Scabies

Revideret: 16.01.2018

Scabies smitter enten ved direkte kontakt med en smittet person eller indirekte ved kontakt med fx kontamineret sengetøj eller møbler. Scabiesmiden kan højst leve i 2 døgn, hvis den er borte fra sin vært. 


Den befrugtede hunmide graver gange i stratum corneum, hvor den lægger 2-3 æg dagligt. Æggene udvikles til larver i løbet af 3-4 dage. Larverne forlader gangen og graver sig ned ved siden af en hårfollikel eller i bunden af en hudfold. Larverne udvikler sig til fuldt udviklede, fertile mider i løbet af ca. 7 dage. Scabiesmidens livscyklus varer således ca. 14 dage. 

Den udbredte hudkløe skyldes formentlig sensibilisering over for mider, nymfer, larver og disses ekskrementer. Ved første scabiesinfestation begynder kløen efter 3-4 uger, men ved reinfestation begynder kløen efter få dage. Efter afsluttet kur kan kløen fortsætte i 2-6 uger.
Diagnosen stilles ved mikroskopisk påvisning af en scabiesmide, som er udtaget med nål fra en scabiesgang i huden eller ved dermatoskopisk påvisning af scabiesmide i en scabiesgang. 

 

Scabies crustosa (norsk fnat) skyldes fnatmiden og kan ses hos immunsupprimerede patienter. Der fremkommer udbredte ikke-kløende, skællende plaque indeholdende myriader af mider, som afstødes sammen med skællene, således at luftbåren smitte er mulig. Norsk fnat kan immitere kronisk eksem eller psoriasis, hvorfor diagnosen ofte stilles sent. En forsinket diagnose kan medføre udbredt smitte med almindelig scabies til personer i miljøet, fx plejepersonale, idet mange patienter er eller har været hospitaliseret. 

Behandlingsvejledning

Scabies

Scabies behandles med permethrin. Det er nødvendigt at behandle hele hudoverfladen, selvom der kun er symptomer fra begrænsede hudpartier.  

Behandling af ansigt og hårbund kan dog undlades hos immunkompetente voksne og børn over 2 år. 

Alle medlemmer af patientens husstand behandles samtidig med patienten for at undgå reinfestation. Klassekammerater behandles ikke rutinemæssigt, men skolen eller børneinstitutionen bør orienteres, så kontakter med symptomer kan henvises til læge.  

 

Kløen kan dæmpes ved lokal behandling med et middelstærkt virkende glukokortikoid til lokal applikation. Ved kløe i mere end 3 uger bør der foretages en ny undersøgelse, men en ny kur bør kun påbegyndes, hvis der påvises levende mider. 

 

Behandlingssvigt kan skyldes ukorrekt brug af den anvendte creme, herunder håndvask, som fjerner cremen, før de anbefalede 8-12 timer er gået. Tilsyneladende behandlingssvigt kan også skyldes reinfestation. Derimod er der ingen sikre rapporter om resistens mod permethrin. 

 

Der har dog det seneste år været set flere tilfælde af scabies, hvor tilsyneladende korrekt anvendelse af permetrin ikke har haft effekt. I sådanne tilfælde bør patienten henvises til dermatolog til vurdering. Er der tale om behandlingssvigt, kan man anvende Tenutex kutanemulsion, som indeholder disulfiram og benzylbenzoat. Kutanemulsion med disulfiram og benzylbenzoat (fra Bioglan i Sverige) er ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek.  

Scabies crustosa

Scabies crustosa kræver intensiv lokalbehandling og midesanering i miljøet, hvilket svarer til en hovedrengøring med vand og sæbe. Vedrørende øvrige hygiejniske tiltag bør dette konfereres med speciallæge i dermatologi. Systemisk behandling med det antiparasitære middel, ivermectin (Stromectol®), har været anvendt ved scabies crustosa med godt resultat. Ivermectin (fra MSD Danmark) er ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. 

 

Retningslinjer vedrørende behandling og sygehushygiejne ved epidemisk optræden af scabies er offentliggjort i Ugeskrift for Læger (403)

Referencer

3241. Leone PA. Scabies and pediculosis pubis: an update of treatment regimens and general review. Clin Infect Dis. 2007; 44:153-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17342668 (Lokaliseret 16. januar 2018)
 

403. Brasholt MS, Bremmelgaard A, Danbæk L et al. Scabies. Ugeskr Læger. 2002; 164(21):2748-52, http://ugeskriftet.dk/videnskab/scabies (Lokaliseret 2002)