Formålet med behandlingen er at forhindre udviklingen af svær præeklampsi/eklampsi samt komplikationer hos fosteret. Behandling er en specialistopgave, da tilstanden indebærer en betydelig risiko for både mor og barn.
Gravide med et konsultationsblodtryk < 150/95 mmHg giver normalt ikke anledning til antihypertensiv behandling, hvis der ikke er tegn på organskader. Se Behandlingsvejledning i Hypertensio arterialis.  

Prægestationel hypertension
Ofte falder blodtrykket i første halvdel af graviditeten, og behandlingen kan evt. reduceres eller pauseres. Hvis der er et behandlingsbehov, anbefales  

• methyldopa startende med 250 mg 3 gange dgl. stigende til 500 mg 3 gange dgl.
• nifedipin, startende med 10 mg 2 gange dgl. stigende til 30 mg 3 gange dgl. eller
• labetalol 100 mg 3 gange dgl. stigende til 300 mg 4 gange dgl.

Se guideline "Hypertension og præeklampsi" fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi.  

Gestationel hypertension
Følger de ovennævnte skitserede retningslinjer.

Præeklampsi
Den antihypertensive behandling følger samme retningslinjer som ovenfor, men behandlingen bør foregå i samarbejde med obstetrisk afdeling. 

Lægemiddelgrupper, der ikke bør anvendes 

ACE-hæmmere og angiotensin II-antagonister er kontraindicerede under graviditet bl.a. på grund af risiko for oligohydramnios samt føtal og neonatal nyresvigt ved anvendelse i 2. og 3. trimester. Accidental anvendelse i 1. trimester er dog ikke indikation for abort.  

Diuretika bør sædvanligvis ikke anvendes til gravide med hypertension.