 5 mg s.c. pn. eller dosis beregnet ud fra patientens orale opioidforbrug
• Dyspnø: Inj. morfin 2,5 - 5 mg s.c. pn. / Inj. midazolam s.c. 2,5 - 5 mg pn.
• Kvalme: Inj haloperidol 0.5 - 1 mg s.c. pn. max 5 mg/døgn
• Angst og uro: Inj. midazolam s.c. 2,5 - 5 mg pn.
• Delirium: Inj haloperidol 0,5 - 1 mg s.c. pn max 6 mg/døgn
• Lungeødem: Inj furosemid 20 - 40 mg s.c. pn.
• Dødsrallen: Inj. glycopyrroniumbromid 0,20 mg s.c. pn. max 1,2 mg/døgn

Ovenstående forslag til ordinationer er vejledende og det er altid nødvendigt med en individuel vurdering. 

Langt de fleste døende patienter har udelukkende behov for indgift af morfin og midazolam i refrakte doser subkutant for at være tilfredsstillende lindret.