Osteoporose (knogleskørhed) defineres som en systemisk knoglesygdom med lav knoglemasse og mikroarkitektorielle forandringer, der medfører nedsat knoglestyrke og dermed øget risiko for knoglebrud. 

Diagnosen osteoporose kan stilles før den første fraktur indtræder ved måling af knoglevævets mineraltæthed (Bone Mineral Density [BMD]) ved en Dual energi X-ray Absorption (DXA)-scanning. Osteoporose defineres her som en T-score ≤ -2,5 i ryg eller hofte, se DXA-scanning i Diagnostik ⁽¹²¹⁶⁾. Manifest osteoporose defineres som tilstedeværelse af en lavenergifraktur ved T-score ≤ -2,5. 

Ved lavenergifraktur forstås en fraktur opstået ved almindelig belastning eller et mindre traume såsom fald på samme niveau. I den daglige klinik anses lavenergifrakturer i ryg eller proksimale femur (såkaldt hoftenære frakturer) for at være et udtryk for osteoporose, uanset resultatet af en DXA-scanning. Lavenergifrakturer i andre knogler, fx distale underarm, proksimale humerus, bækken og ankel, kan også være tegn på osteoporose, hvorfor det anbefales at udrede patienter med sådan fraktur for osteoporose. 

Epidemiologi

I Danmark har ca. 40 % af alle kvinder og ca. 20 % af alle mænd > 50 år osteoporose ⁽⁷⁰⁹⁾. For kvinder stiger tallet fra ca. 10 % i alderen 50-54 år til ca. 90 % i alderen > 95 år. De tilsvarende tal for mænd er 7 % og 64 %. Blandt danskere > 50 år forekommer der årligt ca. 10.000 hoftenære frakturer og 7.000 underarmsfrakturer, og der diagnosticeres ca. 2.000 columnafrakturer. Forekomsten af underarmsfrakturer hos kvinder stiger gradvist fra omkring 40-års-alderen med medianalder på ca. 65 år. Hoftebruddene opstår typisk senere, idet incidensen stiger eksponentielt efter 70-års-alderen hos begge køn (median 83 år). Nyere danske data for perioden 1995-2010 tyder på en lidt faldende tendens af hoftenære frakturer, der er mere udtalt for kvinder end mænd, mens mænd i forhold til kvinder har en let øget forekomst af rygsammenfald ⁽⁵³¹²⁾.  

Der foreligger ikke nøjagtige tal for antallet af frakturer i columna, da > 50 % af disse frakturer er asymptomatiske eller fejltolkes som anden ryglidelse. Incidensen stiger fra 60-års-alderen med en medianalder på ca. 70 år. Asymptomatiske kompressionsfrakturer er en risikomarkør for yderligere frakturer i samme størrelsesorden som symptomgivende frakturer ⁽¹⁴⁸⁹⁾. 

Både kompressionsfrakturer i columna og hoftenære frakturer er associeret med en øget mortalitet. I en metaanalyse af resultater fra randomiserede kontrollerede studier er behandling med både bisfosfonat og denosumab vist at mindske mortaliteten signifikant med 10 %, hvor den reducerede mortalitet er uafhængig af effekten på risiko for frakturer ⁽¹⁶³²⁾. 

Typer af osteoporose

• Primær osteoporose:
  • Senil osteoporose: Med alderen aftager den intestinale calciumabsorption, mens det renale calciumtab øges. Som følge heraf stiger plasmakoncentrationen af parathyroideahormon (PTH), hvorved knogleomsætningen øges. Dette i kombination med en aldersbetinget mindsket knogleformation fører efter 50-års-alderen til et årligt fald i knoglemassen på ½-1 % pr. år.
  • Postmenopausal osteoporose: Kan tilskrives et accelereret knogletab på 2-6 % årligt i årene omkring menopausen pga. det postmenopausale fald i plasma-østrogen.
• Sekundær osteoporose:
  • Skyldes ydre eller indre faktorer, der påvirker knogletabet. Særligt hyppigt forekommer mangel på D-vitamin. Mangel på D-vitamin fører bl.a. til en øget plasmakoncentration af PTH (sekundær hyperparatyroidisme), hvorved knogleomsætningen og dermed knogletabet øges. Ved svær mangel på D-vitamin kan børn udvikle rakitis og voksne osteomalaci, en tilstand som hos patienter med osteoporose betegnes osteoporomalaci. Epidemiologiske studier tyder på, at risikoen for fraktur er lavest når P-25OHD ligger i intervallet 75-120 nmol/l ⁽¹³⁵⁰⁾. Se endvidere Non-farmakologisk frakturprofylakse.
  • Andre årsager til sekundær osteoporose omfatter nedsat fysisk aktivitet (immobilisation), malabsorption, fejlernæring, toksiner og medikamenter (alkohol, tobak, glukokortikoider) eller ændret hormon- eller cytokinniveau (fx Cushings sygdom, reumatoid artritis og diabetes). Tillige kan osteoporose forekomme ved kongenitte sygdomme, fx osteogenesis imperfecta. Ved diagnostik af osteoporose er det væsentligt at være opmærksom på mulige sekundære årsager.