Amyotrofisk lateral sklerose

Amyotrofisk lateral sklerose (ALS) er en progressiv og fatal neurodegenerativ sygdom. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde i Danmark er ca. 120 årligt. Sygdommen forekommer i alle aldersklasser, men er hyppigst i 50-70-års-alderen. En familiær form af ALS omfatter ca. 5-10% af patienterne, mens de resterende tilfælde optræder sporadisk. På nuværende tidspunkt er der identificeret mere end 10 forskellige gener, med såvel dominant som ressesiv arvegang. De hyppigst forekomne mutationer i den familiære ALS-form er i C9ORF62-genet (op til ca 30 %) og i genet der koder for superoxiddismutase (SOD1) (op til ca 25%). Det formodes, at interaktion mellem multiple gener og miljøfaktorer har ætiologisk betydning. En fremherskende hypotese er, at glutamat, der er en normalt forekommende excitatorisk neurotransmitter, på kritiske steder i nervesystemet optræder i toksiske koncentrationer. Riluzol hæmmer den præsynaptiske frigørelse af glutamat og har måske tillige en hæmmende effekt på den glutamatmedierede neurotransmission.
Der er to hovedformer, som debuterer med henholdsvis bulbære symptomer og ekstremitetssymptomer. Overlevelsen efter sygdomsdebut strækker sig fra få måneder til årtier med en median overlevelsestid på 3-4 år. Døden skyldes oftest respirationssvigt. 

Behandlingsvejledning

Riluzol er det eneste middel mod ALS. Dokumentationen for effekt hviler i al væsentlighed på to klinisk kontrollerede undersøgelser, der omfatter henholdsvis 155 og 959 ALS-patienter under 75 år med sygdomsvarighed mindre end 5 år og med respiratorisk vitalkapacitet på mere end 60% af den forventede. En samlet vurdering viser, at riluzol forlænger livet eller tiden til behov for trakeostomi eller mekanisk ventilation. Den effektive døgndosis var 100 mg, og der fandtes ikke nogen signifikant bedre effekt af en højere daglig dosis på 200 mg.
Den livsforlængende effekt var beskeden og gennemsnitlig i størrelsesorden 2-3 måneder efter 18 måneders behandling. Størst effekt observeredes i gruppen med debut af bulbære symptomer. Der var ingen påviselig gavnlig indflydelse på muskelstyrke, spasticitet, fascikulationer, motorisk funktion eller lungefunktion. Retrospektive studier har fundet, at den livsforlængende virkning kan være noget større (4-18 måneder). Nogle af bivirkningerne kan mindske livskvaliteten, og dosisreduktion eller ophør af behandling må anbefales i disse tilfælde.
Riluzol bør kun anvendes af neurologer med erfaring i behandling af ALS.
Der er 10 år efter godkendelsen af riluzol og trods flere kontrollerede kliniske afprøvninger af nye lægemidler stadig ingen effektiv terapi mod ALS. 

Referencer