Behandling af primært åbenvinklet glaukom er en specialistopgave. 

Ved glaukom med let til moderate synsfeltskader ( Zeiss Humphrey MD under 12 dB, Haag-Streit Octopus MD under 9,5 dB) kan startes med medicinsk behandling eller laser behandling (SLT-laser) ^{(2366) (7017)}. 

Der foreligger en række studier om effekten af SLT. I et landmark-studie (LIGHT studiet) var 93% i SLT gruppen mod 91,3% i gruppen med medicinsk behandling alene på eller under måltrykket efter 3 år. I SLT gruppen var 25,8% efter 3 år suppleret med medicinsk behandling ⁽⁷⁰¹⁸⁾. Flere Real World Data har ikke kunnet vise samme succes for SLT ⁽⁷⁰²⁰⁾. I Real World Studie fra England var 73% af SLT-behandlede suppleret med medicin eller anden glaukombehandling efter 2 år ⁽⁷⁰¹⁹⁾. 

Ved fremskreden grøn stær vælges medicinsk behandling ( Zeiss Humphrey MD over 12 dB, Haag-Streit Octopus MD over 9,5 dB) ⁽²³⁶⁶⁾. 

Ved medinsk behandling indledes med monoterapi. Hvis patienten ikke opnår tilstrækkelig tryknedsættende effekt af et præparat, kan man forsøge et andet præparat, inden man skifter til terapi med to præparater. Der opnås sjældent øget tryksænkende effekt ved behandling med mere end tre typer øjendråber. Man bør i stedet supplere med kirurgi ⁽²³⁶⁶⁾. 

Foruden regelmæssig kontrol af IOP og synsfelt foretages bedømmelse af nervetrådslaget og synsnerven. 

Præparatvalg 

Førstevalg er en prostaglandinanalog, som har den største tryknedsættende effekt. Vigtigste bivirkninger er lette; ofte forbigående hyperæmi og vækst af øjenvipper. I løbet af en årrække vil blå og grønne irisser få en permanent farveændring og blive brune. Systemiske bivirkninger er sjældnere. 

Alternativt kan en non-selektiv β-blokker forsøges (dvs. timolol). Forlænget okulær virkning ses ved β-blokkere formuleret i suspension eller gel. Ved behandling med β-blokkere kan ses systemiske bivirkninger. β-blokkere kan forværre en bestående astma eller hjertesygdom. 

Ved behov for yderligere tryknedsættende behandling kan prostaglandinanalog og β-blokker gives samtidigt evt. som kombinationspræparat. Andre supplerende muligheder er α-stimulerende stoffer, carbonanhydrasehæmmere, en selektiv betablokker (dvs. betaxolol) eller en Rho-kinase hæmmer. 

Mindst effekt har lokale carboanhydrasehæmmere, α-stimulerende stoffer og miotikum, og disse stoffer er sjældent tilstrækkelige som monoterapi. 

Årelang anvendelse af dråber med konserveringsmiddel kan give kroniske konjunktivale gener og er under mistanke for skader på linse og retina. Brug af ukonserverede præparater bør derfor foretrækkes.  

Nogle ukonserverede dråber distribueres i engangspipetter, andre i flasker med bakteriefilter på. For begge gælder dog, at de kan være sværere at håndtere for ældre og dyrere i indkøb.  

Graviditet

Alle stoffer til behandling af glaukom er rubriceret som stoffer, hvor fosterskade ikke kan udelukkes. Risikoen ved alle stoffer vurderes dog som lav. Ved graviditet ses øjentrykket at falde let. Under tæt kontrol kan man derfor forsøge at pausere glaukombehandling under graviditeten.  

Ved behov for tryknedsættende behandling anbefales β-receptorblokerende midler (0,1 % gel) som førstevalg.  

Amning

Ved behov under amning skønnes β-receptorblokerende gel og carboanhydrasehæmmer i manglen på konkrete data at være det bedste valg ⁽²⁹³⁹⁾.