Relevante links
Antihypertensivum. Angiotensin II-receptorantagonist.

Anvendelsesområder

- Arteriel hypertension.
- Hjerteinsufficiens når ACE-hæmmere ikke er tålt.
- Nedsat venstre ventrikelfunktion og/eller kliniske tegn på hjertesvigt efter AMI.
- Forsinkelse af udvikling og progression af diabetisk nefropati samt visse andre kroniske nefropatiformer med proteinuri.
Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 50 mg (delekærv) losartan (som kaliumsalt).
Doseringsforslag

Hypertension
- Voksne
- 50-100 mg 1 gang dgl.
- Børn 6-18 år
- Legemsvægt 20-50 kg: 25 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 50 mg 1 gang dgl.
- Legemsvægt > 50 kg: 50 mg 1 gang dgl. Dosis kan evt. øges til 100 mg 1 gang dgl.
Hjerteinsufficiens
- Voksne
- Initialt 12,5 mg 1 gang dgl.
- Stigende med ugentlige intervaller til maksimal vedligeholdelsesdosis på 150 mg dgl.
Forebyggelse af nefropati og kardiovaskulær morbiditet og mortalitet
- Voksne
- Sædvanligvis initialt 50 mg 1 gang dgl.
- Dosis kan øges til 100 mg 1 gang dgl.
Bemærk:
- Der er ingen anbefaling vedr. dosering til børn 6 mdr. - 6 år. Foreliggende data kan ses i Produktresume.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed
-
GFR 0-90 ml/min.
- Rutinemæssig monitorering af P-kalium og P-kreatinin.
- Børn > 6 år: Kontraindiceret til børn med GFR < 30 ml/min. pga. manglende data.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

- Dosis bør evt. nedsættes.
- Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase.
Kontraindikationer

- Tidligere angioneurotisk ødem ved behandling med angiotensin II-antagonister.
- Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min).
Forsigtighedsregler

- Nyrearteriestenose
- Mitralklapstenose
- Aortastenose
- Hypertrofisk kardiomyopati
- I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret ekscessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatatorer.
- Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes.
- Risiko for hyperkaliæmi ved samtidig indgift af aldosteronantagonister eller ACE-hæmmere.
- Ved tidligere angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere bør behandling med angiotension II-antagonister begrænses til situationen, hvor andre grupper af antihypertensiva er forsøgt, eller hvor valget af angiotension II-antagonister skønnes optimalt. Patienten bør informeres grundigt om overvejelserne bag valget.
Bivirkninger

Almindelige (1-10%) | Kraftesløshed, Træthed.
Hypotension, Ortostatisk hypotension. Anæmi. Hyperkaliæmi, Hypoglykæmi. Svimmelhed. Forhøjet carbamid, Forhøjet plasma-kreatinin, Nyrefunktionspåvirkning, Nyresvigt. |
Ikke almindelige (0,1-1%) | Abdominalsmerter.
Angina pectoris, Dyspnø, Ødemer. Somnolens. |
Sjældne (0,01-0,1%) | Hepatitis.
Atrieflimren, Cerebrovaskulære tilfælde. Paræstesier, Synkope. Anafylaktisk reaktion, Angioødem. |
Ikke kendt | Pancreatitis.
Vasculitis. Trombocytopeni. Hyponatriæmi. Artralgi, Rhabdomyolyse. Depression, Migræne. Fotosensibilitet. Impotens. Tinnitus. |
Interaktioner

- Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi.
- Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales.
- NSAID kan svække den antihypertensive effekt.
- Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt.
- Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret.
- Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion.
Graviditet

Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i 1. trimester af graviditeten. Der er beskrevet oligohydramnios, anuri, væksthæmning og neonatal hypotension, specielt ved eksponering i 2. og 3. trimester.
Der er ikke specifikke data for losartan, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Se endvidere Hypertension hos gravide.
Amning

Bloddonor

Farmakodynamik

- Blokerer angiotensin-II-type 1-receptoren, hvilket resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II-niveauerne samt nedsat aldosteron i plasma. Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere.
- Maksimal virkning efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer.
Farmakokinetik

- Biotilgængelighed ca. 33% pga. udtalt first pass-metabolisme i leveren.
- Ca. 14% metaboliseres i leveren via CYP3A4 til den aktive metabolit.
- Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time (losartan) og 3-4 timer (aktiv metabolit).
- Plasmahalveringstid ca. 2 timer (losartan) og 6-9 timer (aktiv metabolit).
- 3-8% udskilles gennem nyrerne i form af losartan eller aktiv metabolit.
Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris i kr. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|---|
(B) | filmovertrukne tabletter 50 mg (kan dosisdisp.) | 392855 |
98 stk. (blister)
|
Udgået 07-10-2019 |
Substitution

filmovertrukne tabletter 50 mg |
---|
Ancozan Sandoz, Losartan, filmovertrukne tabletter 50 mg
|
Cozaar MSD, Losartan, filmovertrukne tabletter 50 mg
|
Losarstad STADA Nordic, Losartan, filmovertrukne tabletter 50 mg
|
Losartan "Medical Valley" Medical Valley, Losartan, filmovertrukne tabletter 50 mg
|
Losartankalium "Krka" KRKA, Losartan, filmovertrukne tabletter 50 mg
|
Losartankalium "TEVA" TEVA, Losartan, filmovertrukne tabletter 50 mg
|
Foto og identifikation


![]() Filmovertrukne tabletter 50 mg |
Præg: |
E, 6, 4
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 5,5 x 10,5 |
Referencer
3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)
4332. Shimada C, Akaishi R, Cho K et al. Outcomes of 83 fetuses exposed to angiotensin receptor blockers during the second or third trimesters: a literature review. Hypertens Res. 2015; 38(5):308-13, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25693853 (Lokaliseret 15. februar 2019)
4329. Walfisch A, Al-maawali A, Moretti ME et al. Teratogenicity of angiotensin converting enzyme inhibitors or receptor blockers. J Obstet Gynaecol. 2011; 31(6):465-72, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21823839 (Lokaliseret 11. juli 2019)

