Behandlingen omfatter dels modifikation af risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom, dels medikamentel antianginøs behandling. 

1. Modifikation af risikofaktorer
Livsstilsændringer (rygeophør, motion, diæt) og kontrol af lipider, diabetes og blodtryk er vigtige tiltag. Uanset niveauet af kolesterol reducerer statiner risikoen for akut myokardie infarkt (AMI), stroke samt behovet for revaskularisering med ca. 25 %. Statinbehandling er derfor indiceret hos alle patienter med iskæmisk hjertesygdom. Behandlingsmål er LDL < 1,4 mmol/l. 

Acetylsalicylsyre gives livslangt i en dosis på 75 mg daglig. Tåles acetylsalicylsyre ikke, anvendes clopidogrel 75 mg x 1.  

Efter evt. PCI suppleres acetylsalicylsyre med clopidogrel i 6 måneder. 

2. Medikamentel antianginøs behandling 

Nitroglycerin er mest effektivt som anfaldsbrydende behandling. β-blokkerbehandling er førstevalg til forebyggelse af stabil angina og har prognoseforbedrende effekt efter AMI. Kombination af to antianginøse præparater giver mere symptomlindring end enkeltstofbehandling, men der er ikke dokumentation for, at 3-stofsbehandling giver yderligere effekt. β-blokkere, calciumantagonister, ivabradin, nitrater og nicorandil har samme antianginøse effekt. 

3. Revaskularisering og ICD 

Revaskularisering af myokardiet reducerer symptomerne, øger arbejdskapaciteten og bedrer oftest livskvaliteten. Afhængig af koronarsygdommens udbredelse vil revaskularisering tillige reducere mortaliteten. Vurdering af revaskulariseringsbehov bør derfor være en integreret del af behandlingstilbuddet til patienter med angina pectoris, se Tabel 1. Ved nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel (EF < 35 % og symptomer på hjerteinsufficiens) er der indikation for ICD-pacemaker, se afsnittet Hjerteinsufficiens. 

Tabel 1. Behandlingsstrategi ved kronisk iskæmisk hjertesygdom 

Præparatvalg

Anfaldsbehandling 

Til det aktuelle anfald anvendes de hurtigt virkende nitratpræparater. Nitroglycerin (glycerylnitrat) i mundhulen som resoribletter eller spray er den mest effektive behandling af det akutte angina pectoris anfald. Kan også anvendes forud for fx fysisk aktivitet, som forventeligt udløser smerter. Ved mistanke om ustabil angina pectoris er der behov for akut indlæggelse. 

Profylaktisk behandling 

β-blokkere, calciumantagonister, sinusknude-hæmmeren ivabradin og kaliumkanalåbneren nicorandil kan alle anvendes i døgndækkende monoterapi. Nitratpræparater med protraheret virkning bør kun undtagelsesvis anvendes i monoterapi. 

Som 1. valgspræparat tilrådes β-blokker, hvor der titreres til fuld dosis under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens, så bradykardi (puls < 50 slag pr. minut) og/eller blodtryksfald undgås. Ved utilstrækkelig effekt suppleres med enten dihydropyridin calciumantagonist, ivabradin, langtidsvirkende nitrat eller nicorandil. Den bedste dokumentation findes for kombinationen af β-blokker og amlodipin (billigst) og β-blokker og ivabradin (dyrest). Kombinationsbehandling med β-blokker, verapamil og diltiazem frarådes. Tåles β-blokade ikke, skiftes til monoterapi med calciumblokker (alle typer), nicorandil eller ivabradin.