Søvnløshed

Revideret: 07.03.2023

Definition

Ved søvnløshed (insomni) forstås en tilstand med subjektiv opfattelse af indsovnings- eller gennemsovningsbesvær eller utilstrækkelig søvn. Tilstanden anses for væsentlig, hvis der er tilhørende påvirkning af dagtidsfunktionen, fx i form af træthed, kognitiv påvirkning etc.  

 

Insomni defineres ved tilstedeværelse af symptomer. Der er ikke en objektiv metode til diagnosticering af insomni. 

 

Ofte bruges en række synonyme termer:  

  • Søvnløshed anvendes ofte i synonym med insomni.
  • Søvnforstyrrelser og søvnproblemer. Dette er ikke specificerede eller veldefinerede termer, der dækker mere bredt over insomni, døgnrytmeforstyrrelser og andre søvnsygdomme.
  • Forstyrret nattesøvn (eng. Disturbed Nighttime Sleep (DNS) referer til forstyrrelser i søvn, søvnrytme, søvnfysiologiske målinger bestemt ved objektive målinger (f.eks. polysomnografi-PSG)

Inddeling

Insomni inddeles efter: 

  1. hvornår på natten søvnbesværet opstår (indsovnings- eller gennemsovningsinsomni)
  2. varighed (forbigående eller, kronisk ≥ 4 uger)
  3. type/årsag (primær - uden sikker kendt årsag eller sekundær til psykiatrisk eller somatisk sygdom, lægemidler, alkohol).

Forekomst

Kronisk insomni forekommer hos 10-20 % af befolkningen og i sværere grad (dvs. med påvirket dagtidsfunktion) hos 8-10 %. Insomni har ofte et sammensat årsagsmønster og indeles:  

  1. primære insomnier (psykofysiologisk, idiopatisk) hvor der ikke kan identificeres sikre andre årsager.
  2. sekundære, comorbid insomni hvor insomnien er relateret til fx medicinske, neurologiske, psykiatriske sygdomme, medicin, toksiske (fx alkohol, misbrug).

 

Almindelige årsager:  

Hos de fleste patienter i almen praksis, der klager over insomni, findes ingen specifik årsag. Generelt kan insomni udløses, eller forværres, af: 

  1. Jetlag, skifteholdsarbejde, hospitalsindlæggelse, angst, støj, uro.
  2. Livskriser, stress, sociale- og arbejdsmæssige problemer.
  3. Livstilsforhold: Mangel på motion, motion kort før sengetid. Indtagelse af kaffe, te eller alkohol. Rygning. Uregelmæssige måltider, faste.
  4. Dårlig søvnhygiejne: uregelmæssige sengetidspunkter, kort søvn, familiære forhold, arbejde, forstyrrende teknologi (TV, internet, telefoni m.v.), støj, dårligt sengemiljø.
  5. Primære søvnsygdomme: Ses ved obstruktiv og central søvnapnø, NREM og REM parasomnier, restless legs syndrome (RLS), periodiske benbevægelser (Periodic Legs Movement - PLM) og medfører ofte gennemsovningsproblemer. Indsovningsinsomni kan ses ved døgnrytmeforstyrrelser med forsinket døgnrytme (B-type). Patienter med narkolepsi har ofte gennemsovningsproblemer, hallucinationer, søvnparalyse og evt. REM sleep Behavior Disorder (RBD). Disse sygdomme har oftest DNS.
  6. Psykiatriske sygdomme såsom depression, skizofreni, angst, borderline personlighedsforstyrrelse og udviklingsforstyrrelse (fx ADHD, autisme spektrum forstyrrelser og Tourettes syndrom) .
  7. Neurologiske sygdomme: Disse har hyppigt søvnforstyrrelser i form fragmenteret søvn, døgnrytmeforstyrrelser og motoriske fænomener under søvn og søvnapnø. Dette gælder i særdeleshed synucleinopatier (Parkinsons sygdom, atypisk Parkinsons sygdom, Lewy Body Demens m.v.) hvor mere end 80 % af patienterne frembyder insomni og andre søvnsygdomme. Ved demenssygdomme inklusive Alzheimers sygdom ses hyppigt insomni og døgnrytmesygdomme. Insomni er hyppig ved stroke, multiple sklerose, epilepsi med natlige anfald, natlige hovedpine m.v.
  8. Akutte og kroniske smerter.
  9. Medicinsk sygdom: Insomni er meget hyppigt ved bl.a. lunge-, hjerte,- ,endokrine- og rheumatologiske-sygdomme m.v. Patienter med cancer og patienter i neoplastisk behandling har hyppig insomni.
  10. Lægemidler: Flere midler kan medføre insomni, herunder kortikosteroider, diuretika, β-blokkere, antiepilepitika (lamotrigin), antipsykotiska, antidepressiva og central stimulerende lægemidler (methylphenidat, modafinil) samt nikotin-præparater. Kronisk behandling med hypnotika/andre sedativa og seponering heraf kan desuden give insomni.

Ved primær insomni findes oftest normale forhold vurderet ved PSG og andre objektive metoder, mens ved de sekundære former for insomni (herunder andre søvnsygdomme, neurologiske, medicinske sygdomme samt lægemidler) findes oftest forandringer ved objektive målinger (DNS). 

Behandlingsvejledning

Overordnet er der flere væsentlige strategier i håndtering af insomni. Det er centralt at søge at belyse årsagen til søvnklagen, herunder patientens opfattelse af søvnproblemet, livsstilsforhold, søvnadfærd, familiære og sociale forhold, co-morbiditet, brug af lægemidler, misbrug og alkohol. Det skal erindres at: 

  • insomni ofte er relateret til almindelige livskriser, livsstilsforhold og fysiologiske aldersforandringer,
  • ved sekundær/komorbid insomni, der er særlig hyppig hos hos ældre, bør behandlingen rettes mod primærårsagen,
  • kronisk sovemiddelbehandling kun har beskeden varig effekt på søvnproblemerne,
  • ved insomni som led i psykiatriske sygdomme, bedres søvnforstyrrelser ofte når primærsygdommen behandles,
  • modificering af livsstilsrelaterede forhold, herunder kognitive strategier, kan bedre søvnbesværet,
  • en del patienter med kronisk insomni kan håndteres ved information, råd om livsstilsforhold, søvnråd og kognitive strategier/behandling.

 

Vedrørende brug af lægemidler til behandling af søvnløshed har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en vejledning, hvor hovedtrækkene i anbefalingen er: 

  • Overvej indikationen for hypnotika nøje. Der skal foreligge en svær insomni, hvor anden behandling ikke er mulig.
  • Anvend mindst mulig dosis af lægemidler med kort virkningsvarighed.
  • Behandlingsvarighed typisk under 4 uger. Kun i særlige tilfælde kan længerevarende behandling anbefales og da under klinisk kontrol.
  • Der skal foreligge en behandlingsplan, herunder aftale vedrørende varighed for behandlingen.
  • Melatonin kan anvendes til kortvarig behandling (under 4 uger) af insomni. Ved anvendelse til børn henvises til Sundhedsstyrelsen anbefalinger (5871).
  • Til behandling af patienter med svær insomni som led i psykiatrisk sygdom anvendes undertiden sederende antipsykotika og antidepressiva.

 

Læger bør være tilbageholdende med at udskrive sovemidler til ældre. Sovemidler kan medføre kognitive problemer og risiko for fald og dette kan forværres ved samtidig anvendelse af andre lægemidler. Sovemidler er forbundet med øget mortalitet og udvikling af demensygdomme, men det er uvist, om der er tale om confounder-effekt eller kausalitet. 

 

Ophør med langvarig benzodiazepin behandling er ofte meget vanskelig at gennemføre, men kan gennemføres ved systematisk planlagt aftrapningsplan, undertiden af måneders varighed. Der er overordnet sket et fald i forbruget af de langtidsvirkende benzodiazepinpræparater i Danmark igennem de sidste 20 år. Se i øvrigt Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed)

 

Hos patienter med døgnrytmesygdomme, patienter der er blinde, ved jetlag og ved primær insomni hos ældre patienter kan undertiden anvendes melatonin. Der er sparsom erfaring med kronisk behandling. 

 

Se endvidere Sundhedsstyrelsens vejledning: Håndtering af insomni hos voksne i almen praksis

Referencer

5871. Sundhedsstyrelsen - National klinisk anbefaling. Behandling med melatonin ved søvnforstyrrelser for børn og unge. SST. 2022, https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/NKA/Behandling-med-melatonin-ved-s%C3%B8vnforstyrrelser-hos-b%C3%B8rn-og-unge/1_-NKA-melatonin-ved-soevnforstyrrelser-hos-boern-og-unge.ashx (Lokaliseret 7. marts 2023)

 

1969. retsinformation.dk. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. 2019; VEJ nr 9523 af 19/06/2019, https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9523 (Lokaliseret 26. april 2023)

 

3591. Riemann D, Baglioni C, Bassetti C et al. European guideline for the diagnosis and treatment of insomnia. J Sleep Res. 2017; 26(6):675-700, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28875581 (Lokaliseret 22. februar 2022)

 

2493. Ellis JG, Gehrman P, Espie CA et al. Acute insomnia: current conceptualizations and future directions. Sleep Med Rev. 2012; 16(1):5-14, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21596596 (Lokaliseret 27. april 2023)

 

2492. Mayer G, Jennum P, Riemann D et al. Insomnia in central neurologic diseases - occurrence and management. Sleep Med Rev. 2011; 15(6):369-78, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21481621 (Lokaliseret 27. april 2023)