Hypertensiv krise

Revideret: 24.11.2021

Hypertensiv krise er en tilstand med svær blodtryksforhøjelse, hvor systolisk blodtryk typisk er ≥180 mmHg og/eller diastolisk blodtryk ≥120 mmHg, og hvor patientens liv og førlighed kan være truet. Den procentvise stigning fra personens normale blodtryksniveau skal dog også tages i betragtning.  

 

Hypertensiv krise inddeles i: 

  1. En tilstand uden tegn på akut organpåvirkning og blodtrykket kan reduceres gradvist over dage oftest ambulant (se grad 3-hypertension i Hypertensio arterialis under Farmakologisk behandling).
  2. En tilstand med akut organpåvirkning i form af hypertensiv encefalopati, nefropati, lungeødem, apopleksi, aortadissektion samt svær hypertension ved fæokromocytom og efter indtag af sympatomimetika.
    Behandling følger Vejledning i "Akut svær hypertension" fra Dansk Hypertensionsselskab.

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Clonidin Clotaxip
2care4 Generics
injektionsvæske, opl.  150 mikrogram/ml 10 x 1 ml   425,73