Akut koronart syndrom

Revideret: 16.01.2017

Akut koronart syndrom (AKS) er en akut tilstand med myokardieiskæmi, der oftest skyldes ruptur af et ustabilt plaque i en koronararterie med helt eller delvis lukning af arterien. I det typiske tilfælde har patienten brystsmerter, og der er forandringer tydende på iskæmi i et elektrokardiogram (EKG). Ved myokardienekrose ses tillige stigning i specifikke myokardieiskæmi-blodprøver, troponiner og Creatin Kinase isoenzym MB (CK-MB). 

 

AKS omfatter: 

  1. ustabil angina pectoris (myokardieiskæmi ved minimal anstrengelse uden myokardieinfarkt, UAP),
  2. akut myokardieinfarkt uden ST elevation i EKG (NSTEMI),  
  3. akut myokardieinfarkt med ST elevation i EKG (STEMI).

  

Der indlægges ca. 25.000 patienter årligt med AKS i Danmark, og ca. 1/3 af disse har akut myokardieinfarkt. 

Behandlingen af AKS er i Danmark i dag centreret omkring mekanisk genskabelse af coronarflow (reperfusionsbehandling) med percutan koronar intervention (PCI) eller koronar bypass operation (CABG) parallelt med antitrombotisk medicinsk behandling. 

  

Behandlingen af UAP og NSTEMI er ens, og AKS opdeles derfor operationelt i to grupper: 

  • STEMI og  
  • NSTEMI eller UAP.

Behandlingsvejledning

Fælles behandling af STEMI, NSTEMI og UAP 

Alle patienter smertebehandles med nitroglycerin sublingualt 1-2 pust, 0,4 mg/dosis, eventuelt efterfulgt af i.v.-infusion samt morphin p.n. Venstresidig hjerteinsufficiens behandles akut med nitroglycerin samt supplerende loopdiuretika, og betydende takyarytmier med amiodaron evt. efterfulgt af DC-konvertering. 

 

Patienter, som er i fuld behandling med clopidogrel, kan efter PCI skiftes over på ticagrelor eller prasugrel, hvis mere effektiv antitrombotisk behandling ønskes. I givet fald skal der gives bolusdosis ticagrelor eller prasugrel. 

 

Præhospital behandling 

Ved mistanke om akut koronart syndrom uden for sygehus telekonfereres et akut præhospitalt optaget EKG med et hjertecenter. 

Ved STEMI gives akut: 

  1. acetylsalicylsyre (300 mg tygges) og
  2. ufraktioneret heparin 10.000 IE i.v.
  3. Efter konference med PCI-center kan man i oplagte STEMI-tilfælde vælge tillige at forbehandle med ticagrelor (180 mg oralt) mhp. trombocythæmning. I enkelte tilfælde kan i stedet vælges clopidogrel (600 mg oralt) eller prasugrel (60 mg oralt).

 

Patienten køres direkte til nærmeste hjertecenter mhp. primær PCI-behandling.  

Hvis der ikke er STEMI, køres til nærmeste sygehus mhp. videre diagnostik og behandling. 

 

Hospital behandling 

Centrale dele af behandlingen af STEMI og NSTEMI/UAP er forskellige og omtales derfor først hver for sig. 

 

STEMI 

Akut reperfusionsbehandling skal iværksættes uden forsinkelse hos patienter med STEMI, der har: 

  • relevante symptomer med debut inden for 12 timer
  • ny ST-elevation i EKG eller nyudviklet venstresidigt grenblok.

 

Primær PCI akut på et hjertecenter er den foretrukne behandling. Hvis dette ikke er muligt inden for 2 timer, skal fibrinolyse overvejes. 

 

Ved kontraindikation mod fibrinolyse anbefales overflytning til hjertecenter mhp. PCI trods lang transporttid. Hvis reperfusionsbehandling ikke kan iværksættes inden 12 timer, skal patienten håndteres som en NSTEMI-patient. 

 

Ved kardiogent shock bør patienten altid akut konfereres med hjertecenter mhp. overflytning til hjertecenter, evt. PCI og mekanisk cirkulationsstøtte uanset transporttid og symptomvarighed. 

Der skal altid samtidigt gives adjuverende antitrombotisk behandling for at hæmme den trombotiske proces: 

  1. acetylsalicylsyre 75 mg dagligt livslang og
  2. et års behandling med enten clopidogrel 75 mg dagligt, prasugrel 5-10 mg dagligt eller ticagrelor 90 mg x 2 dagligt. I udvalgte tilfælde hvor trombocythæmning ud over ASA skønnes nødvendigt, kan ticagrelorbehandlingen fortsætte ud over 1 år i reduceret dosis (60 mg x 2)
  3. Hvis der ikke er givet bolus af ADP- hæmmer præhospitalt, gives dette under PCI-behandlingen (ticagrelor (180 mg oralt), clopidogrel (600 mg oralt) eller prasugrel (60 mg oralt)).

 

Bivalirudin eller glykoprotein IIb/IIIa-hæmmer kan gives i tilslutning til PCI ved betydelige trombedannelser eller nedsat koronarflow. 

 

Begrebet primær PCI dækker over akut PCI i forbindelse med et myokardieinfarkt. Der er ingen absolutte kontraindikationer mod PCI-behandling. 

Rettidig fibrinolysebehandling reducerer mortaliteten ved STEMI, men er mindre effektivt end primær PCI, som derfor foretrækkes. Ved svigt af fibrinolysebehandling bør akut overflytning til PCI atter overvejes. Efter succesfuld fibrinolyse skal der snarest udføres koronararteriografi mhp. evt. supplerende subakut PCI-behandling. Se i øvrigt Fibrinolytika

 

NSTEMI og UAP 

Ved NSTEMI og UAP prioriteres klinisk stabilisering og antitrombotisk behandling primært. Inden for et par dage udføres herefter koronararteriografi i rolig fase mhp. PCI-behandling eller henvisning til CABG. 

Alle patienter modtager oral antitrombotisk behandling i form af: 

  1. 300 mg acetylsalicylsyre akut (tygges) efterfulgt af 75 mg x 1dagligt livslang og
  2. 600 mg clopidogrel akut efterfulgt af 75 mg x 1 dagligt i et år eller 180 mg ticagrelor akut efterfulgt af 90 mg x 2 i et år.
  3. I udvalgte tilfælde hvor trombocythæmning ud over ASA skønnes nødvendigt, kan ticagrelor-behandlingen fortsætte ud over 1 år i reduceret dosis (60 mg x 2).

 

Samtidig opstartes inj. fondaparinux 2,5 mg s.c. x 1 i 5-7 dage, eller til revaskularisering er foretaget. Alternativt kan anvendes inj. enoxaparin 1 mg/kg s.c. x 2 dgl. (max. 100 mg x 2), dalteparin 120 ie/kg x 2 s.c. eller bivalirudin i.v. Ved svær nyreinsufficiens er fondaparinux kontraindiceret, og enoxaparin samt dalteparin dosis skal reduceres. Bivalirudin anbefales til patienter med refraktær iskæmi og EKG -dynamik, hvor PCI-behandling er planlagt inden for 24 timer. Se endvidere pentasaccharider og lavmolekylære hepariner. 

β-blokker oralt anbefales til alle, såfremt der ikke er kontraindikationer, startende i lav dosis, fx metoprolol 25 mg x 2. 

 

Efterbehandling 

Efterbehandling ud over antitrombotisk behandling er: 

  • β-blokker i højest tolerable dosis i mindst 2 år,
  • statinbehandling,
  • ACE-hæmmerbehandling (ved hjerteinsufficiens i forløbet, nedsat venstre ventrikel funktion, diabetes mellitus, hypertension, kronisk nyresygdom, eller perifer arteriel sygdom),
  • aldosteronreceptor-blokade med spironolacton 25 mg dgl. alternativt eplerenon (ved nedsat venstre ventrikelfunktion og symptomer på hjerteinsufficiens eller diabetes mellitus).

 

Behandlingsvejledning fra RADS 

På området findes Behandlingsvejledning fra RADS.