Behandlingen af hyperkaliæmi sigter mod at 

• hæmme hyperkaliæmiens negative kardiale effekt,
• øge udskillelsen og nedsætte optagelsen af K⁺,
• øge transporten af K⁺ fra ekstracellulærfasen ind i cellerne.

Ved plasma K⁺ > 6 mmol/l er der behov for akut behandling og kardial monitorering:
Et eller flere af nedenstående behandlingsprincipper kan anvendes i prioriteret rækkefølge: 

• Al indgift af K⁺ og lægemidler med hyperkaliæmisk virkning, herunder kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptor-antagonister, renin-hæmmere samt NSAID seponeres.
• Forceret diurese og kaliurese til timediurese over 100-150 ml/t med i.v. indgift af kaliumfri væske samt loop-diuretika. Furosemiddosis: 40-250 mg, afhængigt af nyrefunktion. Effekt efter 0,5-1 time. Virkningsvarighed er nogle timer. Kan gentages afhængigt af effekt op til døgndosis på 1(-2) g (evt. ækvipotent dosis af bumetanid (40:1).
• Vejledning om kaliumbegrænset diæt er ofte indiceret hos patienter med oligurisk nyreinsufficiens.

Ved plasma-K⁺ i intervallet 6,0-7,0 mmol/l anvendes et eller flere af nedenstående medikamina afhængigt af den kliniske situation: 

• Kationbytter
  • Natrium- eller calciumpolystyrensulfonat:
    Virkningsmekanisme: 1 g natrium- eller calciumpolystyrensulfonat binder 1,6 mmol K⁺, hvorved den intestinale kaliumabsorption nedsættes, og den fækale udskillelse øges.
    Dosis: 15-45 g oralt eller rektalt evt. efterfulgt af klysma.
    Effekt efter 1-2 timer. Virkningsvarighed få timer. Kan gentages efter behov.
  • Patiromer:
    8,4 g patiromer 1 gang dgl.
    Effekt, som anført ovenfor efter 4-7 timer. Ved persisterende hyperkaliæmi kan dosis justeres med 8,4 mg ad gangen i intervaller på mindst 1 uge til højst 25,2 g dgl.
  • Natriumzirconiumcyclosilicat:
    10 g natriumzirconiumcyclosilicat 3 gange dgl. til normokaliæmi (1-2 døgn) derefter 5-10 g dgl., indtil tilstanden stabiliseres. Effekt efter 1-4 timer.
    
    Præparaterne bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tendens til obstipation og bør ikke anvendes til patienter med ileus eller colitis - herunder Clostridium-infektion.

• Insulin + glucose-infusion
  Virkningsmekanisme: Displacering af K⁺ til intracellulærrummet.
  Dosis: Hurtig i.v. indgift af 100 ml 50 % glucose tilsat 16 IE hurtigtvirkende insulin.
  Effekt efter 0,5-1 time. Virkningsvarighed 2-3 timer. Kan gentages efter behov. Blodsukker bør monitoreres hos patienter med diabetes mellitus med henblik på evt. yderligere indgift af hurtigtvirkende insulin.
• Calcium
  Benyttes ved kardiale ledningsforstyrrelser (gives herudover ved plasma- K⁺ > 7,0 mmol/l).
  Virkningsmekanisme: Displacering af K⁺ intracellulært.
  Dosis: 10-20 ml calciumchlorid eller calciumgluconat i.v. indgivet over 5-10 min.
  Effekt inden for 1-5 min. Virkningsvarighed 0,5-2 timer.
• Natriumhydrogencarbonat
  Virkningsmekanisme: Korrektion af metabolisk acidose og displacering af K⁺ intracellulært.
  Dosis: 100 ml natriumhydrogencarbonat 8,4 % (1 mmol/ml) i.v.
  Effekt inden for 30 min. Virkningsvarighed 2-3 timer. Forsigtighed ved samtidig lungestase.
• ß-receptorstimulerende sympatomimetika
  Virkningsmekanisme: Displacering af K⁺ intracellulært.
  Dosis og effekt: Infusion/injektion af 0,5 mg eller inhalation af 20 mg terbutalin eller salbutamol reducerer plasma-K⁺ med ca. 1 mmol/l i løbet af 20-30 min.
  Virkningsvarighed formentlig få timer - dog nogen resistens ved kronisk uræmi.
• Fludrocortisonacetat
  Dosis: 0,1-0,3 mg fludrocortisonacetat pr. døgn ved mistanke om hypoaldosteronisme.

Ved plasma-K ⁺ > 6,5 mmol/l skal tillige overvejes:  

• Akut dialyse
  Hæmodialyse fjerner K⁺ betydeligt hurtigere end peritonealdialyse. Ved normal nyrefunktion er det yderst sjældent, at der er behov for dialyse. Hos patienter med akut og kronisk nyreinsufficiens med plasma-K⁺ > 6,5 mmol/l er dialyse derimod ofte indiceret.

Plasma-K⁺ > 7,0 mmol/l kan være livstruende.