Pregnyl®

Udgået: 26.03.2018
G03GA01
 
 

Humant choriongonadotropin (hCG) med overvejende luteiniserende (LH)-aktivitet. Fremstillet ud fra urin fra gravide kvinder. 

Anvendelsesområder

  • Kvindelig infertilitet på grund af anovulation.
  • Ved behandling med kontrolleret ovariel stimulation med henblik på intrauterin insemination og in vitro-fertilisering.
  • Behandlingen bør foregå på specialafdeling eller hos speciallæge.

Dispenseringsform

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. 1 ampul indeholder 5.000 IE choriongonadotropin. 

Doseringsforslag

Ved normoprolaktinæmisk, anovulatorisk infertilitet kan follikelmodningen stimuleres ved hjælp af clomifen, hMG eller FSH, og ovulation udløses ved at give én s.c.- eller i.m.-injektion af 5.000 IE choriongonadotropin på det optimale tidspunkt. Der foretages så insemination eller "timed intercourse" 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen. 

 

Ved kontrolleret ovariel stimulation som led i intrauterin insemination eller in vitro-fertilisering gives 5.000-10.000 IE hCG, når ledende follikel er 18-20 mm. 

Ved in vitro-fertilisering bør hCG undlades, hvis der er stor risiko for ovarielt overstimulationssyndrom.
Se endvidere Midler med luteiniserende effekt

 

Bemærk: I op til 10 dage efter administration kan en graviditetstest give et falsk positivt resultat. 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Reaktioner og ubehag på indstiksstedet.
Ovarie-hyperstimulationssyndrom.
Sjældne (0,01-0,1%) Tromboemboli.
Ikke kendt Allergiske reaktioner.

Graviditet

Ikke relevant.

Se endvidere

Amning

Ikke relevant.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (7 døgns karantæne).

Doping

Anvendelse af choriongonadotropin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende (gælder kun mænd). 

Farmakodynamik

Humant choriongonadotropin (hCG) anvendes til opnåelse af tilstrækkelige niveauer af LH-aktivitet i forbindelse med gonadeudvikling, steroidgenese og/eller til efterligning af LH-bølgen i midten af cyklus, som går forud for ovulationen. Gives til kvinder som erstatning for den endogene LH-bølge med henblik på induktion af den sidste fase af modningen, som fører til ovulation. 

Farmakokinetik

Choriongonadotropin er et protein, som nedbrydes i mave-tarmkanalen, hvorfor det skal injiceres subkutant. Plasmahalveringstid 32-35 timer. Udskilles uomdannet gennem nyrerne. 

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

pH efter opløsning 6-7. 

  

Håndtering 

Tilberedning af injektionsvæske 

Pulveret i en ampul opløses i medfølgende solvens. Se medfølgende brugsvejledning. 

 

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8ºC) beskyttet mod lys.
  • Brugsfærdig injektionsvæske skal anvendes umiddelbart efter opløsning. Må ikke opbevares.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 5000 IE 030043
1 amp. a 5000 IE + solvens
Udgået 26-03-2018
 
 

Revisionsdato

2018-03-19. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. maj 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...