Overaktiv blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens

Revideret: 12.08.2021

Urininkontinens er ufrivillig urinafgang, som kan skyldes enten en overaktiv blæremuskel (detrusor) eller en inkompetent lukkemekanisme i urethra. Hvor stressinkontinens er ufrivillig urinafgang i forbindelse med typisk hoste, nys og tunge løft, udgør urgency en pludselig opstået, stærk bydende vandladningstrang, som ofte leder til urgency-inkontinens. Dette sygdomsbillede kaldes overaktiv blære syndrom (OAB). Blandingsinkontinens er blandet stress og urgency-inkontinens. OAB er ofte ledsaget af andre symptomer relateret til urinblærens reservoirfunktion såsom pollakisuri, nykturi og/eller urgency-inkontinens. 

 

For at sikre diagnosen og korrigere evt. uhensigtsmæssige drikke- og toiletvaner bør væske-vandladningsskema udføres på alle patienter før behandling, og der bør foretages urinundersøgelse for at udelukke urinvejsinfektion og hæmaturi. Ved ledsagende hæmaturi eller kort anamnese udføres cystoskopi med henblik på evt. blæretumor. Ved betydende symptomer bør der endvidere henvises til en urodynamisk undersøgelse. Ved nyopstået urgency hos kvinder bør man udelukke tumorer i det lille bækken, og specielt hos yngre bør man overveje neurologiske lidelser som fx dissemineret sklerose. Hos mænd over 50 år kan overaktiv blæremuskel være sekundær til infravesikal obstruktion med nedsat eller normalt flow og udredningen bør indeholde de elementer, der er nævnt under benign prostatahyperplasi (BPH). 

 

For yderligere vedrørende urinvejssymptomer, se LUTS.  

Behandlingsvejledning

De fleste patienter med OAB kan varetages i primærsektoren. Non-farmakologiske tiltag (vægttab, rygestop, blæretræning, knibetræning, væskeindtag) evt. suppleret med bind/ble og selv-kateterisering bør efterprøves, inden evt. farmakologisk behandling iværksættes.  

 

OAB anbefales, udover den primære bækkenbundstræning, farmakologisk behandlet med muskarinreceptorblokkere (darifenacin, fesoterodin, oxybutynin, solifenacin, tolterodin og trospiumchlorid) eller β3-adrenoceptoragonist (mirabegron) som hhv. 1.- og 2. valg. Hvis behandlingen ikke har effekt, eller der er uacceptable bivirkninger efter 4-8 uger, bør den seponeres.  

Effekten af lægemidlerne vurderes generelt som sparsom (IRF). Se midler mod overaktiv blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens

 

Effekten har i forhold til placebo vist sig relativ beskeden med en reduktion i vandladningsfrekvensen på 1-2 miktioner pr. døgn og en reduktion i antallet af inkontinensepisoder på 2-3 pr. uge (2828). En del af effekten skyldes øget "warning time". Effekten kan måles gennem en vandladningsdagbog. 

Der er ofte en stor dag til dag-variation i symptomerne og behandlingseffekt, og evt. bivirkninger kan først reelt vurderes efter 3-4 ugers behandling. Ved utilstrækkelig effekt kan præparatskift eller dosisøgning forsøges. Der er ingen evidens for at kombinere flere muskarinreceptorblokkere eller for at kombinere muskarinreceptorblokker og β3-adrenoceptoragonist. Ved manglende effekt efter 3-6 måneder, trods præparatskift og evt. dosisøgning, bør behandlingen seponeres, og patienten henvises til gynækologisk eller urologisk vurdering. 

 

Langvarig antimuskarin-behandling bør anvendes med forsigtighed hos ældre patienter, især ved samtidig risiko for eller erkendt kognitiv dysfunktion (4540) (4541).  

 

Hos postmenopausale kvinder med irritative gener, som imperiøsitet og pollakisuri grundet slimhindeatrofi, har lokaløstrogen ofte en gunstig effekt, se Vaginale østrogener

Referencer

4839. Pal M, Halder A, Bandyopadhyay S. Approach to a woman with urinary incontinence. Urol Ann. 2020; 12(1):4-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/32015609 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4541. Usmani SA, Reckenberg K, Johnson O et al. Relative Risk of Adverse Events and Treatment Discontinuations Between Older and Non-Older Adults Treated with Antimuscarinics for Overactive Bladder: A Sys-tematic Review and Meta-Analysis. Drugs Aging. 2019; 36(7):639-45, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31054113 (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

4540. Nambiar K A, Bosch R, Cruz F et al. EAU Guidelines on Assessment and Nonsurgical Management of Urinary Incontinence. European urology. 2017, https://www.europeanurology.com/article/S0302-2838(18)30002-2/fulltext (Lokaliseret 3. marts 2022)

 

2828. European Association of Urology. Guidelines on Urinary Incontinence. Uroweb. , https://uroweb.org/guideline/urinary-incontinence/?type=summary-of-changes (Lokaliseret 4. maj 2023)