Definition

Ved søvnløshed (insomni) forstås en tilstand med subjektiv opfattelse af indsovnings- eller gennemsovningsbesvær eller utilstrækkelig søvn. Tilstanden anses for væsentlig, hvis der er tilhørende påvirkning af dagtidsfunktionen, fx i form af træthed, kognitiv påvirkning etc.  

Insomni defineres ved tilstedeværelse af symptomer. Der er ikke en objektiv metode til diagnosticering af insomni. 

Ofte bruges en række synonyme termer:  

• Søvnløshed anvendes ofte i synonym med insomni.
• Søvnforstyrrelser og søvnproblemer. Dette er ikke specificerede eller veldefinerede termer, der dækker mere bredt over insomni, døgnrytmeforstyrrelser og andre søvnsygdomme.
• Forstyrret nattesøvn (eng. Disturbed Nighttime Sleep (DNS) referer til forstyrrelser i søvn, søvnrytme, søvnfysiologiske målinger bestemt ved objektive målinger (f.eks. polysomnografi-PSG)

Inddeling

Insomni inddeles efter: 

1. hvornår på natten søvnbesværet opstår (indsovnings- eller gennemsovningsinsomni)
2. varighed (forbigående eller, kronisk ≥ 4 uger)
3. type/årsag (primær - uden sikker kendt årsag eller sekundær til psykiatrisk eller somatisk sygdom, lægemidler, alkohol).

Forekomst

Kronisk insomni forekommer hos 10-20 % af befolkningen og i sværere grad (dvs. med påvirket dagtidsfunktion) hos 8-10 %. Insomni har ofte et sammensat årsagsmønster og indeles:  

1. primære insomnier (psykofysiologisk, idiopatisk) hvor der ikke kan identificeres sikre andre årsager.
2. sekundære, comorbid insomni hvor insomnien er relateret til fx medicinske, neurologiske, psykiatriske sygdomme, medicin, toksiske (fx alkohol, misbrug).

Almindelige årsager:  

Hos de fleste patienter i almen praksis, der klager over insomni, findes ingen specifik årsag. Generelt kan insomni udløses, eller forværres, af: 

1. Jetlag, skifteholdsarbejde, hospitalsindlæggelse, angst, støj, uro.
2. Livskriser, stress, sociale- og arbejdsmæssige problemer.
3. Livstilsforhold: Mangel på motion, motion kort før sengetid. Indtagelse af kaffe, te eller alkohol. Rygning. Uregelmæssige måltider, faste.
4. Dårlig søvnhygiejne: uregelmæssige sengetidspunkter, kort søvn, familiære forhold, arbejde, forstyrrende teknologi (TV, internet, telefoni m.v.), støj, dårligt sengemiljø.
5. Primære søvnsygdomme: Ses ved obstruktiv og central søvnapnø, NREM og REM parasomnier, restless legs syndrome (RLS), periodiske benbevægelser (Periodic Legs Movement - PLM) og medfører ofte gennemsovningsproblemer. Indsovningsinsomni kan ses ved døgnrytmeforstyrrelser med forsinket døgnrytme (B-type). Patienter med narkolepsi har ofte gennemsovningsproblemer, hallucinationer, søvnparalyse og evt. REM sleep Behavior Disorder (RBD). Disse sygdomme har oftest DNS.
6. Psykiatriske sygdomme såsom depression, skizofreni, angst, borderline personlighedsforstyrrelse og udviklingsforstyrrelse (fx ADHD, autisme spektrum forstyrrelser og Tourettes syndrom) .
7. Neurologiske sygdomme: Disse har hyppigt søvnforstyrrelser i form fragmenteret søvn, døgnrytmeforstyrrelser og motoriske fænomener under søvn og søvnapnø. Dette gælder i særdeleshed synucleinopatier (Parkinsons sygdom, atypisk Parkinsons sygdom, Lewy Body Demens m.v.) hvor mere end 80 % af patienterne frembyder insomni og andre søvnsygdomme. Ved demenssygdomme inklusive Alzheimers sygdom ses hyppigt insomni og døgnrytmesygdomme. Insomni er hyppig ved stroke, multiple sklerose, epilepsi med natlige anfald, natlige hovedpine m.v.
8. Akutte og kroniske smerter.
9. Medicinsk sygdom: Insomni er meget hyppigt ved bl.a. lunge-, hjerte,- ,endokrine- og rheumatologiske-sygdomme m.v. Patienter med cancer og patienter i neoplastisk behandling har hyppig insomni.
10. Lægemidler: Flere midler kan medføre insomni, herunder kortikosteroider, diuretika, β-blokkere, antiepilepitika (lamotrigin), antipsykotiska, antidepressiva og central stimulerende lægemidler (methylphenidat, modafinil) samt nikotin-præparater. Kronisk behandling med hypnotika/andre sedativa og seponering heraf kan desuden give insomni.

Ved primær insomni findes oftest normale forhold vurderet ved PSG og andre objektive metoder, mens ved de sekundære former for insomni (herunder andre søvnsygdomme, neurologiske, medicinske sygdomme samt lægemidler) findes oftest forandringer ved objektive målinger (DNS).