Allergi over for antibiotika

Revideret: 15.01.2015

Krydsallergi

Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. 

  

Krydsreaktion ved overfølsomhed over for lægemidler er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet (lignende) præparat. 

  

Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse tests. 

  

Allergi over for antibiotika

Bedst undersøgt er forholdene for β-lactamantibiotika. For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil det er vist, at de tolereres. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx amoxicillin og ampicillin eller flucloxacillin og dicloxacillin. Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. 

  

Tidlige studier viste, at 10% med penicillinallergi også reagerede på cefalosporiner, men for de produkter, der er på markedet nu, er overhyppigheden minimal. Årsagen er formentlig, at en stor del af penicillinreaktionerne ikke skyldes selve β-lactamkernen, men sidekæderne. En del 1. og 2. generations cefalosporiner har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Det gælder således cefalexin, der ligner ampicillin, men ikke for cefuroxim eller nyere cefalosporiner. Cefalosporiner er således ikke generelt kontraindicerede hos penicillinallergikere, selv om risikoen for reaktioner her er en smule højere end i baggrundsbefolkningen(2407)

  

Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1%) allergi over for carbapenemer, trods deres β-lactamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer(2408). Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst(2409)

  

Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea(2410)

  

Andre praktiske forhold

Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde makulopapuløse hududslæt uden væsentlig kløe, og de fleste skyldes formentlig virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. 

  

På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillinacetylsalicylsyre, platiner og visse andre præparatgrupper(2414, 2415)

  

Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det vigtigt, at CAVE noteres i såvel hospitalsvæsenets som i den praktiserende læges elektroniske journaler, og at oplysninger om lægemiddelallergi videregives i både henvisninger og i epikriser. I mangel af mere ’autoriserede’ CAVE-kort kan relevante oplysninger skrives på sundhedskortet. 

  

Yderligere generel information findes i lægemiddelallergi

Referencer

2407. Pichichero ME, Zagursky R. Penicillin and cephalosporin allergy. Ann Allergy Asthma Immunol. 2014; 112(5):404-12, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24767695 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 
2408. Terico AT, Gallagher JC. Beta-lactam hypersensitivity and cross-reactivity. J Pharm Pract. 2014; 27(6):530-44, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25124380 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 
2409. Kula B, Djordjevic G, Robinson JL. A systematic review: can one prescribe carbapenems to patients with IgE-mediated allergy to penicillins or cephalosporins?. Clin Infect Dis. 2014; 59(8):1133-22, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25048853 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 
2410. Wulf NR, Matuszewski KA. Sulfonamide cross-reactivity: is there evidence to support broad cross-allergenicity?. Am J Health Syst Pharm. 2013; 70(17):1483-94, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23943179 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 
2414. Castells Guitart MC. Rapid drug desensitization for hypersensitivity reactions to chemotherapy and monoclonal antibodies in the 21st century. J Investig Allergol Clin Immunol. 2014; 24(2):72-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24834769 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 
2415. Scherer K, Brockow K, Aberer W et al. Desensitization in delayed drug hypersensitivity reactions - an EAACI position paper of the Drug Allergy Interest Group. Allergy. 2013; 68(7):844-52, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23745779 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 
2584. Hjortlund J, Mortz CG, Skov PS et al. Diagnosis of penicillin allergy revisited: the value of case history, skin testing, specific IgE and prolonged challenge. Allergy. 2013; 68(8):1057-64, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23889703 (Lokaliseret 19. maj 2016)