Nicotinafhængighed

Revideret: 20.01.2026

Med ca. 14.000 tobaksrelaterede dødsfald årligt er rygning fortsat den mest betydende enkeltstående årsag til død, sygdom, tabte leveår og ulighed i sundhed i Danmark. 

Nicotin er svært afhængighedsskabende, men er ikke carcinogent eller årsag til udvikling af KOL eller arteriosklerose. De skadelige effekter af tobak rækker langt udover nicotins skadevirkning. 

Afhængighed af tobaksrygning og andre nicotinprodukter består af fysiske, sociale, vanemæssige, psykologiske og farmakologiske komponenter. Nicotinafhængighed spiller en væsentlig rolle i tilknytning til vedvarende rygning, eller anden misbrug, der indeholder nicotin, specielt hos rygere, medet dagligt forbrug over 10 cigaretter, og/eller som ryger den første cigaret tidligere end 30 min. efter, at de er stået op.  

Behandlingsvejledning

Rygere, der ryger mere end 8-10 cigaretter dagligt, og ryger den første cigaret inden for 30 minutter, efter de er vågnet, er nicotinafhængige og bør tilbydes rygestopmedicin. Afhængighed af nicotin, ved øvrige administrationsformer, må være individuelt ift. administrationsform. 

 

Behandling af nicotinafhængighed er mere cost-effektivt, sammenlignet med alle andre behandlings- og forebyggelsestiltag. 73 % af alle daglig-rygere har et ønske om at holde op, og halvdelen af disse ønsker hjælp til rygestop (6843). Alene sundhedspersoners rutinemæssige registrering af patienters rygestatus har vist at øge rygestopraten. Uden hverken non-farmakologisk eller farmakologisk behandling er den spontane rygestoprate efter 1 år 2-3 %. Den mest effektive behandling af tobaksafhængighed er en kombination af professionel rygestopvejledning og farmakologisk behandling hvorved der opnås en rygestoprate på omkring 20-30%/år jvf nedenstående tabel. Behandling af nicotinafhængighed, ved andre øvrige indtag af nicotin, er endnu ikke veldokumenteret. Det kan dog ikke afvises at afvænningsbehandling indeholdende nicotin, er en potentiel behandling, der kan opretholde behovet for nicotin, og dermed risiko for tilbagefald. 

 

Alle nicotinmisbrugere - også rygere med rygerelaterede sygdomme - bør motiveres til rygeafvænning. Individuel rådgivning om rygeophør medfører øget chance for rygestop og stop for nicotinmisbrug (6839). De fleste kommuner tilbyder gratis rygestopkurser, og i nogle tilfælde gives tilskud til ikke-receptpligtig rygestopmedicin (NRT) ved deltagelse. Rådgivning ledsaget af 8-12 ugers behandling med nedennævnte midler øger chancen for vellykket rygestop yderligere (6840). Præparaterne til rygeophør har også vist sig effektive til patienter med kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, KOL og psykiske lidelser (6841)

 

Rådgivning alene  

 

Rådgivning plus NRT  

Rådgivning plus bupropion  

Rådgivning plus vareniclin  

Rådgivning plus cytisin  

10% 

20% 

20% 

30% 

Ukendt 

 

Præparatvalg

Nicotinsubstitution ved rygeophør mindsker abstinenssymptomer som rastløshed og koncentrationsbesvær og har i årtier været det foretrukne medicinske hjælpemiddel til tobaksafvænning på baggrund af et omfattende antal forskningsartikler samt lav bivirkningsprofil. Desuden er nicotinplaster den enestetype medicinsk behandling, som det er muligt at ordinere til indlagte patienter med tobaksabstinenssymptomer. Anvendelse af NRT i op til 6 mdr. efter rygeophør fordobler chancen for røgfrihed efter 1 år. For nylig er det vist, at NRT i højere styrker eller kombinationsbehandling med et langsomt virkende (fx plaster) og et hurtigt virkende præparat (fx tyggegummi) er mere effektiv end et enkelt lavdosis præparat eller Bupropion (4714). Nicotin udøver sin effekt direkte på nicotinreceptorerne i hjernen. Uafhængig af hvilken vej nicotin indtages, må det det formodes at have samme effekt ved intervention/behandling. 

 

Vareniclin og det nyere præparat på det danske marked Cytisin er plantebaserede alkaloider og virker begge som partielle agonister på nicotinreceptorerne, hvorved nicotinabstinenssymptomerne ved rygeophør aftager. Når stofferne binder sig til nicotinreceptorerne, virker de som nicotinantagonister og nedsætter derved den positive effekt (belønning) af nicotin. Begge præparater er receptpligtige. Vareniclin er mere effektivt end bupropion og et enkelt nicotinprodukt.  

 

Bupropion er et tricyclisk antidepressivum, som hæmmer genoptagelsen af dopamin og noradrenalin og dermed mindskes rygetrangen og de fysiske abstinenser. Bupropion har en række kontraindikationer pga. lægemiddelinteraktioner og kan i sjældne tilfælde udløse universelle krampeanfald, hvorfor det først anvendes, når nicotinprodukter har været prøvet. Bupropion må desuden ikke anvendes til gravide. 

 

Førstevalgspræparater: 

Som andetvalg anvendes 

 

I Danmark anbefales ikke andre behandlinger til nikotinafvænning end de ovennævnte.  

 

E-cigaretter har været kendt i mange år og nogle studier har vist, at de er effektive til rygestop. Imidlertid viser studierne også at e-cigaretterne oftest anvendes længere end de anbefalede 6 mdr. samt at de hyppigt bruges samtidig med cigaretrygning (dual use). Desuden er de potentielt helbredsskadelige langtidseffekter af indholdet i E-væsken fortsat ukendte (6842). De nye "nikotinposer", som bruges i stigende grad af især teenagere og unge voksne indeholder nikotin, men anbefales ikke til rygestop. Poserne kan indeholde nikotin i langt større mængder end både cigaretter og andre nikotinholdige produkter. 

 

Indenfor de sidste 10 år er der udviklet røgfri elektronisk opvarmede tobaksprodukter, der ligner cigaretter. Opvarmet tobak (heat-not-burn) indeholder tobak, som opvarmes ved lavere temperatur end almindelige cigaretter. Snus er et tobaksprodukt, der anbringes i mundhulen mellem læbe og gumme.  

Alle ovennævnte produkter indeholder mange helbredsskadelige stoffer og frarådes af Sundhedsstyrelsen.  

Referencer

6842. Pisinger C, Løkke A, Godfredsen NS. E-cigarettes cannot be recommended as a means of smoking cessation and long-term impacts are unresolved. Ugeskr Laeger. 2025; 187(19), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40365827/ (Lokaliseret 21. januar 2026)

 

6843. Sundhedsstyrelsen. Danskernes rygevaner. SST. 2025, http://www.sst.dk/media/3xpkmuea/danskernes-rygevaner-2024.pdf?sc_lang=da&hash=64F7A007F4EF108DEBB724B24F52627 (Lokaliseret 21. januar 2026)

 

6839. Hansen MH, Farver-Vestergaard I, Pisinger C et al. TheVery Brief Advice-metoden til rygestop. Ugeskr Laeger. 2024; 186(25), https://ugeskriftet.dk/videnskab/very-brief-advice-metoden-til-rygestop (Lokaliseret 21. januar 2026)

 

6840. Livingstone-Banks J, Lindson N, Hartmann-Boyce J. Effects of interventions to combat tobacco addiction: Cochrane update of 2021 to 2023 reviews. Addiction. 2024; 119(12):2101-15, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39231467/ (Lokaliseret 21. januar 2026)

 

2833. Hughes JR, Stead LF, Hartmann-Boyce J et al. Antidepressants for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev. 2020; 4(4), https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32319681/ (Lokaliseret 23. juli 2024)

 

6841. United States Public Health Service Office of the Surgeon General; National Center for Chronic Disease Prevention and Health Promotion (US) Office on Smoking and Health. Smoking Cessation: A Report of the Surgeon General. US Department of Health and Human Serivces. 2020, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/32255575/ (Lokaliseret 21. januar 2026)

 

4714. Lindson N, Chepkin SC, Ye W et al. Different doses, durations and modes of delivery of nicotine replacement therapy for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev. 2019; 4, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30997928 (Lokaliseret 17. oktober 2023)

 

113. Barua RS, Rigotti NA, Benowitz NL et al. 2018 ACC Expert Consensus Decision Pathway on Tobacco Cessation Treatment: A Report of the American College of Cardiology Task Force on Clinical Expert Consensus Documents. J Am Coll Cardiol. 2018; 72(25):3332-65, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30527452/ (Lokaliseret 1. december 2021)

 

4713. Hartmann-Boyce J, Chepkin SC, Ye W et al. Nicotine replacement therapy versus control for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev. 2018; 5, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29852054 (Lokaliseret 17. oktober 2023)

 

2580. Dansk Selskab for Almen Medicin. Klinisk vejledning: KOL. 2017, https://vejledninger.dsam.dk/kol/?mode=visKapitel&cid=977&gotoChapter=978 (Lokaliseret 2. maj 2023)

 

5580. Lancaster T, Stead LF, and Cochrane Tobacco Addiction Group. Individual behavioural counselling for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev. 2017; (3), https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6464359/ (Lokaliseret 23. oktober 2023)