Helicobacter pylori

Revideret: 31.01.2017

Infektionen forløber oftest asymptomatisk, men skønsmæssigt 20% af alle inficerede udvikler komplikation til infektionen, hyppigst i form af ulcus. Der er korrelation mellem ulcussygdom og Helicobacter-infektion, og NSAID er en uafhængig risikofaktor for udvikling af ulcus, idet epidemiologiske data viser, at Helicobacter-infektion fordobler ulcusrisikoen hos NSAID-brugere. 


Prævalensen af Helicobacter pylori-infektion er faldende, både i befolkningen og blandt patienter med ulcussygdom. Skønsmæssigt 15-20% af alle danskere er inficeret med H. pylori. Helicobacter-prævalensen blandt patienter med ulcussygdom er 40-60%. 


Kontrol af eradikationsbehandlingens effekt (fx ved pusteprøve 4-6 uger efter afsluttet kur) anbefales, særligt hos patienter med kompliceret ulcussygdom. Ved ulcusrecidiv efter tidligere forsøg på Helicobacter pylori-eradikation er det altid relevant at undersøge for Helicobacter pylori. 

Diagnostik 

Mulighederne er: 

  • dyrkning fra antrumbiopsi
  • mikroskopi af antrumbiopsi
  • ureasereaktion på antrumbiopsi
  • pusteprøver ("breath tests") efter oral indtagelse af carbamid, mærket med 13C eller 14C
  • påvisning af cirkulerende antistoffer mod Helicobacter pylori
  • påvisning af Helicobacter pylori-antigen i fæces.

 

Pusteprøve og fæces-antigentest er de optimale metoder. Kommercielle kits foreligger, se Diagnostika til påvisning af Helicobacter pylori.
Serologiske metoder er ikke egnet til påvisning af behandlingseffekt, da antistoftiteren er forhøjet flere måneder efter eradikation af infektionen. Den lave prævalens af Helicobacter-infektion hos yngre øger risikoen for falsk positive test (1623)


Diagnostisk strategi 

  • Patienter med dyspepsi:
    Helicobacter pylori-diagnostik og efterfølgende behandling af Helicobacter-positive patienter, anses for at være en acceptabel strategi til udredning og behandling af yngre (< 50 år) voksne med vedvarende ikke undersøgt dyspepsi, såfremt;
    • hovedsymptomet ikke tyder på gastro-øsofageal reflukssygdom (halsbrand, tilbageløb/sure opstød)
    • patienten ikke indtager NSAID
    • patienten ikke frembyder alarmsymptomer/fund (fx dysfagi, uforklaret vægttab, opkastninger, abdominal udfyldning, anæmi etc.) (2595, 2597).

Manglende symptomatisk effekt eller symptomrecidiv indicerer ny Helicobacter-test med henblik på eradikationseffekt. Gastroskopi kan erstatte Helicobacter-testen og er oftest indiceret hos patienter > 45 år med nyopstået dyspepsi.
Helicobacter-negative patienter, der ikke indtager NSAID og ikke har alarmsymptomer, har med stor sandsynlighed funktionel dyspepsi. Gastroskopi er ikke indiceret til disse patienter. 

 

  • Patienter med påvist ulcus:
    Da forekomsten af Helicobacter pylori-associeret ulcussygdom er faldende, skal Helicobacter-status være undersøgt, inden eradikationsbehandling indledes.

Behandlingsvejledning

Eradikationsbehandling med en kombination af en syrepumpehæmmer og to antibiotika er nødvendig for at opnå en høj sandsynlighed for eradikation af Helicobacter pylori-infektionen, se tabel 1.
Almindeligvis anbefales 7 dages triplekur med syrepumpehæmmer, clarithromycin og amoxicillin. Ved penicillinallergi benyttes metronidazol i stedet for amoxicillin (1623)

 

Triplekur anbefales fortsat som førstevalgsbehandling så længe clarithromycin-resistensen i Danmark er forholdsvis lav (<10%). Ved svigt af triplekur anbefales 14 dages 4-stofsbehandling, som har vist sig mere effektiv som andenvalgsbehandling end fornyet triplekur. 4-stofskuren inkluderer syrepumpehæmmer, tetracyclin og metronidazol samt en bismuthforbindelse, enten i form af bismuthsubsalicylat eller bismuthsubcitrat. Bismuthpræparaterne er ikke markedsført i Danmark men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. 

 

Såfremt man ved behandlingssvigt vælger triplekur, bør behandlingsvarigheden forlænges til 14 dage, og clarithromycin bør undgås. 

Sekvensterapi (PPI og amoxicillin i 5 dage efterfulgt af triplekur med PPI, clarithromycin og metronidazol i 5 dage) kan være et alternativ ved behandlingssvigt, men der er sparsom evidens for effektiviteten i Danmark. 

 

Tabel 1. Eradikationsbehandling af Helicobacter pylori-infektion, hvor undersøgelser har vist, at behandlingssucces i form af eradikation af bakterien kan forventes hos > 80% af patienterne 

Ulcusmiddel Antibiotikum Antibiotikum Behandlingstid
Syrepumpehæmmer:
Esomeprazol (20 mg x 2) eller
Lansoprazol (30 mg x 2) eller
Omeprazol (20 mg x 2) eller
Pantoprazol (40 mg x 2) eller
Rabeprazol (20 mg x 2)
Amoxicillin
(1 g x 2)
Clarithromycin
 (500 mg x 2)
7 dage
Clarithromycin
(500 mg x 2)
Metronidazol
(400-500 mg x 2)
7 dage

Amoxicillin 

(750 mg x 3 eller 1 g x 2) 

Metronidazol 

(400-500 mg x 2) 

7-14 dage
H2-receptorantagonist:
Ranitidin (300 mg nocte)

Amoxicillin 

(750 mg x 3) 

Metronidazol 

(500 mg x 3) 

12 dage

Referencer

1812. Bytzer P, Dahlerup JF, Eriksen JR et al. Diagnosis and treatment of Helicobacter pylori infection. Dan Med Bull. 2011; Apr;58(4), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=21466771%5Buid%5D&cmd=DetailsSearch (Lokaliseret 12. maj 2016)
 
2595. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi. Helicobacter pylori infektion: Diagnostik og behandling. 2015; , http://www.dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/Hp%20guideline%20revideret%202015.pdf (Lokaliseret 23. januar 2017)
 
2597. Dansk Selskab for Almen Medicin. Klinisk vejledning for almen praksis: Dyspepsi - Udredning og behandling af voksne med symptomer fra øvre mave-tarm-kanal. 2009; , http://www.dsam.dk/files/9/dyspepsi_med_links_og_sidetilpasset.pdf (Lokaliseret 6. juni 2016)