Avelox^®

Antibiotikum, fluorsubstitueret quinolon.

Dispenseringsform

tabletter a 400 mg (filmovertrukne) moxifloxacin (som hydrochlorid). Hjælpestoffer: Lactose og farve: Jernoxider og -hydroxider E172 samt Titandioxid E171. Se » Indlægsseddel vedr. evt. andre farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger,
infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 1,6 mg moxifloxacin (som hydrochlorid) i sterilt vand. Hjælpestof: Natriumchlorid. 

Indikationer

Infektioner forårsaget af moxifloxacinfølsomme bakterier, især akutte nedre luftvejsinfektioner. Desuden komplicerede hud- og bløddelsinfektioner. Se endvidere » Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug).
Bemærk: EMA anbefaler, at oral brug af moxifloxacin begrænses til situationer, hvor andre antibiotika ikke kan anvendes. 

Doseringsforslag

Oralt 

Akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Voksne. 400 mg 1 gang dgl. i 5-10 dage.
Pneumoni. Voksne. 400 mg 1 gang dgl. i 10 dage.
Sinuitis. Voksne. 400 mg 1 gang dgl. i 7 dage.
Bemærk: Tabletterne skal synkes hele. De må ikke tygges eller knuses. 

Parenteralt 

Infektioner. Voksne. 400 mg 1 gang dgl. som i.v. infusion over ca. 60 min.
Behandlingens varighed bør ikke overstige 14 dage.
Komplicerede hud- og bløddelsinfektioner. Voksne. 400 mg 1 gang dgl. i.v. i op til 6 dage efterfulgt af 400 mg 1 gang dgl. oralt i alt i 13 dage. 

Bemærk. 

EMA anbefaler, at oral brug af moxifloxacin begrænses til situationer, hvor andre antibiotika ikke kan anvendes. 

Kontraindikationer

Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifloxacin bør derfor indtil videre ikke anvendes til behandling af børn og unge i voksealderen. Kendt forlænget QT-interval og samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Desuden klinisk betydende bradykardi, svær hjerteinsufficiens og hypokaliæmi.
Moxifloxacin er kontraindiceret til patienter med stærkt nedsat leverfunktion og til patienter, hvor levertransaminase-værdien er forhøjet mere end fem gange.

Forsigtighedsregler

Bør gives med stor forsigtighed til patienter med epilepsi eller anden særlig risiko for kramper, idet midlet nedsætter krampetærsklen. Pga. risiko for fotosensibilisering bør patienter i behandling med moxifloxacin undgå udsættelse for stærkt sollys og UV-lys. 

Interaktioner

Jernpræparater, zinkpræparater samt antacida indeholdende aluminium, calcium eller magnesium nedsætter absorptionsfraktionen af moxifloxacin ved samtidig indgift. De bør derfor indtages ca. 6 timer før eller efter moxifloxacin. Samtidig indgift af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, øger risikoen for alvorlige kardielle bivirkninger i form af hjertearytmi, se » Antiarytmika. 

Moxifloxacin øger effekten af warfarin (øger INR). 

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. » Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. » Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Bloddonor

Må ikke tappes. (4 ugers karantæne).

Infusionsvæsken har pH 4,4.

Hæmmer specifikt bakteriens DNA-gyrase og topoisomerase IV. Hæmningen resulterer i bakteriedrab. Den tilsvarende humane topoisomerase er så forskellig fra gyrasen, at moxifloxacin ikke har nogen virkning på de menneskelige cellers DNA.
Virkningsspektrum. Moxifloxacin er relativt bredspektret. Det er virksomt over for både grampositive, gramnegative og anaerobe bakterier. Følsomme bakterier har MIC ≤ 1 mikrogram/ml, resistente bakterier har MIC > 2 mikrogram/ml. MIC for Staphylococcus aureus er < 0,1 mikrogram/ml, Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) 0,24 mikrogram/ml, Streptococcus pneumoniae < 0,3 mikrogram/ml, inkl. de penicillin- og makrolidresistente stammer. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er tillige ofte moxifloxacinresistente.
MIC over for enterokokker er 1-4 mikrogram/ml, og disse er derfor relativt resistente. De fleste Enterobacteriaceae er følsomme. Pseudomonas sp. og Stenotrophomonas (Xanthomonas) maltophilia er resistente. Haemophilus influenzae og Moraxella (Branhamella) catarrhalis er følsomme med MIC på < 0,125 mikrogram/ml uanset evt. β-lactamaseproduktion.
MIC over for Chlamydophila pneumoniae, Mycoplasma pneumoniae og Legionella sp. er ≤ 1 mikrogram/ml, og de er dermed følsomme. Flere anaerobe bakterier er følsomme for moxifloxacin: Clostridium sp., Fusobacterium sp., Prevotella sp. og Peptostreptokokker. Clostridium difficile og Bacteroides fragilis er intermediært følsomme til resistente med MIC på ca. 2 mikrogram/ml. Moxifloxacin er aktivt over for Mycobacterium tuberculosis med MIC på 0,5 mikrogram/ml. Grænsen for fuldt følsomme bakterier er ≤ 1 mikrogram/ml.

Farmakokinetik

Biotilgængelighed ca. 90%. Efter indgift af 400 mg nås maksimal plasmakoncentration på ca. 3 mikrogram/ml i løbet af 0,5-4 timer. Stoffet trænger ind i cellerne, og der opnås høje vævskoncentrationer. Udskilles i sputum og passerer til en vis grad blod-hjernebarrieren. Metaboliseres via konjugering til et sulfo- og et glucuronidderivat, som er farmakologisk inaktive. Plasmahalveringstid ca. 12 timer. Ca. 20% udskilles uomdannet gennem nyrerne, og ca. 25% udskilles uomdannet med fæces.