Søvnløshed

Revideret: 21.04.2017

Definition

Ved søvnløshed (insomni) forståes en tilstand med subjektiv opfattelse af utilstrækkelig søvn, enten i form af indsovnings-, gennemsovningsbesvær og/eller for tidlig morgenopvågnen. Tilstanden anses for væsentlig, hvis der er tilhørende påvirkning af dagtidsfunktionen, fx i form af træthed, kognitiv påvirkning etc. 

 

Inddeling

Insomni inddeles efter: 

  1. hvornår på natten søvnbesværet opstår (indsovnings- eller gennemsovningsinsomni)
  2. varighed (forbigående eller, kronisk >= 4 uger)
  3. type/årsag (primær - uden sikker kendt årsag eller sekundær til psykiatrisk eller somatisk sygdom, lægemidler, alkohol).

Forekomst

Kronisk insomni forekommer hos 10-20% af befolkningen og i sværere grad (dvs. med påvirket dagtidsfunktion) hos 8-10%. 

 

Almindelige årsager:  

Hos de fleste patienter med insomni findes i almen praksis oftest ikke nogen specifik årsag. Insomni kan dog ses ved: 

  1. Jetlag, skifteholdsarbejde, hospitalsindlæggelse, angst, støj, uro.
  2. Livskriser, stress, sociale- og arbejdsmæssige problemer.
  3. Livstilsforhold: Mangel på motion, motion kort før sengetid. Indtagelse af kaffe, te eller alkohol. Rygning. Uregelmæssige måltider, faste.
  4. Dårlig søvnhygiejne: uregelmæssige sengetidspunkter, familiære forhold, arbejde, forstyrrende teknologi (TV, internet, telefoni m.v.), støj, dårligt sengemiljø.
  5. Psykiatriske sygdomme såsom depression, skizofreni, angst og udviklingsforstyrrelse (fx ADHD, Tourettes syndrom) er stærkt forbundet med insomni.
  6. Neurologiske sygdomme. I særdeleshed synucleinopatier (Parkinsonisme, atypisk Parkinsonisme, Lewy Body Demens m.v.) hvor mere end 80% af patienterne frembyder søvnforstyrrelser. Ses også ved Alzheimers, cerebrovaskulær sygdom, demyelinisende sygdomme, epilepsi med natlige anfald, natlige hovedpine m.v.
  7. Primære søvnsygdomme ses ved obstruktiv og central søvnapnø, NREM og REM parasomnier, restless legs syndrome (RLS). Periodiske benbevægelser medfører ofte gennemsovningsproblemer. Indsovningsinsomni kan ses ved døgnrytmeforstyrrelser med forsinket døgnrytme (B-type). Patienter med narkolepsi har ofte gennemsovningsproblemer, hallucinationer, søvnparalyse og evt REM sleep Behavior Disorder (RBD).
  8. Ved smertefulde lidelser i bevægeapparatet.
  9. Medicinsk sygdom. Insomni ses ved bl.a. lunge- ,endokrine-, hjerte-, rheumatologiske- og flere andre sygdomme.
  10. Lægemidler som kortikosteroider, diuretika, β-blokkere, antiepilepitika (lamotrigin), visse antidepressiva, central stimulerende lægemidler (methylphenidat, modafinil), og nicotin-præparater.

Behandlingsvejledning

Traditionelt har lægemidler i mange år været anvendt til behandling af insomni. Der er grund til at stille spørgsmålstegn ved denne strategi, idet: 

  • insomni ofte er relateret til almindelige livskriser, livsstilsforhold og fysiologiske aldersforandringer,
  • ved sekundær insomni, der er hyppig hos ældre, bør behandling rettes mod primærårsagen,
  • der er ikke dokumentation for, at kronisk behandling med sovemidler har varig effekt eller sundhedsmæssig betydning,
  • ved insomni som led i psykiatriske sygdomme, bedres søvnforstyrrelser ofte når primærsygdommen behandles,
  • modificering af livsstilsrelaterede forhold, herunder kognitive strategier, kan bedre søvnbesværet.
  • Som led i behandling af kronisk insomni kan evt. anbefales kognitive strategier.

 

Vedrørende brug af lægemidler til behandling af søvnløshed har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en vejledning, hvor hovedtrækkene i anbefalingen er: 

  • Overvej indikationen for hypnotika nøje. Der skal foreligge en svær insomni, hvor anden behandling ikke er mulig.
  • Anvend mindst mulig dosis af lægemidler med kort virkningsvarighed.
  • Behandlingsvarighed skal være kort (under 2 uger). Kun i særlige tilfælde kan længerevarende behandling anbefales og da under tæt klinisk kontrol.
  • Der skal foreligge en behandlingsplan, herunder aftale vedrørende varighed for behandlingen.
  • Melatonin (depottabletter 2 mg) kan anvendes til kortvarig behandling (under 4 uger) af personer over 55 år med primær insomni.

 

Læger bør være tilbageholdende med at udskrive sovemidler til ældre. Sovemidler kan medføre kognitive problemer og risiko for fald og dette kan forværres ved samtidig anvendelse af andre lægemidler. Sovemidler kan, især i kombination med antipsykotika, øge dødeligheden, hvorfor langtidsbrug og især høje doser kombineret med antipsykotika bør undgås (1805)

 

Ophør med langvarig benzodiazepinindtagelse er ofte meget vanskelig at gennemføre, men kan gennemføres ved systematisk planlagt aftrapningsplan undertiden af måneders varighed. Der er overordnet sket et fald af de langtidsvirkende benzodiazepinpræparater i Danmark igennem de sidste 10 år. Se i øvrigt Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed)

 

Hos patienter med døgnrytmesygdomme, patienter der er blinde, ved jetlag og ved primær insomni hos ældre patienter kan undertiden anvendes melatonin. Der er sparsom erfaring med kronisk behandling. 

Referencer

1211. Bjerrum L. Benzodiazepiner: Hvordan reduceres forbruget?. Rationel Farmakoterapi. 2007; 1, http://www.irf.dk/download/pdf/rf/2007/rf012007.pdf (Lokaliseret 24. maj 2016)
 
1805. Baandrup L, Gasse C, Jensen VD, Glenthoj BY et al. Antipsychotic polypharmacy and risk of death from natural causes in patients with schizophrenia: a population-based nested case-control study. J Clin Psychiatry. 2010; 71(2):103-8, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19895781 (Lokaliseret 24. maj 2016)
 
1969. retsinformation.dk. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. 2013; VEJ nr 9009 af 27/12/2013, https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=160914 (Lokaliseret 7. juni 2016)
 
2492. Mayer G, Jennum P, Riemann D et al. Insomnia in central neurologic diseases - occurrence and management. Sleep Med Rev. 2011; 15(6):369-78, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21481621 (Lokaliseret 24. maj 2016)
 
2493. Ellis JG, Gehrman P, Espie CA et al. Acute insomnia: current conceptualizations and future directions. Sleep Med Rev. 2012; 16(1):5-14, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21596596 (Lokaliseret 24. maj 2016)