Opioider (forgiftninger)

Toksikologi

CNS- og respirationsdepression involverer μ-opioidreceptorer. Efter genetablering af respiration, evt. med antidot, kan ses lungeødem. Peak-koncentration kan forsinkes af hæmmet peristaltik. 

Toksisk dosis: Ved parenteral indgift til ikke-tilvænnet 5-10 gange terapeutisk enkeltdosis. Ved oral indtagelse højere dosis; codein p.o. til børn 2 mg/kg.  

Klinik

• Bevidsthedssvækkelse, respirationshæmning med bradypnø, evt. apnø, nedsat GI-motilitet, kvalme.
• Miosis ("pin-point" pupiller).
• Kramper og kompartmentsyndrom med rhabdomyolyse er sjældne manifestationer.

Undersøgelser

Oxymetri, evt. blodgasser. Blodsukker som led i differentialdiagnostik. 

Behandling

Sikring af vitale funktioner. Aktivt kul hos vågne ved oral indtagelse. Naloxon i.v. Naloxon har kortere halveringstid end morphin, hvorfor patienten skal observeres mhp. rebound mindst 4 timer efter indgift.  

Naloxon findes som næsespray i en enkeltdosisbeholder som kan købes i håndkøb. Næsesprayen er beregnet til omgående administration som akutbehandling af kendt eller formodet opioidoverdosis, manifesteret ved respiratorisk depression og/eller depression af centralnervesystemet, både på hospitaler/lægeklinikker og uden for disse. Anvendelse af næsespray er ikke en erstatning for akut lægehjælp. 

• Buprenorphin: Pga. buprenorphins højere affinitet til receptoren er der ofte behov for højere initialdosis af naloxon (1,2-2,0 mg i.v.) end ved forgiftning med andre opioider. Ved manglende effekt af naloxon gives kunstig ventilation.
  Dextromethorphan: Se Dextromethorphan (forgiftninger).
• Tramadol: Se Tramadol (forgiftninger).

Ved tvivlsspørgsmål: Ring til Giftlinjen, telefon 3863 5555 

Antidoter

Naloxon (antidoter)