Infektionen forløber oftest asymptomatisk, men skønsmæssigt 20 % af alle inficerede udvikler komplikation til infektionen, hyppigst i form af ulcus. Der er korrelation mellem ulcussygdom og Helicobacter pylori-infektion, og NSAID er en uafhængig risikofaktor for udvikling af ulcus, idet epidemiologiske data viser, at Helicobacter pylori-infektion fordobler ulcusrisikoen hos NSAID-brugere. 

Prævalensen af Helicobacter pylori-infektion er faldende, både i befolkningen og blandt patienter med ulcussygdom. Skønsmæssigt 15-20 % af alle danskere er inficeret med Helicobacter pylori. Helicobacter pylori-prævalensen blandt patienter med ulcussygdom er 40-60 %. 

Kontrol af eradikationsbehandlingens effekt (fx ved pusteprøve eller fæces antigentest 4-6 uger efter afsluttet kur) anbefales, særligt hos patienter med kompliceret ulcussygdom. Ved ulcusrecidiv efter tidligere forsøg på Helicobacter pylori-eradikation er det altid relevant at undersøge for Helicobacter pylori. 

Diagnostik

Mulighederne er: 

• dyrkning fra antrumbiopsi
• mikroskopi af antrumbiopsi
• ureasereaktion på antrumbiopsi
• pusteprøver ("breath tests") efter oral indtagelse af carbamid, mærket med ¹³C eller ¹⁴C
• påvisning af cirkulerende antistoffer mod Helicobacter pylori
• påvisning af Helicobacter pylori-antigen i fæces.

Pusteprøve og fæces-antigentest er de optimale metoder. Kommercielle kits foreligger, se Diagnostika til påvisning af Helicobacter pylori.
Serologiske metoder er ikke egnet til påvisning af behandlingseffekt, da antistoftiteren er forhøjet flere måneder efter eradikation af infektionen. Den lave prævalens af Helicobacter pylori-infektion hos yngre øger risikoen for falsk positive test. 

Diagnostisk strategi 

• Patienter med dyspepsi:
  Helicobacter pylori-diagnostik og efterfølgende behandling af Helicobacter pylori-positive patienter, anses for at være en acceptabel strategi til udredning og behandling af yngre (< 45 år) voksne med vedvarende ikke undersøgt dyspepsi, såfremt;
  • hovedsymptomet ikke tyder på gastro-øsofageal reflukssygdom (halsbrand, tilbageløb/sure opstød)
  • patienten ikke indtager NSAID
  • patienten ikke frembyder alarmsymptomer/fund (fx dysfagi, uforklaret vægttab, opkastninger, abdominal udfyldning, anæmi etc.) ^{(2595) (2597)}.

Manglende symptomatisk effekt eller symptomrecidiv indicerer ny Helicobacter pylori-test med henblik på eradikationseffekt. Gastroskopi kan erstatte Helicobacter pylori-testen og er oftest indiceret hos patienter > 45 år med nyopstået dyspepsi.
Helicobacter pylori-negative patienter, der ikke indtager NSAID og ikke har alarmsymptomer, har med stor sandsynlighed funktionel dyspepsi. Gastroskopi er ikke indiceret til disse patienter. 

• Patienter med påvist ulcus:
  Da forekomsten af Helicobacter pylori-associeret ulcussygdom er faldende, skal Helicobacter-status være undersøgt, inden eradikationsbehandling indledes.