Generelt om vacciner og vaccination

J07

Revideret: 31.01.2017

Vaccination er den mest effektive måde at forebygge infektioner på og har været anvendt i mere end to hundrede år. 

Den første vaccination mod kopper i Danmark blev udført i 1801, og den kongelige kokoppe indpodningsanstalt blev oprettet i 1802. I Danmark var der i perioden 1931-1976 tvungen vaccination mod kopper. Kopper blev i 1980, som den første infektionssygdom, erklæret udryddet af WHO. 

Europa blev erklæret poliofrit i 1982, og det forventes, at polio bliver den næste sygdom, der bliver udryddet globalt ved anvendelse af vaccination. 

Indførelse af det danske børnevaccinationsprogram har reduceret forekomsten af tidligere almindelige infektionssygdomme med 90-100 %. 

Det sidste tilfælde af difteri i Danmark blev påvist i 1998, og der ses kun 0-2 tilfælde af tetanus om året (EPI-NYT Uge 15-2014). 

 

Det Danske Vaccinationsregister (DDV) giver sundhedspersonale og borgere adgang til et fælles vaccinationskort. Læger har fra 15. november 2015 pligt til at registrere alle givne vaccinationer i DDV, herunder også rejsevaccinationer, influenzavaccinationer givet på arbejdspladsen og vaccinationer givet på skadestuen.  

 

Farmakodynamik / Farmakokinetik (vaccineindhold)

De fleste vacciner indeholder antigen, adjuvans og diverse andre hjælpestoffer. Antigenet kan bestå af en hel mikroorganisme eller dele af den mikroorganisme, som vaccinen skal beskytte mod. 

Nogle vacciner er såkaldte levende vacciner og indeholder levende svækkede bakterier, fx BCG-vaccine, eller virus, fx gul feber-vaccine. 

Andre vacciner er inaktiverede/dræbte vacciner, hvor antigenet kan være hele dræbte mikroorganismer, fx hepatitis A-vaccine, oprensede kapselpolysaccharider, fx pneumokokvaccine, toksoid, fx tetanusvaccine, rekombinant protein, fx hepatitis B-vaccine, eller dele af mikroorganismen (split vaccine), fx influenzavaccine. 

Formålet med adjuvans (adjuvare = at hjælpe) er at binde og transportere antigenet, så det præsenteres for immunsystemet. Desuden giver det en uspecifik immunstimulation. Aluminiumhydroxid har gennem tiderne været et af de mest anvendte adjuvanser. De senere år er der udviklet nye adjuvanser, som forstærker immunresponset på antigenet. Andre hjælpestoffer kan være konserveringsmidler, fx thiomersal, ligesom nogle vacciner kan indeholde æggeproteiner eller rester af antibiotika. 

T-celler kan ikke genkende og reagere på polysaccharider, hvorfor immunresponset på rene polysaccharid-vacciner er T-celle uafhængigt. B-celler kan godt genkende polysaccharider og lave IgM og måske IgG2, men uden T-celle hjælp får man intet klasseskift og ingen memory-celler. Dette betyder et dårligere respons, som ikke kan boostes. Dette problem er løst med såkaldte konjugerede vacciner, hvor polysaccharidet er koblet på tetanus- eller difteritoksoid, således at man får et T-celle respons. 

Der kan påvises cytotoksiske T-celler ca. 5 dage og antistoffer ca. 10 dage efter vaccination. Fuld serokonvertering og beskyttelse opnås fire uger efter sidste dosis i primært vaccinationsprogram. Der er aktuelt flere vacciner, der giver langvarig, endog livsvarig beskyttelse. 

Anvendelsesområder

Vacciner anvendes både rutinemæssigt og forud for særlige risikosituationer. Risikosituationer kan skyldes en øget risiko for eksposition, fx for hepatitis A i forbindelse med udlandsrejse, eller når en person pga. alder eller kronisk sygdom har en særlig risiko for at få et alvorligt forløb af den pågældende sygdom, fx influenza. 

I nogle situationer kan der være krav om at kunne dokumentere vaccination mod visse sygdomme, fx gul feber ved indrejse til en række lande. Endelig kan visse vacciner, fx hepatitis A-vaccine og rabiesvaccine, også anvendes som postekspositions profylakse efter udsættelse for smitte. 

Doseringsforslag

De anbefalede doseringer og intervaller for de enkelte vacciner bør generelt følges. For raske og immunkompetente voksne gælder dog, at der sædvanligvis ikke skal startes forfra på en vaccinationsserie, selvom det anbefalede interval mellem vaccinationerne er overskredet. Derimod bør de anbefalede minimumsintervaller kun undtagelsesvis afkortes. 

Kontraindikationer

Allergi over for den/de aktive komponent(er), hjælpestoffer eller tidligere alvorlige bivirkninger efter vaccination med vaccinen er en kontraindikation mod vaccination. 

Vacciner mod mæslinger, fåresyge, influenza, gul feber og skovflåtbåren encephalitis (Tick-Borne-Encephalitis, TBE) og en hepatitis A-vaccine (Epaxal®) er fremstillet ved dyrkning af virus på hønseæg. Inden vaccination med disse vacciner skal det sikres, at modtageren ikke tidligere har reageret allergisk over for hønseæg. 

Det er generelt kontraindiceret at vaccinere gravide og immunsvækkede med levende vacciner. 

Forsigtighedsregler

Før vaccination bør der udspørges om allergi, tidligere bivirkninger efter vaccination, graviditet og medicinsk behandling. 

Anafylaksi efter vaccination er meget sjælden <1:1.000.000, men der bør altid være adgang til anafylaksi-beredskab. De alvorligste reaktioner ses normalt straks efter vaccinationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler en observationsperiode på 15-20 minutter efter vaccination. I almindelighed bør vaccination udskydes i tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Man bør så vidt muligt undgå at give intramuskulære injektioner til personer, der er i AK-behandling. I stedet kan vaccinen gives subkutant. Efter nøje afvejning af fordele og ulemper ved vaccination kan personer i stabil og velreguleret AK-behandling dog vaccineres i m. deltoideus

  

Aluminiumsholdige vacciner(2894)   

  • Vaccination med aluminiumsholdige vacciner bør fortages dybt intramuskulært for at mindske risikoen for granulomer (anbefaling fra Statens Serum Institut siden 1999).
  • Risikoen for gendannelse af granulomer ved forsat vaccination synes ud fra svenske studier beskeden. Således udviklede 2 (8 %) af 25 børn med aluminiumsallergi igen granulomer ved revaccination, mens de øvrige tålte vaccinationen(2895).
  • Det er vigtigt at opveje risikoen for gendannelse af granulomer mod risikoen for at blive smittet med en potentiel livsfarlig infektion.
  • Der kan være forskel på aluminiumsindholdet og aluminiumssaltet i den samme type vaccine fra forskellige producenter. Der findes ikke nogen direkte sammenlignende undersøgelser af risikoen for granulomdannelse ved de forskellige præparater.

Bivirkninger

Alvorlige vaccinationsbivirkninger er meget sjældne. Milde bivirkninger som lokalreaktion på injektionssted, fx kortvarig ømhed og hævelse på injektionsstedet, ses så hyppigt, at de må betragtes som forventelige. Systemiske reaktioner med feber kan ses efter de fleste vacciner. Allergiske reaktioner over for indholdsstoffet, specielt anafylaksi, forekommer relativt sjældent, hvorimod vasovagale anfald ses jævnligt. Der er ikke evidens for, at der er større risiko for flere alvorlige lokale eller systemiske bivirkninger ved samtidig administration af flere vacciner. 


Udtalte eller uventede vaccinationsreaktioner skal anmeldes til Lægemiddelstyrelsen efter gældende regler. 

Sager om vaccinationsskader er siden 1. januar 2004 blevet administreret af Patienterstatningen Skader før 1. januar 2004 blev varetaget af Arbejdsskadestyrelsen

Interaktioner

Flere vaccinationer kan gives samtidig, men to eller flere vaccinationer skal gives som separate injektioner og gerne i adskilte anatomiske regioner. Der kan gives multiple injektioner i m. deltoideus, dog adskilt med minimum 2,5 cm. 

Ikke-levende vacciner påvirker ikke immunresponset på andre ikke-levende eller levende vacciner og kan gives samtidig eller på et hvilken som helst tidspunkt før eller efter andre vaccinationer. 

En levende virusvaccine kan påvirke responset på andre levende virusvacciner. Derfor bør to eller flere levende virusvacciner gives samtidig eller med et interval på mindst 4 uger. 

Immundæmpende behandling kan svække immunresponset på vacciner og medføre, at den vaccinerede ikke serokonverterer og dermed ikke er beskyttet efter vaccination. 

Antibiotika kan påvirke effekten af levende bakterielle vacciner, fx salmonella typhi-vaccine, ligesom aciclovir kan hæmme effekten af vaccination mod varicella-zostervirus. 

Graviditet

Erfaring med vaccination af gravide stammer primært fra databaser, for de enkelte vacciner, hvor der indgår kvinder, der er vaccineret på et tidspunkt, hvor de ikke var erkendt gravide. 

Den tilgængelige evidens tyder ikke på, at der er risiko ved at vaccinere gravide med inaktiverede/dræbte vacciner. Datamængden er dog beskeden, og vaccination mod difteri og tetanus bør principielt kun gives i forhold til en konkret eksposition. 

Vaccination mod influenza anbefales til raske gravide i 2. og 3. trimester samt i hele graviditeten hos gravide med medicinske risikofaktorer for alvorlig influenza. 

Inaktiverede polysaccharid-, toksoid- eller konjugerede vacciner kan gives, helst i 2. eller 3. trimester, hvis der foreligger en konkret risikosituation. 

Vacciner, der indeholder levende bakterier (BCG, oral tyfus) eller virus (MFR, gul feber, skoldkopper/herpes zoster, levende influenza) udgør en teoretisk risiko for fosteret og bør generelt ikke anvendes (EPI-NYT 26a+b-2013). 

Selv om risikoen for føtal infektion fra levende vacciner er teoretisk, anbefales det at undgå graviditet de første fire uger efter vaccination med levende vacciner (især parotitis, rubella og varicella).  Vaccination af en ikke erkendt gravid kvinde, giver uanset vaccinen eller tidspunktet i graviditeten aldrig anledning til overvejelser vedrørende abort. 

Amning

Amning er generelt forenelig med vaccination. Der er dokumenteret transmission af gul feber-vaccine fra mor til barn ved amning. Derfor bør gul feber vaccine kun gives til ammende mødre, hvis der er en konkret risiko for gul feber. Desuden bør andre levende vacciner mod tyfus, tuberkulose eller MFR kun anvendes i konkrete risikosituationer, da der ikke findes tilstrækkelig erfaring med anvendelse til ammende. 

Tilskud

Uden for børnevaccinationsprogrammet kan visse risikogrupper blive vaccineret gratis mod hepatitis B og influenza. 

Der tilbydes gratis vaccination efter eksposition mod hepatitis A, hepatitis B, meningokoksygdom og rabies. 

Desuden giver Lægemiddelstyrelsen klausuleret tilskud til vaccination af visse risikogrupper mod pneumokokker. Vacciner, der ikke falder inden for nogle af disse bestemmelser, herunder vaccination i forbindelse med udlandsrejse, er for egen regning. 

Referencer

2894. Lægemiddelstyrelsen. Nyt om bivirkninger. 2016; 3, http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/2016/~/media/A23B5DA4828C4235B9ADF6976CE11B95.ashx (Lokaliseret 6. juni 2016)
 
2895. Bergfors E, Trollfors B. Sixty-four children with persisting itching nodules and contact allergy to aluminium after vaccination with aluminium-adsorbed vaccines – prognosis and out come after booster vaccination. Eur J Pediatr. 2013; 172:171-7, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23052615 (Lokaliseret 20. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...