Medicinsk behandling er en del af den samlede behandling, som tillige omfatter information, rådgivning, pleje og andre psykosociale tilbud og ikke-medicinske behandlinger.  

Indikation og opstart 

Kolinesterasehæmmerne og memantin anvendes i behandlingen af Alzheimers sygdom, Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom.  

Antidemensmedicin har ikke dokumenteret effekt hos patienter med lettere kognitiv svækkelse, der ikke opfylder demenskriterierne (såkaldt Mild Cognitive Impairment = MCI) og data fra et enkelt større studie tyder på, at patienter med MCI, der er homozygote for butyrylkolinesterase genotype K/K, risikerer accelereret progression, hvis de behandles med donepezil ⁽³³⁶¹⁾.  

Ved behandling med galantamin er der fundet øget mortalitet hos patienter med MCI i de oprindelige studier.  

Der er ikke evidens for behandling med kolinesterasehæmmere eller memantin ved isoleret vaskulær demens. 

Patienten bør som hovedregel have en omsorgsperson, som hjælper med at administrere medicineringen. Før behandling med en kolinesterasehæmmer bør der foreligge et ekg for at udelukke overledningsforstyrrelser. Ved memantin skal man være opmærksom på GFR ved optrapning. Optrapning for både memantin og donepezil bør foregå over mindst 4 uger, og længere optrapning end 4 uger ved kolinesterasehæmmere mindsker risikoen for bivirkninger. Ved bivirkninger kan man overveje at reducere til højeste tolerable dosisniveau, skifte til anden formulering (fra tablet til plaster ved gastro-intestinale bivirkninger) eller administrationstidspunkt (fx fra dosering ved nattetid til morgen ved livlige drømme eller fra morgendosering til nattedosering ved gastro-intestinale bivirkninger). 

Behandlingen er symptomatisk og effekten varierer for de forskellige symptomdomæner. Behandlingen forhindrer ikke sygdomsprogression og ændrer ikke mortalitet.  

Stabilisering eller mindsket progression er en klinisk relevant behandlingseffekt. 

Præparatvalg 

Ved behandlingsopstart vælges præparat på baggrund af demenssværhedsgrad, ønsket administrationsform og pris. Der er ikke belæg for effektmæssige forskelle mellem præparaterne, men der er forskel på bivirkninger og administrationsmåder. Vurderet på effekt, pris og administration er donepezil førstevalg. 

Kombinationsbehandling
Ved Alzheimers sygdom fra moderat grad kan kombinationsbehandling med en kolinesterasehæmmer og memantin overvejes, herunder til behandling af adfærdsforstyrrelser ⁽²⁸⁵⁵⁾. Ved kombinationsbehandling forekommer konfusion umiddelbart efter opstart af kombinationsbehandlingen signifikant hyppigere (omkring 5 %) og bør, hvis der ikke er andre årsager - lede til seponering af memantin. Hvis der optræder konfusion efter en periode med stabil kombinationsbehandling, bør dette håndteres som delir og lede til systematisk årsagsanalyse ⁽⁵⁴⁵⁵⁾ med udredning af somatisk årsag og/eller medicinbivirkninger pga. andre præparater og hvis dette ikke findes, vurdering af eventuelle uopfyldte fysiske eller eksistentielle behov. Generelt anbefales særlig opmærksomhed på risikoen for bivirkninger ved kombinationsbehandling. 

Vurdering af behandlingseffekt 

Behandlingsrespons vurderes i forhold til den forventede progression uden behandling ^{(832) (835) (1294)}. Vurdering bør primært baseres på en samtale med patient og pårørende, med en gennemgang af symptomer før og under behandling med fokus på ADL-funktion og adfærdsproblemer. Det anbefales, at der foretages fx en MMSE test og/eller ADL-vurdering, men ingen af disse kan selvstændigt afgøre, om der er effekt. I vurderingen skal indgå, om der er andre faktorer, der kan påvirke funktionen på den pågældende dag. I klinisk praksis kan det være vanskeligt at afgøre, om der opnås en stabiliserende effekt, idet patienter kan svinge i symptomintensitet fra dag til dag, og vurderingen skal gøres i forhold til en estimeret progressionsrate hos den enkelte patient. Derfor bør seponering grundet mulig manglende effekt overvejes nøje og - jvf. nedenfor - altid foretages kontrolleret, dvs. under tæt observation af ændringer i kognition og/eller adfærd de følgende dage/uger.  

Behandlingsvarighed 

Der kan ikke angives en fast behandlingsvarighed. Seponering kan forsøges, hvis der er tvivl om effekten, eller når patienten bliver meget svært dement. Langtidsstudier, inklusive placebo kontrollerede seponeringsforsøg, viser effekt op til mindst 6 år. Ved tidlig diagnose og/eller langsom progression må der forventes effekt i længere tid, end hvis diagnosen stilles sent og/eller progression er hurtig. 

Seponering 

Når patienten tåler behandling, fortsættes som udgangspunkt til patientens sygdom ikke længere er i indikationsområdet, det vil sige, når patienten er meget svært dement. Da behandlingen er symptomatisk, bør forværring i sig selv ikke føre til seponering. Når patienten er mutistisk (dvs. uden sprog) og sengeliggende, som følge af sin demenssygdom, skal seponering overvejes.  

Ved seponering anbefales opfølgning (evt. per telefon med omsorgsperson) inden for 4 uger. Hvis der i denne periode har været en accelereret progression, evt. med faldende ADL-niveau eller forværring i, eller udvikling af, adfærdsmæssige og psykiske symptomer (BPSD - Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia), bør behandlingen genoptages, medmindre uacceptable bivirkninger var årsag til seponeringen.